I året 1035 den 28de Januar blev konsistoriemedlemmerne anmodede om at straffe skomager Otto Kristian Pedersen, fordi ban ligesom dr. Faust for penge havde forskrevet sig til Djævelen og havde givet ham en forskrivning, skreven med hans eget blod. De svarede: »Han er skyldig til døden.« Resen. I. 391.
I hoveritiden sad folk og red på ladedøren nede på Lundbcek, når de skulde straffes. Jens Mark. Vogslev.
da.etk.JAH_02_0_00189
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
Da Karen Lundbjærgs mand blev begravet, han hed Anders Pedersen, da var præsten med til begravelsesgildet, det var den gamle Storm. Om aftenen sad han med de Ammidsbøl mænd og drak kaffepunser, og de sad og klinkede. Så lagde en mand fra byen sig ind over bordet på armene og lå, som han sov. Præsten tager og rusker i ham. Jeg tror, Gud straffe mig,...
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Ved en legestue i en gård her i byen blev en karl slået ihjel i gammel tid, og den døde blev kastet ned, men gjerningsmændene blev aldrig straffede. Nu var han henne, og han blev henne. Jens Væver, Jordrup.
Pastor Kjer i Skjødstrup brugte at sætte konfirmanterne ned i gravhvælvingen under kirken for at straffe dem. En dag trak han en stor dreng på en 15, 16 år derned, og han søgte jo at gjøre ham ræd for de døde. Så greb drengen i præstens arme og klemte godt til. Præsten var gigtsvag og havde flonelsbind om armene, så han kunde ikke tåle så fast et tag....
Var der nogen, der forså sig i Mølgård, de skulde over til Lerkenfeldt og straffes, for der var straffeinstrumentorne. Der var også træhesten. En karl fra Østrup skulde ride træhesten, og så tog han en stor skravendel med sig. "Er det den, a skal ride?" sagde han, og så svingede han træet: "Så skulde og Dæwlen ta' ved den!" og dermed slog han den i...
Mads Tyklund var en gang bleven vred på en hingst, han havde, og så for at straffe den hængte han sig i armene op i en ladstang bag ved hingsten, som stod i sin bås, og gav sig til at sparke bag ud efter den. Den sparkede, og han sparkede, og så sparkede han det ene ben i stykker på den. Anders Sørenseu, S.-Vissing.
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
1 Klapkjær sønden for Rask skov står en stor sten, og der ved den blev en ladefoged på Rask slået ihjel. Han var sådan en grusom tyran imod hovfolkene, og det var da også dem, der gjorde det. Da de havde fået ham slået ihjel, gik alle hovkarlene hen og dyppede deres høleer i hans blod, og pigerne deres knive, og så gik de op på Rask alle sammen og...
På Røddinggård var en Port, som ikke måtte blive lukket op. Herren vilde have den lukket op, men Forvalteren vilde ikke. Så befalede Herren ham at gjøre det, og den blev da lukket op. Lige efter kom Fruen i Barselnød, og der blev hentet to Doktorer fra Ribe, men de kunde ikke hjælpe, hun led gruelig og døde så. Nu troede Folk, det var Straffen for, at...
D. 15 april 1652 blev professorerne ved universitetet spurgte, om Johanne Nielsdatter skulde straffes med døden, fordi hun havde indskåret i sin hud syv kors, hvilket syntes at have været tegn på en djævelsk trolddom. De svarede, at det kunde ikke med vished godtgjøres, at hun var en heks, og at det var sandsynligere, at her var udtænkt et bedrageri for...
En gang kom der en fattig kone ind på en gård for at tigge. Hun var frugtsommelig, og det hændte sig sådan, at hun just blev syg og nedkom med et barn. Gårdkonen var meget vred over det og sagde nok så hovmodig, at hun ikke vilde være so for én gris at få. Nogen tid efter gjorde samme kone barsel, og hun fik tvillinger. Så kunde da folk forstå, at...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
