En af de gamle Skolelærere i Holme ved Mbeltoft havde ikke godt ved at skrive, men han læste godt og regnede bedre, og det var den gang (1810) en stor ting. Da der nu imellem 1815 og 20 kom seminarister i egnen, vilde den gamle, som hidtil skrev sig Niels Andersen, gjore det noget finere og følge med tiden, derfor skrev han: N. Asen. Nissen, Ramten.
Min fader gik post til Nørholm i 42 år, og han kunde endda hverken læse eller skrive eller regne det mindste. Han gik to gange om ugen, og a måtte tit sige ham, hvor brevene skulde hen, eller også gjættede han sig ligefrem til, hvad der stod. Min oldemoder kunde heller ikke læse, og hun var endda en degnedatter. Søren Pedersen Post, Hodde.
Skolen i Darum var jo omgangsskole, man havde ikke skolebygning. Undervisningen var efter vore begreber yderst mangelfuld kun drengene lærte at læse, skrive og regne, pigerne lærte kun at læse. Men der var jo ikke tvungen skolegang, og folk interesserede sig da også selv for, at deres børn lærte noget, og blev det for sløjt, så tog de dem ud af...
Den gamle Stenum var lærer i Jetsmark. Han spurgte en dag børnene om, hvor mange stænder der var. Ja, det kunde de ikke rigtig gjøre rede for, og så måtte han til at sige det. Der var nu adelsstanden, borgerstanden, bondestanden og den gejstlige stand. Hvad for en stand hører a nu til?" De svarte: Til bondestanden". Nej, nej, a hører til den...
Ovre i Hodde havde de en Byhjorde, og han havde overskreven en hel Del Tørvespedder med Tal og Regninger. De blev opmærksom på det, da de kom og vilde kjøre Tørvene hjem. Så spurgte de ham om, af hvad Årsag han havde sådan overskrevet det hele med hans Kjæp. Han svarede, te han havde regnet over på, hvor mange der vilde blive overlevende i Sognet. Der...
Pastor Stabell havde sendt et Fattigregnskab til Amtmand Poul Stemann, men fik det tilbage med Brev om, at det ikke var rigtigt. Stabell regnede det efter og sendte det så tilbage til Amtmanden med følgende Påtegning: »At Per ikke kan skrive, har jeg længe vidst, men at Poul ikke kan regne, det ved jeg først nu. Begnskabet er rigtigt. Stabell.« Den...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
Regner det forste hundedag, vil det regne forste halvdel af hundedagene. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00909
Pvogner det på den første hundedag, vil det regne på dem alle. P. K. M.
da.etk.JAT_01_0_00908
80l. Når det regner Mikkels dag. da kan man så rug under vidjebuskene. L. Fr.
da.etk.JAT_01_0_00801
Når myggene sværmer om aftenen, slår det aldrig fejl, at det vil regne den næste dag. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00408
Når regnen slår bobler i vandet, holder det snart op.
da.etk.JAT_01_0_00392
Nàr det regner fra nord, regner det i tre dage.H. P. J.
da.etk.JAT_01_0_00377
Når man i drømme horer regnen plaske på overdynen, skal der snart én do i huset. M. Møller.
Når skronneborsen skogrer om aftenen, vil det give regn den næste dag. A. H. Povlsen.
Når ænderne dukker meget, er det tegn på regnvejr den dag. A.H.Povlsen.
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Når dugen på bryllupsdagen tages af bordet, så kastes den bruden i skjodet i bast, og det betyder lykke til mad og linklæder.
Planter bruden en kvist af sin brudekrands, og den så gror, betyder det held og lykke for hende. P. Jensen. Ulykkeligt ægteskab.
