590 datasets found
Danish Keywords: skrive hvo
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
da.etk.JAT_06_0_00744
Hvo, som stjæler denne bog, han er en tyv, i gallien skal han lade sit lyv, kommer jeg efter med en fork, da skal han knebre som en stork, kommer jeg efter med en koll', skal han flyve til Fuldborg mølT, Vrønding. Står skrevet i en gammel bog.
da.etk.JAT_06_0_00734
I Øster-Hornum kirkebog skriver præsten 16de maj 1728: “Pindsedag kom der ingen maij til Hornum kirke; af hvad ærsag det skede, eller hvo der var skyldig deri, vides ikke, sà som tilforn udi min tid og før min tid haver al tid bleven ført maij til Hornum kirke at bepryde den med.”
da.etk.JAH_04_0_00030
Indskrift på Revninge kirkeklokke: Nu hænger jeg som før, dog uden refned side, i Refninge igjen, men, læser, vil du vide, hvo mig omstøbe lod, da var det friherrinde af Podebusckers slægt, hvis navn du her mon finde: Anna Sidonia til Lundsgård, man mon skrive da sytten hundrede med tillagt to og tyve.
Man siger meget af en urt, som skulde opvokse under tyven [af hans pis], ved hvis rod man skulde binde en hund ved, som skal opdrage den (ti hvo, det gjør, mister livet) o. a. m. Det inden for [ ] tilføjede er skrevet senere over linjen. Lige uden for i margen står: hvoraf dog intet vokser, som vejbred med et gult blomster, og er rod som et menneske. De...
da.etk.DS_06_0_01145
Denne bog det er min, kjøb dig én, da er det din, bogen den har intet liv, hvo, som stjæler den, er en tyv, da skal jeg tage mig en kniv, jage den i hans lange liv.
da.etk.JAT_06_0_00740
Når en karls kaskjet sidder til en halv pot (skjævO, vil han snart få en rus. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01247
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej syge værk det ar. De vulgi.
da.etk.JAT_01_0_00792
Hvo drikker mjod Mikkels aften, får ej rygværk det år. De vulgi erroribus.
da.etk.DS_04_0_02177
Udi Herringe sogn er en vældekilde på Biærte mark, som kaides Rode kilde, hvilken aldrig tørres vinter eller sommer. Der siges derom, at i gamle dage hvo som havde nogen brøst, og de kunde bekomme vandet af samme kilde, var i den mening, at de blev deraf helbredne og hjulpne. laurits lauritsen corm. Præsteindb. O. Worm.
da.etk.DS_03_0_01143
Når man forste gang ser storken eller viben flyvende, eller plovmanden gående, skal man komme til at rejse det år. Sjælland. Ole Jensen, Hbjerup.
da.etk.JAT_03_0_01154
Aske-onsdag vil en del hverken vende (tænde?) eller brænde lys, ti de siger, at hvo den dag eller aften brænder lys, skal det år imod sin vilje ofte tænde og brænde lys. J. Bircherod.
da.etk.JAH_04_0_00440
Hvo, som bliver syg på en mandag, skal han leve, så bliver han tilpas på den niende dag, bliver han liggende til den fjortende dag, så døer han.
da.etk.DS_07_0_01511
Bogen den har ingen liv, hvo som stjæler den, er en tyv, kommer han til Køje, mister han sit øje, kommer han til Rom, får ban samme dom. H. C. Brøns, Slangerup.
da.etk.JAT_06_0_00735
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
Lever af en høne, ikke af en elefant, tre ting vil jeg sige, og det er sandt. Hvo som rækker, ikke nåer, hvo som bejler, ikke ja fåer, hvo som sejler uden vind. det er tre forlorne ting. p. Kr. Madsen.
da.etk.JAT_04_0_00126
Denne bog tilhører mig Claus Pedersen. Hvo, den stjæler, er en tyv, kommer jeg efter ham med min knyv, da skal han miste sin lange lyv, den tyv han er. E. T. K.
Denne bog den tilhører mig Maren ChristensDer er blade i bogen, men ingen lyv, hvo, som stjæler den, er en tyv, kommer jeg efter ham med en knyv, da må han forvare hans lange lyv. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: “Hvo véd, hvor nær mig er min ende”. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
Hvo, som falder i nogen sygdom på en tirsdag og ikke bliver tilpas pà den tredje dag, men bliver liggende til den sjette eller syvende dag, ban doer vist.