Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vilsbæk, og han var så slem til at rejse omkring og skrive hos fattige folk på hans gods. En dag kom han til et fattigt hus, hvor konen var så gammel og lå på sengen bestandig. Så sagde hun til hendes mand, om ban vilde ikke tage hende og bære hende hen til vinduet, hun kunde få herremanden at se. Da hun så havde set...
I Trasborg satte herremanden alle de trodsige folk, der var på godset, som han ikke kunde komme ud af det med. tjæreborg.
da.etk.DS_03_0_01511
Der var to karle, der rommede fra Tjele gods, og de kom heldig til Hamborg. Det var den gang en fristad, og når de kom inden til Hamborg port, så kunde de skrive hjem, te de var der, og så var de fri. En tid efter kom de to hjem igjen, men de holdt dem jo fordøld, (dulgt) indtil en dag. herren red fra by, da passer de ham op og tager ham af hesten på en...
Søren Ingversen i Arestrup var på Nørlund at betale noget træ. Nu var der noget mellem ham og godsforvalteren, og det kommer de til at rippe op i. Så siger forvalteren: "Ja, du kan tro, Søren, jeg skal huske dig." Men Søren svarede: "Tak, hr. forvalter, a véd jo nok, det er til det gode." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
Lige ved Skjellet mellem Særslev Sogn og Kolshave, altså også ved Grændsen for Gyldenstens Gods, ligger endnu et gammelt meget forfaldent Hus, der i sin Tid var Bomhus for Hovbønderne til Gyldensten. Hans Pedersen, Kolshave, 1908. Særslev S., Skovby H.
Ved Nørre-Halue, der endnu til dels hører til godset Vang, findes en høj, som bærer navnet Kjæmpebakken, og der biiver fortalt, at her en gang har stået et slag. En anden bakke kaldes Balbanes høj. Nik. Chr.
Skjel imellem efterhængt og forvedstående kjendeord er åen, der lober fra Salten langsø ud i Mos sø. Imellem et og it: Ry, Vorladegård, Vcstbirk, Underup siger it. Vissing, Addit, Tønning, Træden siger et. Altså grændsen er Gudenå. Syd for åen kaldes Matrup gods.
Der er en gammel Hulvej, der på mange Steder er aflagt, hen over Sorup Hede og Ejstrup Hede og ind over Albæk Hede til Albæk; den kaldes Kammerherrens Vej. Den Vej færdedes han ad, når han kom fra Store-Restrup og vilde besøge hans andre Godser: Albæk, Torstedlund og Nørlund. Peder Simonsen, Sørup. Hornum H.
Til Ravnholt Gods hører en Made, som kaldes Lindkjær. Forhen skal her have været en Lindorm. Deraf Navnet. J. C. Olesen, Herrested.
Sådan var der en herre og en frue, der havde gjort hinanden uret på deres gods, mens de var levende. Så gik hun om natten og råbte: "A, min bien, min bien." Men han råbte og sagde, at hun havde gjort ham uret. Han boede på en gård, der hedder Halkjær, og hun boede på Lovisendal, så deres jorder gik sammen. ane marie madsdatter, brovst.
Det skal være hr. Holger Skeel, som ved mageskifter samlede Birkelse adspredte godser, og der fortælles, at han var så jævn en mand, at han bestandig spiste sammen med sine tjenestefolk. Nik. Chr.
Min bedstefader var gartner pa Vonnæsgard, og det var i den tid, de havde skriverdrenge på godskontoret. Så kommer han en dag ned på kontoret til forvalteren, og da skulde forvalteren netop til at diktere drengen noget, han skulde skrive. Nu skriver du, hvad jeg dikterer;. Jo. Så gik han og bedstefader op og ned ad gulvet og talte både om det ene og...
Grev Skel på Ulstrup, "den gale greve", kunde kjøre fra Grenå til Viborg på hans eget gods og var da en af landets største godsbesiddere. En aften spilte han Ulstrup hen, for han var meget letsindig, men dog en god mand. Det kom så vidt, at han skulde sælge SUjeni gods. Så sagde han til bonderne: "Børn, I skal kjøbe det, det er bedst for jer." Han vilde...
Hyldenborgerne rejste omkring med deres børn i vugger. Det var mest kvindfolk, der havde det navn. De hylte og skrylte, og deraf kommer vel navnet. Peder Skriver, Mors.
da.etk.JAH_05_0_00548
Over en patientes dør skrives ofte: Fieber blieb heraus, N. N. ist nicht zu hans. 157576. J. B.
da.etk.DS_07_0_01576
Pastor D.'s frue i M. kunde se sin mand sidde ved skrivebordet hjemme i præstegården på samme tid, som hun vidste, at han var udrejst. O. Chr. B.
da.etk.DS_06_0_00035
Min bedstefader var fra Tømmerby og hørte til Sneum gods. Han gik hjemme ved hans broder. Men så fik han en kjæreste ovre i Darum og kom i tanker om at gifte sig der. Nu skulde han betale 200 daler for at få lov til at flytte der over, Det gik ban ind på. Men så forlangte de at få dem i guld, folde troede ikke, han kunde skaffe dem, og vilde ikke have...
Træhesten stod på btorebjrcrg ved Sandbjærg, og der havde hovbonderne tit været oppe at ride. Lav greven nu solgte godset til bonderne, vilde forvalteren have træhesten, men greven sagde nej, don skulde blive stående til et minde, skjøndt den aldrig var bleven brugt i hans tid, og så blev den stående, til den faldt helt sammen, Kristoffer Kristensen,...
Hofjægermester Ove Johan Vind kjøbte 1778 Hindemae. Der fortælles, at han red over alle Grøfter, Gjærder og Tørvegrave og råbte: Vorwærts, vorwærts! og han red til Herrested, Hellerup, Ryslinge og Refsvindinge Kirker og knaldede med Pisken. Han red på en grå Hest og opnåede at blive Kurator over Ravnholt Gods fra 1797 til 1800. Jacob Rasmussen, Stensby....
