63 datasets found
Danish Keywords: skovle Place of Narration: Egholt
Der var et skrækkeligt spektakel ved de to høje i Bække, der ikke må slettes ud. Der var et par svin, som slæbte med en stor kjæde, men folk kunde aldrig få dem at se, for når de kom i nærheden, var spøgeriet væk. Børn turde aldrig komme der i nærheden. Der stod også to lys og hvippede op og ned imod hverandre, te gnisterne kunde flyve fra dem, og vi...
Når graven er tilkastet, kaster alle mand spader og skovle korsvis ovenpå, sætter hatten for øjnene og læser en bøn. J. M.
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Der var tre mænd her fra Handest, der af og til havde set lys brænde på Seenhøj, og så troede de, der var en skat. En aften gik de ud at grave, og da fandt de hanken af en stor kobberkjedel, som de tog ved. Nu så de gården brænde, smed spader og skovle og løb. Men da de kom hjem, var der ingen ild alligevel. Natten efter flyttede bjærgmanden i skikkelse...
Pastor Brandt i Kab-up sad en tirsdag i fasten og spillede kort i Hoved kro hele natten og blev ved til op på næste formiddag. Så kommer krokarlen ind og siger: “Det ringer i Orridslev kirke, hvad skal det betyde?” Præsten svarer: “Det er Dævlen besplitte mig nok sandt, jeg skal derhen og tage folk til alters”. Så fik han kromanden til at spænde for og...
da.etk.JAT_06_0_00620
Når en fodrer med toplyng, bliver floden så tyk på mælken, te en kan sætte en ske i den, og den kan blive stående ret op. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
da.etk.JAT_01_0_00997
Pastor Kofoed i Verst var en grov studehandler. Han kjørte så tit forbi Bække.kirke og op til Asbo for at gjøre en studehandel. En søndag var han omme ved Jens Hansen, inden han tog til kirke, at handle om en stud, og de blev ikke ens, men så fulgte Jens Hansen med ham til kirken. Degnen stod nu og sang, og præsten gik op og ned ad kirkegulvet, mens Jens...
da.etk.JAH_06_0_00710
En mand på Bække mark hedder Hans Ulv, og det navn er udgået fra ældgammel tid, te hans bedstefader, eller hvor længe det er siden — sloges med en ulv og slog den ihjel, og så fik han det ulvenavn, og det er blevet ved at gå i slægten siden. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
da.etk.JAH_06_0_00455
I Jenses navn gor vi te kejest, vi ædder å drekker som kre å bejest, fæm høns å jæn kåk, no hår a løst å båjen nak. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
da.etk.JAH_06_0_00437
En mand i Hygum vilde synge en julesalme juleaften, da de havde spist deres natter. Så sang han: “Glade jul, dejlige jul, Stine, hår du lot for æ høns?” Dernæst sang han: “Dejlig er den himmel blå — syng nu, I Satans knæjjt! den gang I kom fræ æ kro og var fulde, da kunde I nok synge”. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
da.etk.JAH_06_0_00431
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
da.etk.JAH_06_0_00341
Et par unge karle havde sat sig for at ville ræde et par gamle folk, der sad ene i et hus. De havde taget en lille sprøjte med dem, fyldt af blod, og så kom de ind og gav dem til at snakke op med dem og sagde, at de var kommen for at sidde og more dem. Ja, de skulde være så god at sidde ned, og de fik både brød og kaffe. Sådan blev de ved at holde snak,...
Det var blevet kjæltringerne forbudt at løbe omkring, og hvor de så kunde blive taget til alters, der var de sognepligtige. Tater-Lenes fader. Tater-Adam, gav præsten i Østbirk et stort sølvkrus eller bæger for at tage sig til alters. Så blev han der sognepligtig. Easmus Nørregàrd, Egholt.
da.etk.JAH_05_0_00592
Der gik en gammel Nordmand omkring i Horsensegnen og bad, og han havde ellers ingen steds hjem. Han kom også jævnlig til Bygholm, hvor der boede en stiftamtmand, og han plejede at give ham noget. Men en gang der var selskab, kom Nordmanden ubelejlig, og så vilde amtmanden drive ham væk med hans pisk. Men da han kom ud på trappen og løftede pisken for at...
Der var en kræmmer, som gik og handlede ovre ad Føvling ad. Så kom der en til ham og vilde have hans penge, men kunde ikke få dem på andre måder end ved at slå ham ihjel. Kræmmeren hjamrede og bad for sit liv, men kunde ikke blive fri. Drabet foregik i nogle sandgrave. Idet han så skal dø, siger han: “Her er ingen, som vil hjælpe, og ingen, som er...
da.etk.JAH_05_0_00493
Et par mænd havde været inde i Fuldbro mølle, og der var de komne til en tredje. Så blev de skjelagtige, og enden på det blev, at de to slog den tredje ihjel og hængte ham ude i en lavning i noget tykt eliekrat lige over for min faders mark på Hem bymark. Så fandtes han. Det var, ligesom han hængte på en stol. Dernæst hentede de Vissing præst, men de...
da.etk.JAH_05_0_00455
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
Der var i gamle dage et stort roverkomplot i Blakjær skor. Så var der en stor flok ridende ude at lede efter dem, og da trådte en af deres heste gjennem et lille hul, og da de så kom til at undersoge det, fandt de der røverkulen, som var dækket med ris og blade og lidt jord, så ingen kunde se andet, end at det var skovbunden ret og slet. La)ige-Jens var...
da.etk.JAH_05_0_00415
En karl fra Harte skulde til session; men aftenen før havde de sviret dygtig, og så lagde han sig til at sove oppe på kirkegården. Da de nu blev kaldt frem, siger en af de andre: “Han er her ikke”. — “Hvor er han da?” — “Han ligger oppe på Håt kirkegård”. Nå, så blev han skreven ud af rullen, og sådan blev han fri for kongens tjeneste. Ane Marie...
da.etk.JAH_05_0_00245