Det betyder andet vejr. når den fede sod fra skorstenen og ildstedet giver sig til at løbe.
Al jord skal mod verdens undergang blive udstykket i ene kålhaver. Mod verdens ende skal folk blive så rige og så forfængelige, at de ikke véd, hvordan de vil klæde dem, men de skal dog, inden verden forgår, blive så fattige, at de skal komme til at fæste deres klæder sammen med torne. Der skal inden verdens ende blive så stor en krig, at både...
Ved de fleste kirker går der sådan et elier andet dyr og spøger og varsler i sognet for dem, som snart skal dø, det kommer da og henter dem, det vil sige, kommer og vender uden for doren og går så igjen. Disse gjenfærd af dyr er kommen deraf, at man har indmuret et levende dyr i eller under kirkemurene, da kirkerne blev byggede. Kværndrup og Gislev...
Ved skårgrøden må man tage sin sko tre gange.
da.etk.JAT_01_0_00310
Når man er gået ud og på vejen kommer i tanker om, at man har glemt noget, skal man ikke gå tilbage at hente det, da man så ikke får held af sit ærende, når man går ud igjen. M, Møller.
Randers kirke er bygget på en firskoet hest, Soren Borresen fra Andrup har, mens han stod ved Dragonerne og en nat stod på post, hørt hesten komme klaprende med sine sko op ad gaden. H. A. B.
Grenå kirke skal være sat på en hest. Den ene sko var løs, og når nogen skulde dø, kom den og klaprede i gården. Lærer Stegger, Lystrup.
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Når ildtangen kommer til at ligge på bordet, så giver det fortræd i huset. Anne Andresen.
Kommer man til at sidde til bords imellem to søstre, liliver man ikke gift i syv år; imellem to brødre, ikke i fjorten år; eller: gift samme år. 632 og 633. H. V. R.
Når ens hår vil løbe af, skal man studse det i månens opgang, så tager det til at vokse igjen. Chr. M., Ringive.
På alle sjades dag (2. november) vil kvinderne ikke spinde, ti de siger, at garnet bliver udrøjt, og væves det iblandt andet, så fordærves det hele stykke i blegen.
Povls nojj gor hø/est i sko; mon stikker dyyvest i dø;'. Hans Aoder sen, Sinding.
I Løchtes tid var P. Bertelsen skoleholder i Vester-Hornum, en gammel, ret dygtig mand, i hvis skolepraxis dog hoved og fod stredes om forrangen; ti han brugte at sy sko og støvler i skolen. Vester-Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00622
Hals Præst blev gift med Kirsten Grøns Datter fra Bindslev. Han så ikke meget pæn ud til Brylluppet, for han var skrutrygget, og så havde han et Par Sko på, der var meget for store til ham. Bindslev S., Horns H. Maren Jensdatter, Lørslev.
Der skal have været en Løngang fra Hvolgård og ud i Skoven. Der er siden fundet Spor af den.
Når eu kone har fået en fremmed høne, tager hun den straks i vingerne, går ud og løfter den tiende tre gauge op i skorstenen og sætter den derefter ud i hønsehuset, så løber den ikke bort. N. Kr. P., Gr.
Amtskriveren på Viskum rider hen ad 0 bakker så stærkt, at skoene klaprer under hesten, og han har mange hunde i følge med sig. Han skal til Søkjæret at sætte skjel af. Bønderne sår hørfrø for ham, og så kan han ikke færdes ad vejen, men så flyver han i luften. johan jensen, mollerup.