54 datasets found
Danish Keywords: skjærtorsdag Place of Narration: Gadstrup Roskilde
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
Aftenen før Skjærtorsdag er der meget, man må passe på, for at heksene ikke skaltage det og ride på det til Bloksbjærg. Man må tage tisten af plovåsen, ellers rider de på den, lægge stål i hakkelsebuuken, møddingen og flere andre steder. Husmoderen forsommer da heller ikke at lægge stål i smør- og fedtkrukker, og hvor nødvendigt det er, kan man vide der...
Skjærtorsdag aften skal de unge folk ud at sjove første gang det år. (Sjove o: pa gadekommers). P. Jensen.
da.etk.JAH_04_0_00450
Når mau går i seng aftenen før Skjærtorsdag, skal man altid vende bunden i vejret på sine træsko, ellers tager en troldbeks dem og rider på til Bloksbjærg.
da.etk.DS_07_0_00398
Ved Lellinge å er der et hul, hvori vandet bestandig løber rundt, men ingen véd, hvor dybt det er. En gang vilde en mand måle det og bandt et plovjærn i den ene ende af en høvævle, som han lod synke ned, men da han drog den op igjen, var plovjærnet løst af, og i stedet for hængte der en hestepande, hvorpå der stod skrevet, at den, der næste gang målte...
IBirkede skov, Gadstrup, ligger en stor kjæmpe begravet, som hed Langben Rise, og han var så lang, at han kunde soppe over Østersøen. ole hansen.
da.etk.DS_03_0_00060
Udenfor Lellinge kirke ved den side, hvor kirkedoren var, havde der en gang lagt sig en lindorm, så folk ikke kunde komme i kirke. Et par karle prøvede rigtig nok på at springe over den, men den slog efter dem med stjærten. Dog slap de helskindede, men tårnet fik en revne, som kan ses den dag i dag. Nu fandt man vel en udvej og lavede en kirkedor ved den...
En nat, da barnet lå i vuggen, horte manden, der var noget og puslede i stuen, og han sad op og vilde gå ud i skorstenen og tænde lys, men han kunde ikke komme længere end til stuedøren, forend det slukkedes. Man mærkede da snart, at drengen var en bytting, og han kunde tit gå op på den høj, hvor bjærgfolkene boede, og sidde der og snakke om mange...
Karlen rider med solvbægeret fra Xavebjærg eller Xarb bjærg på Kirke-Ski'-nsrrd mark og til Hojelie kirke. Hun hugger efter ham med sin økse, da han rider ind på kirkegarden, men hugget traf i porten. <j]e Hansen.
da.etk.DS_01_0_00820
En mand fra Jcrsic kom forbi Søllerød høje. Da var der sat en sølvrok ud på en af dem at soles, og en høne gik omkring der med en hel flok kyllinger. Da manden så den glindsende sølvrok, tog han den til sig og vilde bære den hjem, men i det samme kom hønen efter ham og huggede ham så længe i hovedet, indtil han satte rokken igjen. Det var jo en...
da.etk.DS_01_0_00679
Skjærtorsdag skal man også sætte knive i stakkene, så kan ingen fordærve dem for én. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00368
Skjærtorsdag sætter man stål over stalddøren. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00367
Skjærtorsdag må ingen mand ploje på sin mark. En gang var der en mand, som gjorde det; men så forvandlede Vorherre ham til straf derfor til en muldvarp, for at han alle sine dage skulde ploje og vræde i jorden, p. k. M.
da.etk.DS_02_G_00125
Når man skjærtorsdag horer en krages skrig, før man har spist noget, bliver man gjækket af skjærtorsdagskragen. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01486
Skjærtorsdag aften siger hanen: Skjærtorsdag, langfredag, skiden-løverdag, pàskeaften. H. Bering.
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på grisselen. J. Schiømag.
da.etk.DS_07_0_00392
I Lystrup troede man, at alle heksene sanker sig onsdag aften før Skjærtorsdag på Øilemose hede. Vilh. Holst.
da.etk.DS_07_0_00391
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
Skjærtorsdag sidder alle troldheksene i kiiken uden hoved. Æg i lommen. Ant. N.
da.etk.DS_07_0_00199
Skjærtorsdag morgen, forend solen opstar, skal deltages rindende vand med kobberkjedel imod strømmen af en bæk, som løber i nord, og deraf stænke nogle dråber på fæets ben, så bliver det'ikke balt den sommer. 1182—85. J. B.