Skjærtorsdag aften skulde alt bagerovnstøjet være inden døre, da ellers heksene vil tage det, og ride til Bloksbjærg på det. Deu aften viser der sig ingen skader, da heksene også rider på dem. Den dag skulde mau have stål over døre og foder, for at det ikke skulde forhekses. P. K. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00397
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00395
Afteneu før Skjærtorsdag flyver alle skaderne til Bloksbjærg, hvor trold'uekseue bruger dem til drikkebæger.
da.etk.DS_07_0_00394
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på kosteskafter, og skaderne flyver med. Da må man lægge stål ved alt, for at heksene ikke skal skade det. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00393
Skjærtorsdag skal alle hekse i kirke, og så har de en strippe på hovedet, men det er der ingen, der kan se, undtagen man kan få det første æg, en sort høne har lagt, i sin lomme, uden at man véd af det. I en gård tjente således en gang en pige, der havde fået et sådant æg, og hun fik da også listet sig til at stikke det i en lille piges lomme. Samme...
Hønnikeægget skal være lagt skjærtorsdag morgen, og dreng eller pige må ikke være konfirmeret. De må passe at gå af kirken, før tjenesten er forbi, da heksene ellers vil hævne sig på den, der har ægget, men de kan ikke gå ud, før alt er til ende. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00203
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00293
Hører man først en skræbendo vibe, vil man komme til at græde meget det år. P. K. M.
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da.etk.JAH_04_0_00447
Den, der vil have sit Barn opdraget i Kunsten, tager det med sig Skjærtorsdag Nat op til Kirken og lader det gå tre Gange forkert om Kirken og derpå tale og gjøre Akkord med ham selv gjennem Noglehullet. Det gjorde Svane Mettes Datter også, men da hun skulde se gjennem Noglehullet råbte hun: »Jøsses Kors.« St. Hans Nat kan man Morgenen efter se Spyt i...
At onde folk ej skal tage nytten aj køerne. Disse tre dage, skjærtorsdag, langfredag og påskedag, forend solen står op, skal man tage en liden skive rugbrød og stryge noget honning derpå og give hver ko en skive brød og tyren en skive med, så haver onde folk ingen magt over dennem, næst Guds hjælp. Borge Pedersen.
Heksene samler sig sognevis Skjærtorsdag aften, helst ved en korsvej, og det er da livet om at gjøre for den, som er så uheldig at møde dem. Dog kan han frelse sig, hvis han kan få en harve vendt om at sætte sig under. A. C. P.
Aftenen før skjærtorsdag drager heksene til Ølsemose (i Ølsemagle), hvor de holder gilde om natten ved en stor skov, og der er skaderne med. Skjærtorsdag går alle heksene i kirke og sidder oppe omkring alteret, men det er ikke alle, som kan se dem. Drengen med hønnekeæg i lommen råber: »Pa'r, der sidder én med en strippe på hovedet, og der sidder én...
I Bairit var folk komne i tanker om, at der gik spøgeri i kirken, for ikke så få havde set lys der inde om natten. De snakkede så længe om det. at ingen turde gå om ved kirken, så snart det var mørkt. Men så blev nogle mænd og karle enige om at ville op og have undersøgt, hvad det kunde være. Aftenen for skjærtorsdag kom en af karlene forbi kirken, og...
Det var lige selve Nytårsaften, da kom mig og min Broder trækkende med to Stude ad den gamle Viborg-Landevej. Vi kom fra Kollemorien og skulde til Givskud, og min Farbroder Anders Andersen fra Givskud, der fulgte med os, kom ridende midt ad Vejen, men min Broder gik ved Siden af den, og a gik nede i Groben. Da kunde a se, der kom tre Vogne kjørende imod...
Der fortælles, at heksene endogså kan ride til Bloksbjærg på møddingen, dersom der ikke er stål i den, og så taber gjødningen sin kraft. Et sted havde man lagt øksen i møddingen, hvorfor den også fik lov at ligge i fred; men da højtiden var forbi, og man skulde til at bruge øksen, kunde ingen huske, hvor den var, og man troede, nogen havde stjålet den....
Når man, uden selv at vide det, har det første æg, som en sort hønneke har lagt, i sin lomme, kan man, ved at gå i kirke en skjærtorsdag, se, hvilke af konerne fra sognet der natten forud har været til heksesabbat på Bloksbjærg; de skal nemlig i kirke og har hver en strippe på hovedet, men kuu den med ægget kan se stripperne. Nu var der eu karl et sted,...
Ingen By har været så befængt med Hegse som Valløby. Mange af Kvinderne i Byen var med i det Hegseri og bragte megen Fortræd over Byens Folk. Så var det en Skjærtorsdag, at der var mange Folk i Kirke, og da var der også kommet en Dreng med, som havde et nygjort Hønnekeæg i sin Lomme, uden at han vidste det, og derved blev han klarsynet. Nu så han, da...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
