Skjærtorsdag aften skal de unge folk ud at sjove første gang det år. (Sjove o: pa gadekommers). P. Jensen.
da.etk.JAH_04_0_00450
Når mau går i seng aftenen før Skjærtorsdag, skal man altid vende bunden i vejret på sine træsko, ellers tager en troldbeks dem og rider på til Bloksbjærg.
da.etk.DS_07_0_00398
Skjærtorsdag skal man også sætte knive i stakkene, så kan ingen fordærve dem for én. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00368
Skjærtorsdag sætter man stål over stalddøren. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00367
Skjærtorsdag må ingen mand ploje på sin mark. En gang var der en mand, som gjorde det; men så forvandlede Vorherre ham til straf derfor til en muldvarp, for at han alle sine dage skulde ploje og vræde i jorden, p. k. M.
da.etk.DS_02_G_00125
Når man skjærtorsdag horer en krages skrig, før man har spist noget, bliver man gjækket af skjærtorsdagskragen. H. P. Nielsen, Sejling.
da.etk.JAT_01_0_01486
Skjærtorsdag aften siger hanen: Skjærtorsdag, langfredag, skiden-løverdag, pàskeaften. H. Bering.
da.etk.JAH_04_0_00449
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på grisselen. J. Schiømag.
da.etk.DS_07_0_00392
I Lystrup troede man, at alle heksene sanker sig onsdag aften før Skjærtorsdag på Øilemose hede. Vilh. Holst.
da.etk.DS_07_0_00391
Skjærtorsdag skal man sætte en økse i møddingen, så kan ingen tage kraften af den. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_00369
Skjærtorsdag sidder alle troldheksene i kiiken uden hoved. Æg i lommen. Ant. N.
da.etk.DS_07_0_00199
Skjærtorsdag morgen, forend solen opstar, skal deltages rindende vand med kobberkjedel imod strømmen af en bæk, som løber i nord, og deraf stænke nogle dråber på fæets ben, så bliver det'ikke balt den sommer. 118285. J. B.
da.etk.JAT_01_0_01183
Skjærtorsdag aften skulde alt bagerovnstøjet være inden døre, da ellers heksene vil tage det, og ride til Bloksbjærg på det. Deu aften viser der sig ingen skader, da heksene også rider på dem. Den dag skulde mau have stål over døre og foder, for at det ikke skulde forhekses. P. K. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00397
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
da.etk.DS_07_0_00395
Afteneu før Skjærtorsdag flyver alle skaderne til Bloksbjærg, hvor trold'uekseue bruger dem til drikkebæger.
da.etk.DS_07_0_00394
Aftenen før Skjærtorsdag rider heksene til Øilemose på kosteskafter, og skaderne flyver med. Da må man lægge stål ved alt, for at heksene ikke skal skade det. F. L. Gr.
da.etk.DS_07_0_00393
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
da.etk.JAT_04_0_00294
Skjærtorsdag skal alle hekse i kirke, og så har de en strippe på hovedet, men det er der ingen, der kan se, undtagen man kan få det første æg, en sort høne har lagt, i sin lomme, uden at man véd af det. I en gård tjente således en gang en pige, der havde fået et sådant æg, og hun fik da også listet sig til at stikke det i en lille piges lomme. Samme...
Hønnikeægget skal være lagt skjærtorsdag morgen, og dreng eller pige må ikke være konfirmeret. De må passe at gå af kirken, før tjenesten er forbi, da heksene ellers vil hævne sig på den, der har ægget, men de kan ikke gå ud, før alt er til ende. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00203
