I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
I Rørby ved Kalundborg er den skik brugelig at slå en spand vand efter liget. Bruges også i Tudse. I Eskebjazrg skal porten lukkes umiddelbart efter ligets udførsel. Dette sker ved to i dette øjemed opstillede mænd, inden følgets udkomst. Det sker også, at man spotvis slår vand efter en forhadt medtjener, når han rejser ved skiftetid, for at "han ikke...
Jeg har set i min ungdom, at der blev lagt en åben saks korsvis over en død mands mave, da han lå på bordet, men jeg véd ikke, hvad det betyder; siden er mig sagt, at det sker ved alle gemene lig, og at det er, for at de ikke skal gå igjen. j. b.
Håret, man lader klippe af hovedet, bør man altid sørge for at få brændt, at fuglene ikke skal få noget af det og bygge rede af, ti sker dette, kommer man til at lide meget af hovedpine. Efter Ras Dam. A. P.
Svenskerne kom syd fra og her til. De var nogenlunde, men Polakkerne tog bæster og kreaturer med dem, for de sagde, at de skulde have noget for deres ulejlighed med at drive Svenskerne ud. Polakkerne og Brandenborgerne var lige slemme. Hans Krist Pedersen, Haslum.
da.etk.DS_04_0_00370
Der var aldrig en spattet hest her i Danmark, fur Svenskerne kom. De lod deres heste gå i ploven med, og så blev vore heste smittede. Bitte Jens Kristian, Søbeden.
Det er et gammelt sagn, at Gammel-Estrup skal synke en nytårsaften, og i en af murene skal der så findes så mange penge, at den kan bygges op for igjen. Det er nok efter Sybilles spådom. Der går ikke nogen nytårsaften, uden at der sker en eller anden malør. lavrs jensen, marie målene.
På Vorning bakker efter Hvidding til er der en hellig kjelde. Der skulde en pige i gamle dage væren bleven slået ihjel, og så skulde kjelden være kommen frem. Der lå skillinger og skeer ved den, men ingen turde tage dem, for så var de bange for, at de skulde få sygdommen, som den havde haft, der havde lagt sagerne. joh. jensen, mollirup.
Det var i 1812, Hobro brændte. Min moders fader boede der og var rebslåer, og havde reberbane sonden for byen. Aftenen for ildebranden sagde han: «Der sker noget, for troldungerne har så travlt i Troldhøjene, og de slår kister i, og der er et grueligt spektakel der inde.» Lavrs J., Marie-M.
I Lang so ved Tjele er der noget, der råber om efteråret. Det er en vis nat, og det giver et skrig for hver, der skal drukne. Der stanges meget på soen om vinteren, og det sker jo, at nogle drukner. H. Chr. Hansen, Handest.
En gammel præsti Nykjøbing på Falster tog omsider sin afsked. Han var for resten afholdt, men der kom ikke mango i kirke. Han blev ved at bo i byen, og da nu den nye præst kom, lagde den gamle mærke til, at kirken blev fuld af mennesker. Så sagde ban: Havde jeg vidst, at der skulde blive sådan kirkegang i Nykjobing, så havde jeg ikke taget min afsked i....
Den tro på et fatum hørte jeg og en kone nævne, der talte om en besvangret pige og sagde: Sådan en sælle lykke er somme født til. Sligt et fald kan de og befordre ved, at gjogen gjækker dem. Sådan kaldes det, når de hører den fastende. En pige, der ej er vis på sig selv, tager derfor, inden hun vover sig uden for døren, en mundfuld brød, ti da er faren...
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Neglene skal man skjære om fredagen, ellers får man kjærestesorg. .1. M.
A har bort, at når folkene sad og spiste deres natte)-, så kom snogene op på bænkene og rakkede fra bænkene op på bordet og vilde der slikke af mælken. Folkene gav dem et knæk over panden med skeerne for at drive dem tilbage. De ældre snoge gik i kostaldene og vilde malke køerne. I føsborggårds have var der sådan en masse, at de lå i gangene, men folkene...
Stuehuset i den gamle Refshalegård lå i østsiden af gården. Der var en gammel have med mange gode frugttræer. Især var der tre gamle store æbletræer. Da gården så blev flyttet ud på marken 1846, blev disse tre træer fældede, og Niels Hyldebjærg kjøbte dem for ti rigsdaler til at lave skeer af. Han talte over 300 årringe i dem. De bar endnu grumine megen...
I Spandet Kirkebog har en Præst for et Par hundrede År siden skrevet, at et bestemt Kjær på en Mark ved Byen, hverken må fyldes eller pløjes, for hvis det nogen Sinde sker, så vil et Gjenfærd, som er nedmanet der, hjemsøge en Gård i Byen. Spandet S., Haderslev Vester A. Opt. af Mikkel Sørensen.
Der var en Byskriver i Varde, der hed Kampmann, og de sagde om hans Kone, at hun gik igjen efter sin Dod, fordi hun havde forvansket Umyndiges Midler. Der var Brænderi i Gården, og hun skal have brændt Papirerne under Brændekjedelen. Mange Mennesker fortalte om, at de var bleven klemt i Porten af hende, når de gik ud eller ind af den. Hun ejede også et...
Når en har strøget en Kniv på et Dørtrin, bør han eller hun, med det samme Strygningen er forbi, spytte på Dørtrinet; sker det ikke, og en frugtsommelig Kvinde så er så uheldig først at gå igjennem denne Dør, kan det have betænkelige Følger for hende. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
