I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
tieneralen havde en forvalte?-, og han blev (lodsens syg. Så kalder han herren til sig og siger: "Nu har jeg gjort hans vilje så tit imod Guds vilje, og nu må jeg træde persen." "Ja, se du dertil, fa'rlille," svarede generalen, for han mente jo, at hvad han havde gjort, det havde han betalt ham for. Anders Krist. Smed, Vesterbølle.
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Det var ude på hostmarken på Vor (udt. Owwr), der gav ladefogden en dag en pige et skrald, og så vender der sig en karl lige om og giver ladefogden et par lussinger igjen. Så skulde han anholdes og sendes ind til de gevoren, og alle folkene på gården blev samlede om at gribe den bjørn. Imidlertid snapper han et stykke stenlægte, og så råber han til deni,...
Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mikkel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det,...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
Der var en mand i Stistrup, de kaldte den gamle bjærgmand", han vilde heller ikke lade sig bukke. Så skulde de levere tienderne i Gunderupgård, men der var lige godt nogen lov for, hvor langt de var pligtige til at kjøre dem. Denne her mand vilde nok kjøre så langt han skulde, men heller ikke en prikke længere. For nu at måle vejlængden fandt han på at...
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Hver mand havde sin ager på Lerkenfeldts mark, og den skulde han pløje, så, hoste og hjemkjøre kornet af. Dernæst skulde han også af herregårdens mødding kjøre visse læs ud på sin ager og lægge der i en markmødding. Når de var færdige, gik ladefogden om og så møddingerne efter, og fandt han da, at der var kjørt for lidt på grund af, at de havde taget foi...
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
En gammel kone fortæller: Ildsygen var kommen til Vesterbølle i min faders tid, da a var lige en 3, 4 år, og for at få den fordrevet skulde de have ild draget. Der, hvor de kunde påvise, at sygenen var opstået, der skulde ilden drages. Den gard kaldtes Hovgård, og pletten, hvor den har stået, kaldes endnu Hovgård, men gården selv blev udflyttet, da...
Et sted i Vonsild havde de et lille udskud til gang, og der stod svinetruget. Så gik svinet derind og drak sådan af og til, når det havde lyst, og gik ellers ude og lå ved fårene om natten. Folk havde forresten deres svin alle mulige steder, hvor der kunde blive en bøvl til dem. Om sommeren hk de kun græs på agrene om ved husene, og ellers gik de og...
Ved gården her var der. da a kom herind l) både en kringgård og en kålgård. Disse sidste var større, og deri havde folk kål, men i kringgården var moerødder og løg. I den var der også altid en låwstilk til at kurere med både naturlig og overnaturlig, og om den var der et grumme højt dige, for der måtte svinene ikke komme ind. Men nu er de næsten helt...
Da landet blev udstykket, var her en landmåler Hald at måle op. Per Povlsen i Fandrup har fortalt, at da landmåleren kom til at dele ud til ham, gik kjæden i stykker der ude i heden, og da den nu skulde skarres, var Per Povlsen så bange for, at han ikke skulde få hede nok. Men Hald svarede, at det skulde han ikke klage sig for, han skulde få jord nok,...
I Vesterbølle var der tre byledde. Der matte ingen kjøre ud af byleddet enten i host, eller når de kjorte til hove, inden oldermanden havde tudet oppe pa brinken norden til kirken. Mændene mødtes på stævnsbakken hver søndag eftermiddag, og når der ellers var noget at forhandle om, så tudede oldermanden, så vidste de, at de skulde mode. Det horn brugtes...
I Pastor Jahns Tid var der en Mandsperson, der stod åbenbar Skrifte i Vesterbølle Kirke. Han sagde så, da han lå og knælede i Kordøren med Ansigtet vendt mod Menigheden: A hår åldtier hat Kwånner å Pigger så kjæær, dææfår mo a no sej hæær. Men da Pastor Jahn hørte disse ugudelige og ryggesløse Ord, brølede han en Fordømmelsesdom ud over Synderen, og de...
I den første Fjerdedel af dette Århundrede levede en gammel Kone i Vesterbølle, der kaldtes Degne-Ane. Hun havde tjent Degnen Wulff Caspar Jakobsen og havde deraf fået Degnenavnet. Degnen kaldtes altid med Fornavnet Wulff, men Ane var en hel Del utydelig i sin Dialekt, så at hun sagde Wuff. »Da Wuff døø, da mest a mi bæjst Væn, no, de gjoww a sko!« sagde...
