I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
I Vorgod vistes indtil for kort tid siden et portræt af en dejlig ung kvinde, men. med et så skarpt og gjennemborende udtryk i øjet, at ingen kunde tåle at se derpå. Ja, man siger, at det endnu skal findes på loftet i præstegården henslængt mellem andet skramleri. Men måske vil man ikke gjærne drage det dæmoniske billede frem af den krog, hvor det...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
Ved Finderup i den nordlige del af Hanning sogn sees en gammel kirkegård med grundvolden af en kirke og mange sunkne lyngbegroede grave. De hugne sten af kirkens grund er først for få år siden bortsolgte. Ved kirken lå en præstegård, men præsterne ligger på kirkegården, og deres navne er glemte. Nu er Finderup en lille landsby, delt i tre afdelinger, men...
Det skal være slemt at lægge en kniv på ryggen, for det er at vise skarpt imod Vorherre. A. Bindesbøl.
da.etk.DS_06_0_00420
Vi var 13 børn hjemme. Min moder gik til Viborg og kjøbte 28 alen blargarns skagelærred, og det fik vi skjorter og særke af. Det var skarpt. Rasmus Nielsen m. fl.. Vinkel.
Der er nogle på Brørup mark, der siger æ. Der er ingen steder, det skiller så skarpt af med m som i Ejer, og der er kun en lille bitte afstand mellem æ og ikke ce. Ejer mark siger æ, men Tåning mark siger ikke æ.
Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
Når skibene og stranden tegner sig skarpt i vandet, får vi forandring på vejret. M. Møller.
da.etk.JAT_01_0_00365
Jeg havde en lille Broder, der var syg. En Aften, da vi var komne i Seng, hørte vi alle tre skarpe Smæk inde i Stuen. Så sagde Moder: »Hvad var det, hvem gjorde det?« Men der var jo ingen af os, der havde gjort det. Jeg hørte tydelig de Smæk, og den Lyd står for mig endnu. Så døde Drengen, og da min Fader stod og slog den lille Kiste til med en lille...
Min Mands Moder lå på hendes Seng og havde ligget i mange År. Hun boede i Tise Udflyttere. Så var hendes Søn en Dag kj ørende til Havet efter Fisk, og om Aftenen, de sad og spiste Meldmad, så hører de, han kommer kj ørende ind i Gården i skarpt Trav, så det svarede igjen der inde. »Han har nok ingen Fisk fået, da han kommer kj ørende så rask,« siger de....
Den første gang man skal ud at pløje om foråret, når hestene har stået inde om vinteren, skal de gå over en skarp økse, så kommer de ingen skade til, og hekseri kan ikke gjøre dem noget. Andre kreaturer skal gå under en skarp kniv, der er sat op ved bjælken, når de første gang skal ud om foråre*: Fra Sydfyen. Karen Marie Rasmussen.
Når næsen kløer, skal man spørge nyt. Salling. M. Moller, Sir.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Råd for får, som er øert. Sæt din ene finger i det højre næsebor og stryg med ud med siden på næsen ind til fingeren, du holder udi næsen, stik så hul med en skarp kniv, at det kan Mode, så er de ladde, det hjælper. Domino volente. II. P. Næstved.
Svansøgård, der ligger sønden for Bilstrup i heden og hører til Skive landsogn, har et stort areal, men det meste er skarp jord og hede. Man kan imidlertid godt se, at det har været dyrket en gang som så meget andet hedeland. Dette skriver sig fra dronning Margretes eller den sorte pests tid, mener man. p. chr.
Kroppen af en hugorm er god mod edder og mod eddervol hos kreaturerne. Derfor når karlene gik til mose i gamle dage med den skarpe klynespade i hånden, så de aldrig en hugorm uden straks at skille den fra hovedet, de trak da bælgen af den, og satte den op under hattebåndet, hvor den sad og vred sig til aften, for en slange dor ikke, for solen er nede. j....
I Bjemstok skal der for en snes år tilbage have været mange ellefolk. De var meget ondskabsfulde. Når folk tidlig eller silde kom igjennem skoven, blev de al tid forfulgte af eliefolkene, der vilde stikke dem med deres skarpe pigkjæppe. Folk kunde som oftest rende fra dem, for ellefolkene var gjærne gamle folk. K. P. Dalin.
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
