Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
Ridefogden, der boede i Ry mølle, havde en dragedukke. Den lignede en skabet rotteunge. Testrup.
Der er en hellig kilde i Gjerning inde på kirkegården. Forfærdelig mange har draget dertil. Men så var der en mand, der kom med en skabet hest og toede deri, og siden svandt vandet, for det var jo ikke til kreaturer. søren lavrsen, gjedved mark.
Der er en hellig kilde på Bøøl byes mark øst for Lønborg kirke. Den udspringer i søndre side af bakken, og oven på er en høj, der kaldes Knudehøj. De fortæller, at den blev ødelagt ved et skabet helmis. palle fløe, vostrup.
Når en vrinsk hest bliver slagen på hans pees, når han vil springe, og den hovner, at han kan ikke få den ind i skabet, så tag: æddike, brændevin, pis, lisbomolje, gåsefedt, altsammen lunkent at vaske med. P. Hansen.
Ørnen hvert tiende år, men slangerne hvert år at blive unge. Kr dette at blive ung, da og den, som fælder tænder, de gamle træer, som får nyt tv, intet går tilbage, men alt fra begyndelsen til enden. Kiler en skabet, som får siden en ny hud.
Knoldkonen i Fastrup havde en pottekakkelovn, og så hængte der et skab oven over kakkelovnen, og stod en hel del kopper og sager på den. En dag var mig og en anden præstedreng der inde, for sådanne knægte har mange steder ærende. Han tog hans kjæp og stod og pirrede til hvirvelen for skabet, så den gik om, og døren faldt ned, for der var ingen hængsler...
I Barsbøl, Skjærbæk Sogn, står i en Gård et gammelt udskåret Skab, som ikke må blive flyttet, for så skal Gården brænde. Alle de andre Huse er ombyggede, men skjøndt Manden er velhavende og godt kunde evne at ombygge Stuehuset også, tør han dog ikke rive det gamle Hus ned for ikke at komme til at flytte Skabet. Lærer Skrydstrup, Lundum Skov.
Her i Fravde i Fyen findes en kilde, som siges i forrige tider at have været navnkundig af de mange lægedomme, som folk fandt derved, men siden, da en bonde vilde to sit skabet øg deri, siges kilden at have tabt sin kraft og nu besøges aldrig. j. B.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594