I Edslev, Koldt sogn, gik karle og mænd omkring forste og anden nytårsdag. Karlene begyndte at gå henad kl. ni forste nytårsdag, og mændene fulgte kort efter. Hvert sted blev de beværtede med spise og drikke, og hen ad aften slog de sig gjærne fast et sted og blev siddende der hele aftenen, hvor så tiden gik med kortspil. De nåede sjældent byen rundt den...
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Når man finder et æg udenfor en fuglerede, hvilket, ikke så sjælden sker, da er det fuglens tiendeæg til Vorherre. Katrine Glud.
Fredags ny er altid god, løverdags ny er sjælden god (ikke rigtig god), søndags ny er aldrig god. Gud fri os for mandags ny. Mors.
Det er ikke så sjældent på Als at finde et Træ, der »står for Gården«, det vil sige, at hvis det fældes med Menneskehånd, så brænder Hus og Gård hos den Mand, på hvis Grund Træet står. Peter J. Petersen, Sarup, Tandslet.
A kjender en gammel kone, der i hostens tid toget bygneg under hendes arm og gik hjem et par timer før de andre. Så tog hun og lagde neget på en sæk og bankede kjærnerne af med en tærskel. De kom så på maltkværnen, kornet blev sældet, drøftet, og lige oven på blev der kogt grød der af til natter. Den gang behøvede folk ingen doktorsager, de kunde få...
Præst-Jens havde meget for Skik at gå frem og tilbage over Gulvet og sige: »Syv Gange ti er Støvets År og sjælden sjælden flere.« Det blev ham forbudt at praktisere, og da han så blev hentet hen til en syg Kone, blev han bunden ind i en Halmbrønge og lagt bag i Vognen, for at ingen skulde se ham. Lemming. Svostrup S., Hids H.
Ea sjælden gang kan her på egnen sees et st. Hans blus. Det er dog mest oster på, vi seer det. Jeg har fået indtrykket af, at det er en gammel skik, der så godt som helt er gået af brug her. Lærer Lovrup, Alslev.
På herregården Fjellebro (Herringe s.) hører folk undertiden, at der ved nattetider kommer en vogn rumlende ind i gården, men der cr sjælden noget at se. Man har dog før set, at det er en karet med 4 sorte heste for, som kommer, men ellers véd man intet at fortælle derom. p. jensen.
Om kirker har folk den mening, at de, som der bliver svage, restitueres sjælden. j. Bircherod.
Åmanden i Odense å lader sig sjælden se. Der var nogle fra landet, som gik ind til byen, og de så, han sad splitternøgen på en sten i åen og sagde : «Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen.» For de gik hjem, var en mand druknet på samme sted. D. Johansen.
da.etk.DS_02_D_00044
Ved konfirmation hørte man nøje efter, hvordan et barn svarede, hvis forældre var mistænkte for hekseri. Det gav da et skrig, hvis det svarede ja til præstens spørgsmål. Hjemme fra var det naturligvis formanet til at sige nej, men havde sjælden mod dertil. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_07_0_00520
Udenfor Uldum ligger mod nord nogle få huse, som kaldes Godrum, men da husene ligger så tæt ved byen og nu regnes med til den, er navnet snart gået bort og bruges nu kun sjældent, og da mest af de gamle. Navnet skal være opstået ved, at nogle tjenestekarle og daglejere fra Rask en gang var bleven uenige, og daglejerne havde måttet trække sig tilbage hen...
I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
