I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham...
Der kom en ny herre til gården (Lundgård), og han kunde ikke lide, at de sagde I til ham. Han sagde: "De siger I til min hyrde, Per Nielsen, de skal ikke sige I til mig." Så var der en mand, der sagde, at han ikke vidste, hvad han skulde kalde ham. Ja, han skulde kalde De. Dem, der havde forset sig, de skulde på træhesten, det var en skarp fjæl, der stod...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
Søren Hansen i Åstrup havde sådan fire dejlige, røde Kalve, men så blev den ene dårlig og kunde hverken støde eller stå. Han sender så Bud efter mig, for a har jo været noget Dyrlæge. A ser på den, og den så livlig nok ud af Øjnene. »Lad os lade den,« siger a så. Men så kommer Konen i det samme og siger: »Nej, lad det være, I véd jo nok, vi har den gamle...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Lige ind til Jul havde jeg Sypige at sy en Kjole til mig. Det var den sidste Dag hun var hos mig, hun kunde ikke bie længere og skulde et andet Sted hen. Så siger hun om Aftenen: »Ja, nu er Deres Kjole snart færdig, men jeg mangler lidt Silke at sy nogle Knaphuller med, hvor skal vi få det?« »Ja det ved jeg ikke,« siger jeg, »det er nok ikke at få her...
Der skal også være passeret noget i Klode Mølle, som ligger meget længere tilbage i Tiden. Der var jo Kro og Herberg for Rejsende, og så kom der en Aften en rig Handelsmand, som havde mange Penge hos sig. Kromanden slog ham ihjel, tog hans Penge og begravede ham ude i Toften. Ingen havde Mistanke til Kromanden, der jo sagde, at den fremmede var rejst,...
I Abild boede der i det 18de Århundrede en Præst, hvis Kone var lam, idet hendes ene Fod var vanskabt. Når hun vilde i Byen, som oftest over til sin Søster, der boede i Nærheden, bar Tjenestekarlen hende på Byggen. Søsteren hed Fru Goerdes, og hendes Gravsten findes endnu på Abild Kirkegård, og Tjenestekarlen hed Hans Peter Hansen, det var Karsten...
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Oppe på Malling Mark er der en Høj, som kaldes Ennehøj, og ved Siden af den ligger et bitte Hus. I den Høj boede en Bjærgmand, han havde jo hans Bolig nede under Jorden. Så var der en Bondemand i Pedholt, som altid var forlegen for Sædekorn, og han søgte da til denher Bjærgmand om noget Korn, men han måtte jo betale ham det dobbelt om Efteråret, så han...
Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
I Sender-Mølgård i Skalderup, hvor min fader er fra, havde de en 2, 3 øg, der blev syge. Én af dem blev så vag, at den kunde slet ingen ting og hængte i rebe. De søgte dyrlæge, men det hjalp intet. En dag kom min fader ind på et værtshus i Hjørring, hvor hans morbroder også var til stede, og ham sad han så og fortalte om den søllehed. Der sad en gammel...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
En skipper fra Klitmøller var kommen over til Norge og skulde have en ladning tømmer med sig hjem. Så mødte han en mand på gaden i én af kjøbstæderne der oppe, og han hilser ham og siger: »Soddag, dødens mand.« Det blev skipperen lidt uuderlig ved. Næste dng møder han igjen den samme mand og får den samme hilsen. Han møder ham den tredje gang og atter...
