Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der...
A ka en rim om Jæp i Klim; si Når i Jæ^es kjar, dæær står en hws, dær æ mured å ste/en, le;cr å grus. Kræn /mer war muurmæjster, han såå, dænd sku wænnd i oster å wæjster, mæn der war ikkon jærø par spænder å uuiv i bægge ænder, så kan ed snåer wæær de samin, hwa wænn en wænder; temmermawden war Jørren Styrbæk, han såå: Dæwd hus blæsser snåer wæk. Kræn...
Imellem Finderup og Vedhoved var der to steder, som havde sådan grimme navne. Så kom der en ny mand til det ene af dem, og han var kjed af de navne. Han sender da bud efter sognefogden og et par mænd, de skulde komme og dobe stedet om. Nu skulde der jo efter vanlig skik drikkes en tønde godt øl, og når tønden var tom, skulde tappen lægges på bordet, og...
Der var en gammel kone, som sad på aftægt i en gård, og hende kom gårdskarlen tit ind og besøgte; den gamle kunde godt lide at få sig en snak med ham. og han lod til at gjøre noget ud af hende også. En skjøn dag mærker hun, at der er blevet et stort stykke lærred og et stykke vadmel henne for hende, og hun går jo ind og melder det til manden i gården,...
Sten fra Herning gik en dag fra Lavlund til Snejbjærg, og så går der en dreng forved ham. Hvor er du fra?" sagde han. A er fra Kjærs mark", siger drengen, men hvor skal du hen?" A skal til Snejbjærg at bestille nogle æg for apothekeren, de skal sendes til Amerika med et skib, der ligger på Arnborg hede. De vil give en mark for snesen uden talæg, og...
I Farstrup kirke er der en himmel over prækestolen. Så en gang kirkesynet var der, vilde en af synsmændene op at se, om jærnstængerne var solide og kunde holde himmelen. Da han kommer derop, bliver han helt forbavset, for han ser et helt sæt brændevinstøj deroppe. Provsten sender bud efter præsten, der hed Brangstrup, og degnen, der var en gammel mand og...
Der var en skrædderpige, i den tid de stod åbenbar skrifte, hun sad i skriftestolen, og præsten hørte hende ud, om hun havde aldrig været i med mandfolk. Nej, ikke det hun vidste. Om hun da aldrig havde tænkt på det. Jo, det kunde hun jo ikke nægte. Ja, så var det lige så godt, som hun havde gjort synden og bedrevet boer, og der blev ikkecandet for, end...
Indbydelse til bryllup i Randers amt. Jeg skal hilse fra N. N. og hans kone, fra deres datter M. og hendes kjæreste P. fra N., om I ikke vil komme til dem løverdag morgen i det seneste klokken 10 og spise en bid brød og drikke en dram, så følge med dem i kirke og høre deres brudevielse og ofre et par skilling til præst og degn, hvad lommen formår. Til N....
Bindebrev. En morgen jeg af seng opstod, det randt mig strags i sinde, at jeg en brev vil sende dig, og dermed dig at binde; en gilde må du gjøre for os og nogle fler'. Kan du os sige, hvor mange fugle der er i din eng, før du sover i din seng, kan du det os forklare, så må du fri jo være, ellers må du en gilde gjøre med dands og lystighed. Rebekka...
Der var en præst ovre på Fnrland, han manglede en karl, og så skriver han over til Salling til en præst, som han var godt kjendt med, om han kunde ikke stede en karl til ham. Nå, præsten i Salling han steder jo og en karl og sender der over, og da tiden nu kom, han havde udtjent, får han, hvad han skulde have, og så skriver præsten et brev med ham hjem...
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
Forhen læ der megen sne om vinteren. Der var en smugkro hos Hans Villumsen i Lyngby, og sneen la helt op over huset. Det sneede sa længe, indtil vejen, hvor de kjorende færdedes ad, kom til at ga oven over huset. Men de vidste nok. at der i nærheden kunde faes en dram, og så råbte de ad Hans, og han stak da en stok med en pægl ud gjennem lyren. Sådan bar...
Gamle Søren Johnsen sagde: Nu kan a sku forstå, te den gamle spådom går i opfyldelse, sej. Hvad er det for en spådom? Der er spået, te Nørremose skulde komme helt hen til Randers, sej, og nu kjorer de torvene af den derhen. Ja, nu kan a forstå det, sej. I Nørremose og i Skavngårds mose begge i Vindum sogn, laves nu mange torv, som sendes til...
Jens Tærsker i Tjæreborg kunde kurere for Sener, der var knyttede og stille Blod og sådan. En Mand fra Bramminge kom rejsende lien til ham, hans Kone havde fået en Tand trukken ud, og så havde dot blødt hele Natten, og de tykte da, det blev for galt. Konens Fader fik så Manden til at tage af Sted. Den kloge Mand sagde: »Ja, det er godt, vend du kuns om...
En Frue på Katholm var så ond, og Folkene i Egnen kunde da ikke lide hende. En Vinteraften sendte hun en af Pigerne ned i Kjælderen at tappe øl. Hun kom farende tilbage og sagde, at der lå en stor Hund nede på Tønden. Så sender hun en anden én derned, og hun kommer også farende og fortæller det samme. Fruen blev nu gal og sagde, nu kunde de sætte dem i...
