En Mand havde bygget et Par Huse, der lå i Vejen for Bjærgmanden, og han vilde da gjærne have Manden til at flytte Husene imod at give ham Betaling derfor. Han gik til ham og sagde: »For du en Dan, så rokke mig på Bonton, og så rokke Bonton Kvanton, og så dandser Grimmon, og a vil sende dig Kjærlighedsbreve, hvor du rejser hen i Verden.« Det er jo et...
I Povlstrup hede boede en mand, der kaldtes den lange Sadelmager. Han havde en datter, der havde fået en dårlig hofte, og skreg så gruelig både dag og nat. Lægerne vilde have hende på sygehuset, men manden var fattig og kuude ikke evne det. Så kom han ind til mig en dag cg bad mig skrive ned til Per Damborg i Pold om at komme derop. Han kom et par dage...
J min drengetid fortalte de gamle, at i deres dreugetid havde der boet en gammel mand i Jebjærg, de kaldte den gamle trompeter. Folk var nær ved at regne deres tidsregning efter ham, for de sagde tit: »Detvar i trompeterens tid.« Han fik hans ry som en mand, der kuude mere end hans Fadervor. En gårdmand i byen havde eu hest, der var meget syg, væltede og...
En kone i Møltrup, der hed Mariane Hywl (Hjul) hun var så uforsigtig at komme til at læse i en slem bog, og så kom der én ind og spurgte om, hvad hun vilde ham. Hun svarte, at hun vilde have bud efter hendes mand. Han tjente ude på Randrup helt der ude ved Skibsted. Så kom han så forhjappet i én støvle og én hosefod. »Hvorfor sender du sådan bud efter...
I den gamle Kloster-lade, der brændte for to år siden, var der mange egeben, der var næsten huggede halvt over, og det mente de, Svenskerne bavde gjort. De havde hugget toppen af negene der inde med deres sabler, og buggene var i en dertil passende bøjde, så det kan være rimeligt nok. Kristen Mortensen, Vejsmark.
To svenske soldater kom ind i Toftgård og vilde plyndre. Konen var ene hjemme, men hun fatter sig endelig og går ind i storstuen, og rydder en kiste med klæder, og der narrer hun ham til at bøje sig ned over, og så styrter hun ham ned. Den anden støder hun pallasken i ryggen. Da råber han: » Ta mig fusende djævle højt op i Sverig I« og så styrtede han om...
I det sekstende århundrede var der stor sandflugt i klitterne nord for Husby kirke. Klitrækken sender der en tunge ud, som strækker sig en halv mil op i landet, og derom fortæller sagnet følgende. Husbyboerne havde nede ved stranden fundet et havlig, som de kjørte op til Husby kirke o. s. v. Den kloge mand .... Hvis det var havmanden, som han troede, så...
I samme bog findes følgende påskrifter: Jesum jeg søge vil, denne bog hør mig Madtz Jensen till, få den Scham, mig [behojlde vill. Amen. Anne Kielstzdatter, .... torp Eier denne bog, buo hende steller, band er en tif, i galien skal band lade sit lif. Anne Kielsdatter nu Rete Eiermand til denne bog etc. Finis Ende, gud os alle sin Nade sende. Hendes hånd...
Klemen Lindbergs datter i Dybmose gik til konfirmation hos pastor Friis. Så skulde hun læse salmer af den evangeliske. Den havde sognefogden naturligvis ikke. Så sender præsten med pigebarnet et eksemplar af bogen til Dybmose. Men sognefogden tager bogen, pakker den smukt ind og skikker den tilbage til præsten. Den ældre salmebog var nok Pontoppidans....
Vi havde for nogle år siden en pastor Dam i Høstrup, det var sådan en tværdriver, og han kunde aldrig vise venlighed imod folk. Når de kom til ham og vilde have bryllup eller begravelse, så passede dagen ham aldrig, som de havde bestemt. En gang kom en arbejdsmand fra Rorkjær, hvis kone var død, og vilde have hende begravet, men den dag, manden ønskede...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Doktor Bredenfeldt var min gamle faders bedste ven. En gang kom der bud fra greven, han skulde komme op til ham. Men da han allerede havde været der én gang den samme dag Hans Andersen, Jerup. og nu stod og skulde ud til en fattig syg, så sagde han nej. han kunde ikke komme mere i dag. Dagen efter sender greven atter hud og lod ham vide, da han kom, at...
For en 50 år siden blev det lagt af her med sending til bryllupper. Nar det var et stort bryllup, skulde der forst sendes mælk til dejnen. Dernæst blev der sendt 2 ænder og 2 huns, 1 pd. smør, 1 snes æg, 1 foeslår og 1 rullepølse, og 1 pd. lys fra hvert sted. Der skulde en for pige til at bære det hen, og et bitte barn fik lov til at folge med hende. Så...
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
Indbydelse til suppebegravelse. A skuld hælisen fræ [Kræn Booker] å [Agate], om De vilde have den ære og komme og spise frokost på fredag og folge med til kirke og høre på præstens tale og følge med tilbage og spise suppe og kjød. Så vidste de indbudne, at de skulde levere kokker til sendelse. Til simpel begravelse skulde de have fisk og grød, og...
Kjære nar! På en beskeden lille plet, stod i haven uskyldig net en lille blomst, en vårens^brud, bag sneen tittede den ud. Jeg véd, De blomsten tit begjærte, modtag den med et venligt hjærte, den sendes skal til Deres bjem, og den, der sender blomsten, er nu og altid Deres ven. Min adresse er: Serine Lavrine Peusen, klokkedreng i slottet Varnis. Mit navn...
Kjære nar! Jeg sender dig en gave, en blomst udaf min have, den første, som fremtræde]-, den er i hvide klæder, dens kappe den er grun, selv er den meget skjøn, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker, skrevet i Polen, digtet i solen, forseglet i Rom. Gjæt nu, hvorfra brevet kom. ......!.....l . . . .
Kjære nar nar! Jeg sender dig en gave, en blomst ud af min have, den er hvid, som du er blid, den er grøn, som du er skjøn. Digtet i Vejle af to sorte snegle, skrevet i Rom af professor Blom, gjæt så, fra hvem brevet kom, mit navn det står med prikker, pas på, det ikke stikker. Bog og dato er forlist, og almanakken har musene spist.
