En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. Hvad tror du, der står? Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve. Nej, svarede mesteren, der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
Der skal komme en prins på tronen i Danmark, der ikke er gift, og så skal kongen af Røde-Rusland sende en prinssesse herind med et skib ladet med det røde guld. Når hun kommer, skal det og blive godt for Danmark. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: Hvad giver I til send til et gilde? svares: A, vi giver sådan et par andehøveder. Frøken Sehytte, Nibe.
Der ligger en Gård i Sender-Lem, der hedder Kjæmpegård, og ved Siden af er en stor Høj. I den er en stor Kjæmpe begravet, og han var så lang, at Hovedet blev lagt i Højen, og hans Ben lå så helt ud i Fjorden. Der lå hans Ben altså, og Vandet skyllede over dem, så der dannedes to Volde eller Næs ved hver sin Side og med en Vig imellem dem. Lem S., Rodding...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
