31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sende Place of Narration: København
St.-Peder bad en Gang Vorherre om Forlov til at besøge Jorden. Vorherre gav ham da Lov i 8 Dage. Men der gik 14 Dage og en hel Måned, inden han kom tilbage. Vorherre modtog ham dog venlig og spurgte blot, hvorfor han blev så længe borte. »Ak, Herre,« svarede Peder, »der var gode Tider på Jorden, Høsten og alt var lykkedes godt, og over alt var der Fryd...
da.etk.DSnr_02_G_00016
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
da.etk.DSnr_02_G_00150
En fjerdingvej nord for Assens lige ved strandbredden bliver hver st. Hans aften på et bestemt sted gravet et hul, som på grund af de mange til havet løbende underjordiske kildevæld straks bliver fyldt med godt fersk vand, endskjøndt så at sige Lillebælt sender små skvulpende bølger derind. Enhver, som st. Hans aften drikker af dette vand, vil bevare sin...
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
da.etk.DSnr_01_0_00925
Langs den østlige side af Ise fjorden, fra Hjortegården i nord til Jægersprisbugten i syd, strækker sig høje klinter med en række store kjæmpehøje langs toppen. Den kone, der var på Hjortegården for en hundrede år siden, fortalte, at hun en nat stod ved vinduet og ventede på sin mand, der var rejst bort, og så da højen tæt ved stå på fire støtter. Der...
da.etk.DS_01_0_00759
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01628
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. “Hvad tror du, der står?” — “Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve”. — “Nej”, svarede mesteren, “der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad”. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
da.etk.JAT_03_0_00966
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00965
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01634
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
da.etk.JAT_03_0_01627
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
da.etk.JAH_03_0_00038
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
da.etk.JAH_01_0_00119
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
da.etk.DS_07_0_01006
Der skal komme en prins på tronen i Danmark, der ikke er gift, og så skal kongen af Røde-Rusland sende en prinssesse herind med et skib ladet med det røde guld. Når hun kommer, skal det og blive godt for Danmark. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
da.etk.DS_02_G_00366
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
da.etk.JAT_05_0_00108
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: “Hvad giver I til send til et gilde?” svares: “A, vi giver sådan et par andehøveder”. Frøken Sehytte, Nibe.
da.etk.JAT_01_0_01180
Der ligger en Gård i Sender-Lem, der hedder Kjæmpegård, og ved Siden af er en stor Høj. I den er en stor Kjæmpe begravet, og han var så lang, at Hovedet blev lagt i Højen, og hans Ben lå så helt ud i Fjorden. Der lå hans Ben altså, og Vandet skyllede over dem, så der dannedes to Volde eller Næs ved hver sin Side og med en Vig imellem dem. Lem S., Rodding...
da.etk.DSnr_03_0_00014
I Nyboder har de en tavle, hvorpå er malet bogstaverne L. P. Det betyder løverdags-pligt, og den, der har tavlen, skal vaske trappen og gjøre rent i det hele i huset og gården, ligesom i andre gårde i kjøbstæderne. Når hendes tur er omme, sender hun tavlen til den næste husbehoer. FrueriDg.
En høkerkonc stod og vejede sæbe af, og hun tog det med fingrene. Bag efter skulde hun til at veje sirup af og strøg og ,i d<'t af med fingrene, der løb uden for, og så slikkede hun dem Ovenpå. Steffen Jensen, Grindsted.
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: “Hvad skal du? der skulde jo være kommen to”. Karlen svarede: “A skal både rive os; slå”. — “Skal du ikke bide også?” sagde...