31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: sende Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01628
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. “Hvad tror du, der står?” — “Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve”. — “Nej”, svarede mesteren, “der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad”. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
da.etk.JAT_03_0_00966
Skomager-mandag kaldes sådan, fordi svendene arbejdede altid om sondagen og holdt hvil om mandagen. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00965
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01634
Galer en høne, betyder det, at den snart vil blive taget til send til bryllup. Maren Bonde.
da.etk.JAT_03_0_01627
Man sender drenge hen at låne speciefrø, almanakfrø, et sengebornaver. E. T. Kr.
da.etk.JAH_03_0_00038
Her i Borup havde de forhen kun en tre køer i hver gård, og når de skulde til gilder, måtte de kjobe det smør, de skulde bruge til send. Skatterne fik de ind ved husflid af limer og puder, som de solgte i Horsens. Risene hentede de henne ved Alling lige under Himmelbjærg-Kold. og sådan slistrede de ved med det. Dørup.
da.etk.JAH_01_0_00119
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
da.etk.DS_07_0_01006
Der skal komme en prins på tronen i Danmark, der ikke er gift, og så skal kongen af Røde-Rusland sende en prinssesse herind med et skib ladet med det røde guld. Når hun kommer, skal det og blive godt for Danmark. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
da.etk.DS_02_G_00366
Kontrolluren boede i Hjørring. Han skrev et brev til Hansen, Vrejlev mølle, hvori der stod, at han vilde komme og visitere næste morgou. Det brev sendte han til manufakturhandler Veraert, der var gift med Hansens datter, med den besked, at de skulde sende det derud den samme aften. Men de lod det være til om morgenen, og da rejste Vernert selv der ud med...
da.etk.JAT_05_0_00108
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: “Hvad giver I til send til et gilde?” svares: “A, vi giver sådan et par andehøveder”. Frøken Sehytte, Nibe.
da.etk.JAT_01_0_01180
Der ligger en Gård i Sender-Lem, der hedder Kjæmpegård, og ved Siden af er en stor Høj. I den er en stor Kjæmpe begravet, og han var så lang, at Hovedet blev lagt i Højen, og hans Ben lå så helt ud i Fjorden. Der lå hans Ben altså, og Vandet skyllede over dem, så der dannedes to Volde eller Næs ved hver sin Side og med en Vig imellem dem. Lem S., Rodding...
da.etk.DSnr_03_0_00014
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674