Der er en Historie om Bjærgmanden i Grydepotte-Sande i Ringive Sogn. 1892. J. Richter, Ringive.
Guldsøen eller Odby sø antages en gang at have været en skov, ti under sandet i søen er der torvejord, og deri findes træstammer h. a. b.
Den mand, der om morgenen nyser fastende, han la^gge sig tre timer igjen i sengen, ellers bliver konen absolut mester den ganske uge. J. B.
Svalen ligger i dvale om vinteren i sandet, og viben i moradser. Maren Bonde.
De havde skjægsolde her til at rense kornet med, som skulde til mollen. De var i bunden flettede af spån, men disse sad så tæt ved hinanden, at der kunde så godt som intet komme neden ud uden sandet. Snavset skummedes oven af. Mogens Kristensen, Guldager.
Oppe i æ røde Sande ved Tihøjene det er her sønder på i Vinding går der en So med ti Grise, og Folk er rædde for at gå der om Aftenen. Niels Ottosen, Tovstrup Mark. Vinding S., Ulvborg H.
Kroen ved Gabet er flyt to gange, for der skylles stadig væk af sandet. De siger, den skal snart flyttes den tredje gang. ebbe smed, torstrup.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
I min moders tid kom to mandbvolme tyre til at gjøre skrab i Fredbjerg hede, og sandet blæste op, og der blev en sande så stor, at de måtte have strandhavre at stille det med. De sagde, at sandet blæste ind på Farsø glarvinduer. Jens Begs enke, Smidstrup.
Den midterste af de tre store høje ved Tise kaldes Giddbjærget. Et guldskib strandede en gang her, sandet føg til rundt omkring, og således blev højen dannet. nik. c.
I Ildrup kan man se gamle diger omkring de fordums kålgårde. Myrehøjs sande er opkommen ved to tyre, der var komne Op at Slås. a. p. lauritsen, strandby.
Husby kirke havde sådant et højt tårn. De kaldte det Rankenspir, og de havde det at sejle efter. Så skød Engelskmændene et stykke af det ned med to lænkekugler i krigens tid. Dem har de fundet henne i Torsted sande. Siden, da tårnet blev i stand sat, blev det ikke nær så højt. kristen olesen, fjand.
da.etk.DS_03_0_00470
Der var en kjæmpe på Lundø og én lige over for i Grønning i Salling. De var så gode venner og vilde en nat lægge bro over fjorden for at kunne komme nemt til hinanden. Men den nat var det tåget, og de kunde ikke se hinanden. Ham fra Grønning han begyndte godt nok og gik over efter Lundø, men den anden begyndte at dæmme på nordenden af Lundø i steden for...
Til Kristen Ures i Agerkrog havde de en husmand at arbejde, og de var ved at kjøre sand. Så kom de i samtale om, at jorden var rund, og det kunde husmanden ikke forstå. Så gik Kristen Ure med ham ned i graven og rundede noget sand af, der skulde forestille jorden, og så viste han ham, at Kina er lige under os. Da de kom hjem med sandet, sagde sønnen:...
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
En ulv vilde have et fol og gik og snusede om det, men kunde ikke komme til for oget. Så gik den hen og væltede sig i nogle tørre muldvarpeskud, og derefter gik den hen foran hoppen og rystede sig. så den hk sandet i øjnene. Så kunde den ikke se at forsvare sig, og nu hk ulven hold i foliet. Det gik for sig i Alstrup. A. P. Lauritsen. Strandby.
Oppe i Bovl Sande kjørte der en Mand med et Par sorthjelmede Stude for en halv Vogn. Der er flere, der har set ham, men ingen anden end Store-Per har talt til ham. Han boede i BøvlNorge Gårde, og han kommer en Aften, det var mørkt, nede fra Sonder-Omme, og lav han så kommer forbi Studemanden, så siger han: »Du skulde have noget andet at bestille.« Men da...
Manden i Tranestedet skulde have haft hans Gård bygget om og kunde godt evne det, men vilde ikke af Frygt for Sandet. Så fandt man på at beplante Milerne med Klittag, og da han nu så det, fik han Mod på at bygge sin Gård om. Skagens Landdistrikt, Horns H. Niels Erik Jensen (Molle), Kyllesbæk.
Imellem Brøns Mølle og Skjærbæk er noget høj, sandet Mark, der nu er groet i Hede eller tilplantet og endnu kaldes Kalby Mark. Min Fader har fortalt mig, at her skal have ligget en større Gård, der hed Kalby. Det er meget dårlig Jord. Jorderne blev delt imellem Lodsejerne i Nørre Skjærbæk og Søndernæs-Astrup. Brøns og Skjærbæk Sogne, Haderslev Vester A....
Der var en Hegs eller Kjæmpekvinde, der vilde gå fra Helnæs og over til den anden Side, for det var så lavt Vand, at hun kunde gå over. Hun havde Jord i sit Forklæde, men så var der Hul på Forklædet, og så løb Sandet eller Jorden ud, og derved blev Langøret dannet. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
