Heksene samler sig sognevis Skjærtorsdag aften, helst ved en korsvej, og det er da livet om at gjøre for den, som er så uheldig at møde dem. Dog kan han frelse sig, hvis han kan få en harve vendt om at sætte sig under. A. C. P.
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
Kom til land, bitte mand, vi ska ha vos en vals, se nu her, se nu der, smukke piger og enhver, som hoppe og dandse og springe på fod med en norsk og en skotsk, uden fiolen den går. Kommer hid, kommer hid. som i favn har jeg dig, tro du mig, jeg ta'r dig til min barm uden svig. Ty. A. C. Poulsen.
Når man slagter svin og trækker de stive borster af, som sidder ben ad ryggen, må man ikke kalde dem børster, man skal sige: de lange. Overtræder man det. bliver der trætteri i huset. A. C. P.
Når en so skal til orne, er den bedste tid dertil få dage før det bliver ny- eller fuldmåne, for lige så mange dage det er efter ny- eller fuldmåne, når soen løber, lige så mange grise føder den. A. C. P.
I Kagsbølle ved Nyborg har det fra arilds tid været skik hver hellig-tre-kongers aften, sæ snart der var afrøgtet, og forkene havde fået deres nadver, at gå uden for gårdens port og der udråbe: Kasper, Balthazar og Melchior, de hellige-tre-konger, hvo som hører, han svarer-. Så snart dette udråb høres, kommer man straks ud fra de andre gårde, og der...
Der var en Dreng, som var så tosset, at han intet kunde lære, han fik mange Prygl både i Skolen og hjemme, men det hjalp lige meget. Endelig blev han kjed af den evindelige Pryglen og Skjænden, tog en Strikke og gik ud i Skoven for at hænge sig. Da han nu gik omkring i Skoven for at finde et Træ, som var passende at hænge sig i, mødte han en gammel Mand,...
En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskou. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han så Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, som hun gav Hundene. Men så råbte Jægeren: »Væk og var dig, min...
Anders Frandsens Fader var født i Nordskov og tjente der som Dreng. En Juleaften var han gået uden for Porten, da fo'r flere Hunde ham forbi på Vejen, og det så ud, som den blå Lue stod dem ud af Halsen. Det var Fynshovedmandens Hunde, men ham selv så Drengen ikke. A. C. Povlsen.
da.etk.DSnr_02_C_00031
Vættelys brugte de gamle at svøbe ind i nyfødte Børns Svøbelister, for at de ikke skulde blive forbyttede. De kan også lægges på Bunden af Vuggen. Mange endnu levende Personer har haft sådan en Sten i Svøbelisten. A. c. Poulsen.
I Skyum boede i nærheden af skolen en mand, hvis kone kunde hekse. Huu var bleven vred på sin tjenestepige, der skulde vogte kreaturerne og nok en gang havde jaget for stærkt efter fårene, eller hvad det var. Konen gravede nu noget troldtøj ned et sted, hvor huu vidste, at pigen skulde komme over, men hendes egen datter gik forst over stedet og blev...
Heksen i Skyum var bleven vred på hendes nabo, degnen. Det var nu i den tid, da man brugte parykker, og en skjøn morgen kommer konens lille søn ind til degnen med en smuk paryk, som han skulde forære ham fra sin moder. Men degnen var klogere end som så, hvorfor han siger til drengen: »Sæt den på dit hoved, min søn, og lad os se, hvordan den kan stå dig.«...
Mads Mulli boede i Skyum. En dag kom en mand fra Gjerup ind at besøge ham, og konen var ikke hjemme, hvorfor Mads søgte rundt på hylderne for at finde noget at traktere den fremmede med. Til sidst fandt han en pandekage. Denne spiste den fremmede, og kort efter gik han. Men da han var kommen et stykke ud på vejen, begyndte han at kagle og lægge æg, og...
Når der bliver slagtet svin, er det godt at kaste lidt ild i det vand, hvori de skal skoldes, efter at dette er kommen i det dertil brugelige kar, for så kan heksen ikke forhindre, at de bliver skoldede, som folkene ønsker det. a. c. P.
Når køerne skal ind om efteråret, skal manden selv gjøre det, eller, om han er forhindret, af én, som er godt underrettet om, hvad der skal siges eller gjøres, for at ingen hekse eller ulykker skal komme om vinteren. Han tager uldvanter, læggeren økse eller værktøj med stål i foran dørtrinet, enkeltvis bliver de trukne ind, og kloven bliver påknæppet....
Søndagen er den bedste dag at sætte køerne på græs, dernæst tirsdag eller torsdag. At slå dem på græs én af de andre dage, vilde lige frem være at udsætte dem for heksenes vold. A. C. P.
Når man i foråret skal første gang i marken, skal hestene kjøres over to kjæppe, som er lagt i et kors, og i korset skal ligge en økse eller et andet stykke med stål, så kan intet trolderi gjøre hestene nogen skade. A. C. P.
Smider man siue brugte træskomåtter uden at spytte på dem, og lader dem ligge hele, og et dyr kommer over dem. kan det hverken lykkes eller trives. A. C. P.
Kan man ikke få smør, skal man kaste en sølvskilling i kjærnen (en mark). Sjæll. A. C. P.
da.etk.DS_07_0_00793
