Hr. Karl Hansen korn fra Jylland her til. Det var en ridderlig mand, og han lagde meget ud for børnene om at gjore Guds vilje. I er endnu unge og kan ikke udrette meget, sagde han. men det stunder til, og når I så efter endt dagværk lægger jer til hvile, tænk så på, om det er efter Guds vilje. Han gav de fattige megen mad til højtiderne. På grund af...
Der var en Mand, som lå og brændte Mile der nede ved Pies Tønde, og som han nu lå og brændte Milen om Natten, kom der et Fruentimmer til ham, og hun samler Skjorterne op og skræver sådan imod ham og siger: »Kjender du Ku.flirpen?« Han svarer og siger: »Kj ender du Brand stikken?« og så hugger han dermed en Brand ind imellem Benene af hende. Nu springer...
Do mo endt hwøjsel om Awtningen, få så komme Fanen. Randers. Opt. af Lærer R. C. Andersen, Randers, f. T. på Djursland.
da.etk.DSnr_06_0_00121
Jower har hoved og ojne i begge ender. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_E_00181
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
Skaffertale ved begravelse (om ligkisten). Mit liv, o Gud, står i din hånd, når du opløser livets bånd, så endes vore dage. Nu rørte venner samle sig med vemods tårer om dit lig, men venners suk og klage dig kalder ej tilbage, så vist som Jesus Kristus lever, o. fader, i din herlighed, så vist vil og din ånd sig hæve fra jordens strid til himlens fred....
I Hemmed og Bonderup sagde de gamle: De wer u ottes eller it, I Gjerrild: endtes. De siger hun til klokken. Ent. klåkken, kattin, sængin; At. klok-æen, katøen, sængen. TJbest. bæste, hest. bcestøen. Gjerrild.
At et Barn er forbyttet, kj endes på den blegere, blålige Ansigtsfarve, og på, at det er mindre af Vægst og ofte puklet. J. Madsen.
Efter måltid skal dugen aftages nedenfra, det betyder lykke og megen mad. J. B.
Når børn ser i et spejl, bliver de stueroms (o: storsindede), det må de altså ikke. Påbøl.
Når man bar voksne ugifte døtre i buset, skal det ikke være godt at have myrter, så bliver de ikke gifte. Chr. W.
Sidder man om aftenen og pirrer op i lysetanen, pisser man i sengen. Erslev. H. Th. Nybo.
St. Hans Aften skal man gå ud og samle Urter til Krydderier. Chr. Weiss, Soderup (Merløse H.).
Høns, der ikke vil gjore æg, skal have kirkekalk, og det skal samles, efter at solen er nede. Flere har biugt det, der iblandt en vis kone, og det hjalp også. Lærer Soe, Gudum.
Når en frugtsommelig kvinde kommer over et sted, hvor der ligger noget af det snavs henkastet, der samler sig i karterne, får barnet skorpe i hovedet. k. Døssing.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
En fandens slæjj ; han lægger sig ned og himler, ser op; klæpper: enderne af nogle agre, der er skårne fra en vang og dyrkes for sig selv. Ørum v. Viborg.
Stikker man sine fingre til blods ved at sy, er den ond, man syer for, eller også er man selv ond. Ane N.
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere. Lem, Salling.
