878 datasets found
Danish Keywords: samle by
Her i Vandel er enduu en bykjelde ved højre side på vejen efter Almstok. Der, hvor nu smedien ligger, var i ældre tid en bakke, der kaldtes Hjordebanken, og her samledes byens kreaturer, når de om morgenen skulde drives ud i heden. Der var drift ud til alle fire verdens hjørner, og hederne gik temmelig tæt ind til byen. Mogens Jensen, Vandel.
Vorbasse Marked skal oprindelig være holdt i det Bakkedrag, der ligger lidt nordøst for Kirken. Men så vilde Byens Folk have det flyttet ind til dem sagtens for den Fortjenestes Skyld, der fulgte med Markedet, og de mange Folk, der samledes. Vorbasse S., Slavs H. Lærer Andersen, Vorbasse.
For 55 år siden var det brug i Stobberup, at én røgter (en jænnhjoor) passede alle byens får om vinteren ude på marken. Om morgenen, når han drog igjennem byen for at samle fårene, blæste han i et stort kohorn, og det kjendte fårene og fulgte så efter ham. Han blæste al tid signalet to gange. Lidt pa afstand lød det sådan: “E hjoor han tuude i hans...
da.etk.JAH_01_0_00053
I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slå deres Kister i. De søgte altid til en Gård i Vestsiden af Byen, når de vilde låne noget, og når de skulde til at bage, så kom de og lånte både Rage...
da.etk.DSnr_01_0_00350
Folk skal være omkomne i hobetal af pesten, så at de, der var i live, måtte ringe med kirkeklokkerne for at høre, hvor der var andre i live. Der var mænd, som kom til at eje hele byer, da ingen kunde gjore dem noget for at kalde byen sin. I en anden by kunde der være en kvinde, som kunde kalde den by sin, og ved giftermål imellem et sådant par, kunde der...
da.etk.DS_04_0_01734
Døve-Søren blev en gang mistænkt for at have stjålet en ost, men de kunde ikke få ham overbevist. Så gik de til smeden i Blendstrup, der kunde vise igjen, og bad ham skaffe dem osten tilbage. Alle byens folk skulde så samles ved smedien en dag, og da de var kommen, sagde han med høj rost: “Nu slår a tre slag i ambolten, og når a slår det tredje slag, så...
da.etk.JAT_06_0_01149
For ikke mange år siden samledes byens piger til kartegilder (efter indbydelse) hos gårdmændene. I mørkningen brugte så pigerne for løjers skyld at speje karlenes senge, eller hvad andre kunster de kunde finde på. Karlene kom om aftenen til gården, hvor kartegildet var, skod uden for vinduerne og kom så gjærne ind. Ellers brugte pigerne, når de sad og...
da.etk.JAT_04_0_00094
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
da.etk.JAT_01_0_00010
Vi har staftonde her endnu. Nar der var blevet indhostet, blev en tid bestemt, de skulde holde stubtonde. Da gik byens karle omkring i byen, og det var en vis ret, at de fik en skjæppe malt i hver gård, og sa kunde de samle en snes skjæpper malt. Det bryggedes i øl, og der blev noget rigtig godt øl af det, det var så tykt og safedt, te iipperne kunde...
da.etk.JAH_01_0_00188
Der var en mand, som kom i havsnød her ude i Kattegat med sine to døtre, og så bad han til Vorherre og lovede, at hvis han vilde lade ham komme i land, vilde han bygge en kirke til hans ære. De kom også velbeholdt i land. De blev så enige om, at han skulde bygge kirken, og hans døtre skulde bygge kirkegårdsmuren. Den blev fire skilling dyrere end kirken....
da.etk.DS_03_0_00754
På Hindsholm, en halvanden milsvej nord for Kjerteminde, ligger byerne Martofte og Stubberup. Tæt ved vejen, der forer mellem disse byer, ligger en stor bakke, som kaldes Martofte bakke, i hvilken der boede bjærgfolk, og disse havde en gang stjålet en pige der fra egnen, som hed Marie. En gang skulde nogle piger fra Martofte til Stubberup og lege jul, og...
da.etk.DS_01_0_01289
Wæ te wenwesgilld: stå uden for ved et gilde og kige ind ad vinduerne. Lødderup. K. J. Lyngbys saml.
da.etk.JAT_04_0_00377
Di støøst byrre a hå sit: byer; kom elenes mæ ham. A vilde gjærne have en ny kjole, men så sagde min fader: du kan få en flos. Dermed vilde han sige: du får ingen. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_06_0_01042
Når toplærkerne kommer ind til byerne, bliver det en stræng vinter. M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01362
I Strelley, et par mil norden for Varde, fandt en bonde da han kjørte til mølle, en lille guldvogn, fire tommer høj og ti tommer lang. Isamme høj skal der have været gravet af byens tolk, men da de var midt i arbejdet, stod byen i lys lue. n. j. termanses .
da.etk.DS_03_0_02351
Ude i Mollerup skov står der agre lige så tydelig at se og agerrenene, så det må have været under dyrkning en gang. Der har været to byer i Bjarup sogn, nemlig Bjarup og Volstrup. Men de to byer og sognet er blevne øde. Bjarup er lagt under Linå og Sorring, og Volstrup horer nu til Skanderup og Vole og Sorring. SØREN SØRENSEN, mollerup.
da.etk.DS_03_0_01545
Der har ligget en by fra Byes-ende og til et kjær, som kaldes Putflow. Putflod er nordvest for Nordby, og den by hed Kongsbølle. hans farver, nordby.
da.etk.DS_03_0_01519
Imellem Otting og Krejbjærg er der et langt dalstrøg, som går helt ud til fjorden, og der menes, at fjorden i gamle dage har gået helt ind mellem disse to byer, og at Krejbjærg skal have været en 0. Ved en gård i Krejbjærg, der kaldes Krejbjærggård, og som ligger nær ved dalstrøget, er der en forhøjning, og uden om denne forhøjning er der igjen ligesom...
da.etk.DS_03_0_01344
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende — avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
da.etk.JAT_05_0_00193
Min bedstefader fortalte, at de i Tavlev har holdt spillegilde, når f. eks. en husmand mistede et kreatur eller havde noget tab af større betydning. Byens beboere samledes hos ham. og han satte da et ur eller en pibe på spil. Enhver gav en bestemt indsats, og den, der vandt piben, satte den atter på spil. Således kunde der blive samlet en 30, 40...
da.etk.JAT_04_0_00087