I høslætten skulde hovbønderne møde kl. 4 om morgenen på Gjatrud Dawws eng, der hørte til Sødringhohn. Den ligger på højre hånd, hvor vasen drejer om til Udbyhøj. Anders Kristensen, Tørring.
Her har de også savet ild. Der har været en stolpe her i Tørring i Anders Jørgensens gård, som har været brugt til det. En gang de var ved at save ild, kunde de ikke få ild på nogen måde. Så gik de omkring i byen og fesenterede, og så fandt de ild et sted, og den blev slukket. Anders Kristensen, Tørring.
Min faster fortalte, at der var dem her i byen, der efter fæsygen ikke havde uden 1 ko, og det varede længe, inden de atter fik fuld besætning, for hestene skulde de jo forst have. I min barndom havde vi 8 køer her i garden, og det var mange dage, min moder lavede en sødmadksost til en specie. De var tingede hen til visse folk i Kanders. Anders...
Svinene gik ude hele året, og toftagrene var altid, som de var pløjede. Hver gård havde sit gårdsvin, der gik til andet året, og så blev det slagtet. De gik og gjennemrodede moddingen, og så snart en dør blev åben, var de tilrede og vilde ind med. Folk skulde nok holde dem ringede, men det gik alligevel, som det kunde, for ringene gik tit af. Derfor...
De havde hyrde til fårene, og han havde et horn at tude i. Om efteråret var han ene, for han skulde vel fare med at holde fårene af rugen, men gjorde det jo ikke, så de gik overalt, hvor de vilde. Om foråret havde han en hjaer med. Når fårene fik lam, skulde hjorden bære dem hjem. Han havde en bitte tjaeld at svøbe hvert ind i, og sa trak han fåret med...
Lige så snart de fik kornet hjem, kom alt kreaturet los. Så snart vi havde fået arbejdet gjort om dagen, skod vi tojet af hestene og sagde: Hvyst! så kunde det gå, hvor det vilde. Men næste morgen skulde vi ud at lede dem op, og når det var tykkent, kunde vi gå og lede om dem den halve dag. Nogle af dem vilde desertere og kunde lobe flere mil hen, så...
Der var en markmand til at være oppe om natten og passe på at våge over hegn og fred. Folk havde ager om ager, men de skiftede jo agrene af og til. Når en indtægt var gaet igjennem med afgrøder, så fik hver mand en ny indtægt. Om foråret kom kloddene ud i engen og gik tilfælles en kort tid. Men så skulde de derfra, da det samme stykke skulde slaes...
Voldborg aften flyttede de trommen til den nye oldermand, der så havde den bestilling til næste Voldborg dag. Så mødte mændene hos ham den aften, og han skulde give en pot brændevin. De sad nu og fik noget mere, og til sidst blev de svirende. Det var nu det, de morede dem med, for i den tid gik det altid løs med at drikke brændevin, når folk kom sammen....
Man måtte ikke gå med en Sæk og lade Snøvsen vende tilbage, det var slemt, for hvis en frugtsommelig skulde gå først bagefter den samme Vej, vilde Barnet blive født baglænds.
Der var et bitte Korn Skov, sådan en bitte Hud, på Råby Ejendom, de kaldte Skagelundsskoven. Men den er nu væk. [Råby S., Gjerlev H.]? Anders Kristensen, Torring.
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ Anders Kristensen, Tørring.
Nåi de ikke kunde få smør, henvendte de dem til en klog mand. Sådan gik det også med min moder. Men han kunde ikke love hende sikkert for første gang at få smør, for hvis det var solgt, havde han ingen magt. Men til næste gang skulde han nok skaffe smør. Så vilde han vise heksen i en spand vand, men min moder turde ikke se det. Anders Kristensen, Tørring.
En mand havde en bitte dreng, der var så villele til at fodre. Når de skulde have nætter, sad han ved nedrebordenden og fik smor i grøden, for det han var så dygtig, men de andre fik ingen smor. Han gik al tid med en rød lue på. Så havde samme mand en son, der havde lært at studere, og han kom hjem, han havde jo gået i den sorte skole. Så siger han: Hvad...
Henne i Sæddov ved Mellerup havde de lige sådan en nisse, og han var god til at fodre. De havde kun én ko, der havde fået kalv, men den kuude lige godt holde dem vedlige med mælk. Nissen fik smor i hans grød, men en aften fjælld pigen det, og så blev han vred og vred halsen om på koen..... Der var ingen ko mage til nærere end i Hald. Så fik han den døde...
Der var et hus her norden for oppe i heden, og her boede Præjst-Kristian. Hans fader hed Varberg og var præst i Hem, og var bekjendt for, at han kunde spise så meget. Der var sådan allarm og kommers i det nus, te ingen kunde være der. Præsten var ridende derop en nat og skulde sætte det væk. Men kort efter blev basel brækket ned. Anders Kristensen,...
En mand her fra byen havde været i Randers. Om aftenen silde, da han kjørte hjem og kom forbi Lindbjærg bakke, så kom der en bitte dreng, eller hvad det var for én, og siger, om han ikke vilde hilse Bet, te Bjåt var død. Han blev jo noget hed om ørene ved at høre den rost og kjørte videre. Han kom altså hjem, men sagde ingen ting om det, inden de var i...
Såer nogen hampefrø det første år, han bliver gift, vil han gjærne i sit ægteskab lægge sig efter andre kvindfolk, ti ligesom hampen vokser stærk og stiv, vil hans buksekniv også blive stærk og stiv, så én kvinde den ikke alene kan styre. J. B.
Nær man har kjøbt en ko, skal man kaste en skefuld salt ind i stalden, føiend den trækkes ind, ellers bliver der intet held ved den. C. R.
I Gamborg var det endnu i tyverne skik, at man st. Hans aften drev køerne hjem i gården og stiltiende bestrøede dem langs ryggen fra bovene til krydset med en blanding af salt, matrem og l'Ønneblade. Rasmus Rosendal, Roerslev.
da.etk.DS_07_0_00865
