179 datasets found
Danish Keywords: salt Place of Narration: Tørring ved Randers
Min moder fortalte, at hun havde været med til at koge salt. De kunde ikke få en skjæppe salt for en tønde byg. De kjørte ud ved fjordmundingen og hentede tang, som de så kogte i grubekjedelen. Det, der kom ovenpå, skummede de af. Det var jo i krigens tid, da indforselen var så vanskelig. Der var ingen mænd hjemme i den tid, og min moder havde som pige...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
da.etk.JAH_03_0_00215
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange år af vort liv skal vi tigge vort brod.
da.etk.JAT_03_0_00178
Ved Blokhus brugte de havvand i steden for salt. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.JAH_03_0_00183
Smeden i Attcrup, Bendiks Hybschmann, og så Niels Sønniksen fra Allerup, de var en dag i Honning med hverandre. Lav de skulde hjem om aftenen, så skulde de forbi Fiskholm kro. Niels Bæk hed kromanden, og de vilde nu derind, men han var i seng, og så bankede de ham op. De stod så og snakkede sammen om, at når ban nu kom i den bare skjorte og lukkede op...
Sønden fjorden (i Udby) udnævnes én til gadebasse ved at løfte ham i vejret i en legestue. Anders Kristensen. Tørr.
da.etk.JAT_04_0_00002
Vi pløjede blot om efteråret til rugsæden, alt det andet blev liggende til im foråret. Det første vi kunde, skulde vi så ud at plove. Anders Kristensen, Tørring v. Randers.
da.etk.JAT_01_0_01622
De måtte ikke moge juledag, så mogede de lykken ud. Men så skulde der jo moges anden juledag. Kunde der da komme en nabomand og moge det ud, inden vi kom op, så skulde han ind og have frokost. A kan huske, at vor nabo en gang kom og smed alt vort mog ud, inden vi mærkede noget til ham. Anders Kristensen, Tørring.
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_04_0_00235
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
da.etk.JAH_04_0_00200
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
da.etk.JAH_04_0_00183
Her var både “høslætgilde” og “gadelamsgilde”, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
da.etk.JAH_04_0_00080
Det var de store knægte, der stod for at dele gadelammene ud. De havde io snakket sammen om det før, og så selve Voldborg aften krøb et par konfirmanter op i det højeste træ, der stod på gaden, og så begyndte de at råbe op: “Højj, gammel kjællinger, kom og se blus, det er for [Kræn Hansens karl Jens] og for [Niels Ajesens pige Mette Kirstine]. Han skal...
da.etk.JAH_04_0_00016
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
da.etk.JAH_03_0_00302
Lige foran kakkelovnen hængte lampejærnet ned uden for forpladen, og det var fæstet i overpladen i et hul, som var boret der igjennem. Jærnet var smedet og noget fladt og endte for neden i en flad skål. Derpå blev lagt en klar glød, og så stilledes der oven over et skår med tælle i, som smæltede ved gløden og holdt sig smæltet, når gløden fornyedes af og...
da.etk.JAH_03_0_00101
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som...
da.etk.JAH_03_0_00068
Inde i gården her var en lille bitte kringgård med et bitte jorddige om og et par stange i, som kaldtes blegestøtter. Så lå der et par pinde vandret hen ad dem, som kaldtes blegestange. De var jo til at hænge hørgarn på. Udenfor kringgården var møddingen, og den var så dyb så dyb: og langs om med husene var en lille pikning. Bag ved stuehuset var en...
da.etk.JAH_03_0_00044
Det første a kan huske, var der ikke et fjælegulv i Tørring og ikke et sovekammer. Vi var 11 børn der hjemme og havde en gammel kone ved os, og vi sov alle sammen i den samme stue. Men da nogle af os børn blev større, lå de ældste af os i herberget. To lå ved den gamle kone, fire i den midterste seng, tre i slagsengen under vinduerne, én i vuggen og en...
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
da.etk.JAH_03_0_00006
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...