I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
På Trolde var der heller ingen Mangel. Man har således set dem om Natten at dandse på Toppen af en Høj imellem Kindstrup og Ejby Eller og under Højen, som da løftede sig i Vejret og hvilede på Ildstøtter. M. G. Krags Manuskript.
På Ostrup Mark, Ondløse Sogn vesten Jens Andersens Gård tæt ved Ondløse Skjel er en Høj, som kaldes Rævehøj. Bønderne fortæller, at de ofte, ja endog nylig har set denne Høj ophøjet på 4 Guldpiller, og de, som er begavede med Sandser til at se og høre Djævelskab, forsikre, at de har set Dands og hørt Musik under Højen, når den således er ophøjet på sine...
Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da således den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den så hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj....
En svenskfødt Mand, der boer i Tyregod, har fortalt, at han tilligemed nogle andre Drenge, da han selv var Dreng, en Dag havde hældt Vand i nogle Huller, der fandtes oppe i en Høj. Om Aftenen, da han var kommen i Seng, så han en hel Mængde små Puslinger sidde ved Loftet over Sengen, og den hivede de op og ned og rystede ham således, at det var...
da.etk.DSnr_01_0_00415
I den Gård i Andslet, der ligger i Udkanten af Byen ned imod Stranden, boede en Mand, som havde Ord for at være klog. Han kunde således sætte Tandpine væk. Han tog blot en Pind og rørte ved den syge Tand med den og gik så op på Loftet og slog Pinden ind der oppe. Der sad Pinde rundt omkring i Bjælkerne og ved Sparrerne, og dem var der sat noget hen ved,...
I Gården Mørup i LU Sogn ved Bjerget boede en Mand, som stod i Pagt med Fanden. Han gjorde ofte Udflugter ud til Bolbjerg, og når han kom derfra, havde han altid Penge nok. Men han var også drivvåd, når han kom fra en Tur derude, thi han havde da måttet danse både med Fanden selv og alle Smådjævlene. Hans Kone var så dristig, at hun påstod, at hun aldrig...
I den store Stormflod druknede alle Beboerne på Mandø så nær som seks Mænd. De rejste så om til Ogsby og fik deres Koner der, kom så tilbage til Øen og befolkede den igjen. Dette er Grunden til, at Mandøboerne i Klædedragt og i Sprog har en Del til fælles med Ogsbyerne. De bruger således Bojj som Fællesbetegnelse både for Farbroder og Morbroder, altså:...
Der har forhen været Indsejling til Ørsted, og derpå tyder endnu flere Stednavne, således Broensdam og Krannisdam. Efter den Gård, der ligger lige ved Broensdam, kaldes Manden Søren ved Broen. Et andet sidt Sted, hvor Indsejlingen har været, kaldes Kalvekjær. Nu er det tilgroet, men for godt en Menneskealder siden, i min Barndom, blev dette Morads anset...
En halv Fjerdingvej sydøst for Gården Skjerum-Hede er en Plet ude på Marken, hvor der intet kan gro, og Årsagen dertil fortælles således: To Mænd fra Vester-Skjerum var ovre i en Gård, der hedder Håbendal, og sad der og blev fulde. Da de gik hjem, blev de enige om, at de vilde drukne dem i Åen, de gik over. Den ene kom også af med Livet, men den anden...
En Mand i Fjand i Sønder-Nissum, der hed Niels Bjærg, var helt klog. Han boede i et lille Hus, der lå tæt nede ved Havet. Han kunde da se Forvarsel og var altså fremsynet og fortalte gjærne derom, når han havde set noget. Således sagde han en Gang, at til en bestemt Mands Begravelse skulde der være tretten Vogne til Ligfølge. Dette var kommet Pastor...
Ovre har sin Kirkehest, der har sit Tilhold oppe over Hvælvingerne. Hullet, den går igjennem, er dog så smalt, at det er tydeligt, den må trykke sig igjennem, hvorfor det er fedtet på begge Sider. En Mand, der endnu lever, fortæller, at hans Moder havde en Gang været i Kartelag, og som hun så gik hjem om Natten i Mørke og dårligt Føre, ønskede hun at...
Jeg kom til at tjene i Lønborg Præstegård, hvor min Morbroder var Forpagter. Det varede ikke længe, inden jeg så mig om oppe på Kirkegården, og det første, mit Øje faldt på, var en Grav, der vendte ikke således som de andre, men i Syd og Nord. Ved Kirken boede en gammel Mand, som gik på Dagleje i Præstegården, og ham spurgte jeg ud om det. Han fortalte...
Varulven kan aldrig komme nogen Steds ind uden under et Dørtrin, aldrig derover. Marerne er ganske bitte små som et Rugags, vil man gribe efter dem, forsvinder de. De kan komme ind gjennem et Naglehul i en Mur. Sætter man Naglen i, kan de ikke komme ind. Der var således en Mand, der led af Mareridt. Da Maren var kommen, tog han Naglen og satte ind, så...
Våbenhuset ved Kirke-Hvalsø Kirke findes på den nordre Side, medens det almindelig på Sjælland er på den søndre. Der lå i ældre Tid en Lindorm omkring Kirken og havde sit Hoved liggende lige for Indgangen. Da måtte Folk bryde Hul på den nordre Side for at komme ind. Men nu gjaldt det også om at komme af med Ormen. En klog Mand gav dem det Råd, at de...
Det var jo et Sted i Vesterø, de havde en Nisse, men Konen var kjed af at have ham, fordi han altid skulde have Grod til hans Nætter. Så en Dag kom hendes Søster der i Besøg, og hun fik Nissen med sig hjem og havde ham i lang Tid, men så blev hun også kjed af ham. Derfra kom han så over til Naboen, som var Kjobmand og desuden havde Landbrug. Der skar...
Af Ellefolk var der i gammel Tid mange i Nordrup Skov, og det var ikke sjælden, at Folk så dem. De var slemme til at gjække Pigerne, når de Morgen eller Aften gik ud for at lede Kvæget op, der skulde malkes. De gik jo løse og kom aldrig hjem. Det kunde da tit falde vanskeligt at finde dem, men så havde Pigerne en af dem afrettet, så den brølede, når de...
Ved Byen Sem, Mariager-Egnen, ligger en Sø, og nord for den ligger en meget stor Kjæmpehøj, som hedder Sem Møgelhøj. Beboerne i Byen blev en Gang enige om at grave Højen ud og så dele Skatten, som de fandt. Der gik nemlig Sagn om, at der lå en Skat begravet i Højen. De begyndte at grave, men hver Nat skød det sammen igjen. Den tredje Nat blev der et Par...
Strags østen for Foldingbro og nord for Landevejen ligger en Høj, om hvilken der blandt Almuen hersker de sædvanlige overtroiske Begreber om, at der ikke går rigtigt til. Således fortælles der af Studedriverne, som hyppig med deres Kreaturer kampere der om Natten, at Studene aldrig vil ligge i Nærheden af den, men blive urolige og tage på med Brøl, så at...
På forne Bymark (Valsø) er en Lund, kaldet Tules Lund. Og siges at have sit Navn af en Mand Tule, som skulde haft Lejerskab med en Bjærgfrue. Og der han omsider fortrød Gjerningen, begjærede han fra hende at erlediges. Hvilket da skede med sådan Vilkår, dersom han kunde så en Slags Sæd, som aldrig skulde høstes. Såede derfore en stor Egelund eller Skov,...
