Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
Mortens aften fik vi søde boghvedegrød med smør i, ellers var de sure. Letbæk mølle.
En gang spurgte man en mand fra Varde, som rejste meget på landet, hvorledes han var fornøjet med den kost, han fik der. Ja, det kunde jo nok gå, når det ikke var de mange surgrød, man fik om aftenen, men, lagde han til, jeg sk____i deres surgrød om aftenen, men om morgenen med en tår sød mælk på kan de jo være gode nok. Fred. Hansen.
Kan man sige : »Madam Mikke gav sin datter Rikke sød mælk at drikke for sin hikke« tre gange uden at trække vejret, går hikken over. H. V. R.
Hikke. Man siger tre gange : »Hikke, fikke, mikke ! giv mig sød mælk at drikke.« Jørg. H.
En Morsingbo og en Himmelbo lå i tjeneste sammen. En dag kom en befalingsmand ind i deres kammer og sagde lidt til Morsingboen. Da han var gået, siger denne til den anden: A, søde baer, 34, da var det just en vigtig skider ham, han skulde just værgeløs at være kylt ud af æ dør på æ hoved og æ hals, te han kunde have pist ved det, sådan en vigtig...
Ny-kirke skulde have været bygget midt i sognet . . . Så begyndte de at bygge et andet sted, men det blev også revet ned. De tog nu fat det tredje sted, men det var lige nær. Endelig lod de to kviekalve drætte op med sød mælk, til de var år gamle, og så blev de spændt for en ny vogn. Næste morgen fandt de dem på kirkens nuværende plads. tue madsen,...
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
Når man brænder flave (fladtorv), og der i gloden sees et hul, skal man snart spørge lig. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01594
