Der var en Herremand på Donneruplund, der skulde ride til Kolding med Skatten. Da han kom til Blåkjær Skov, var det sådan lige i Mørkningen. Det første, han kom ind i den, da lå der så meget et kjønt rødt Æble på Vejen. Men han lod det ligge. Da han havde redet lidt igjen, da lå der så meget en kjøn ny Damesko på Vejen, og da han havde redet noget...
An' Dynbo det var sådan en sølle fattig Kone, og hun havde en bitte Dreng, der fulgtes med hende, a troer sikkert og vis, hun var bleven besovet med ham. De gik nu sådan og tiggede, og så træffer det sådan i Sommerstid, hun kom et Sted til, ilav Folk lå og sov Middagssøvn. Hun spurgte, om hun måtte ligge i Laden, lav de sov, og det fik hun jo Lov til....
Der står et stort Ahorntræ lige ved Østreenden af Varnæs Kirke, ja, der er en bred Gang imellem, og det står på Junker Vigges Kjærestes Grav. Knap en Alen fra Jordfladen er der en Hulning ind på Siden af Træet og med en opstående Afsats foran, så der kan stå Vand i Hulningen, lige til Kanten af Afsatsen. Der er også altid Vand i den, om Vintertide er den...
Der var en Kone, hun havde en Søn, der gik hjemme ved hende og vilde ikke ud at tjene. Nu gik han jo og hittede på et og andet, og da der en Gang efter St.-Hans Aften var kommet noget til at sidde på deres Kjåldeport, de kalder for Hegsesmør, så tager han en Klat af det og lægger på Ilden. Det pråste jo svært, og en Times Tid efter kommer der en gammel,...
Der var en Nordmand, Jonas Norsker, der gik og tiggede. Så kom han ind i et sted i Horsens og bad der om en almisse. Konen var ved at bage, og hun sagde: »A har ikke tid til at give Jonas almisse i dag, han ser vel, a er ved at bage.« »Naja, mutter, måske hun nok kan få tid.« Så gik Jonas, og noget efter kom manden ind og vilde se, om de havde brødet i...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
Der boede en mand her oppe på Vandtrangs bakker, der hed PerVæver, og han kom så uheldig afsted. Han kom på en auktion og kjøbte en hel del boger, og der iblandt var Cepriånus. Den får han jo attrå til at læse i, og han læser jo den Slemme til sig, men han forstod ikke at læse ham fra sig igjen, og han kunde ikke blive skilt ved ham på nogen måde. Den...
da.etk.DS_06_0_00227
Det var i 1853, da gik a tillige med en fire piger fra Givskov og vilde til Ullerup til en mand i julebesøg. Det var netop en anden nytårsdag, og vi gik hjemme fra lidt før aften. Da vi kom til Give, da ringede degnen solen ned der. Lav vi kom lidt oven for på bankerne, da kunde vi se, der gik én ude i heden, og efter hvad vi kunde skjønne, var det på...
På Bástriq) hede ligger Tinghøj, og vi kan mindes, at der er blevet 4 henrettede på den. Forst en mand og hans stifdatter fra Balling. Han havde giftet sig med en enkekone, også lokkede han bendes datter. Da hun havde faet barnet, tog de livet af det. Konen tog sig det ikke nærere, end at bun gik hjemme og vaskede klæder, den dag hendes mand og datter...
IVinten skov er der et gammelt voidsted, som endnu er omgiven af grave, der rigtignok for største delen er tilgroede; ved den nordre side er der dog gjærne vand i graven selv midt om sommeren. Dette voldsted består af to høje; den ene er helt rund, og omtr. seks alen øst for denne ligger den anden høj, hvis form er et nøjagtigt kvadrat, hvis side er lig...
På en rejse i vinteren 189091 straks efter nytår fra Kjobenhavn til Jylland over Korsør blev der ved ankomsten til Nyborg meddelt de rejsende, at ingen forbindelse kunde opnåes over Lillebælt, hvorfor vi måtte overnatte der. Her dromte jeg så først, at jeg modte en lille mand iført gul- og bruntærnet ulster, guld-lorgnet, ulden, rund rejsehue og med et...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
