Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
Der boede en Kone i Vonsild, de kaldte Fynbo-Mutter, og hun havde den Bestilling at gjøre rent i Kirken. Folk sagde, at Cyprianus lå der oppe, og så havde hun også fået det at vide. Hun fik også spurgt ud om, hvor den lå, og tog den med sig hjem og fik begyndt at løj se i den, men efterhånden, som hun løjste, blev Væggen fuld af Fluer, og der blev helt...
På Fovsleigård ved Kolding skulde Herremanden have sig en ny Lade bygget. Så tingede han jo med en Tømrer om det, og Aftalen blev, at hvis han først kunde hugge alle de Nagler, der skulde bruges til Tømmeret, så der ikke kom til at mangle nogen, og heller ingen blev til overs, så skulde han have den Betaling, de var akkorderet om, men ellers ikke....
En Kapellan fra Hjarup havde været i Kolding og vilde nu hjem til Hjarup. Kusken og han var ene på Vognen. Da de kom til den store Hylke Banke ovre ved Seest, da sprang Hestene over til den ene Side af Vejen, og Kusken var ræd, de skulde vælte i Grøften; men nu blev de stående helt rolig, og da de havde stået et Par Minuter, så gik de igjen. Kapellanen...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
En af vore Nabokoner, Maren Berger, hun hørte en Nat, de sang Salmer i hendes Hus, og hun kunde også høre, hvad Salme det var, Så troede hun, at det var i den anden Lejlighed i Huset, for der boede to Familier i det, og hun spurgte ad om Monningen, hvad de sang Salmer for der inde midt om Natten. Ja, de havde jo ikke sunget, svarte de. Men hun blev ved...
En Nabokone til os, der hed Stine Jakobsen, fortalte os, at hun en Gang som Barn havde set en Snogekonge i et Stenkast tæt ved et stort Stendige. Den var meget større end de andre Snoge og havde en stor Guldkrone på. Hun vidste nu ikke, hvad det var for et Dyr, og så rendte hun hjem til hendes Moder og fortalte om det. Moderen gik med derhen, og hun...
I Vonsild har de haft for Skik* at slå gamle Hestesko op over Gavldørene. Der kunde komme noget jagende gjennem sådan en Dør og fare hele Huset igjennem, og det var værst, hvor der var en Dør i begge Gavle. De Hestesko skulde så forebygge, at det kom ind. Andreas Jensen, Vonsild.
En rive må aldrig ligge med tænderne i vejret. Kommer et drægtigt dyr forbi, bliver afkommet vanskabt. J. H.
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
Når pigerne gik til hove om morgenen holdt de deres river højt i vejret og sagde: "Vi skal til Fyssettsten til gilde.- Men om aftenen slæbte de riverne efter dem og sagde: "Den forbandede Bøvling hove!" Niels Uglsø, Sønder-Os.
Flyverøn skal rives på et rivejærn, og det skal forheksede have ind, men det må ikke røre ved jorden. Gamle Iver Andersen i ErsUd brugte meget flyverøn. Ersted.
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
To halmstrå over kors tyder lig; river man dem af lave, skal man selv dø. H. P. Nielsen, Séjling.
