Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
En dag var a nede at slå ved åen, og der var en skrå brink ned mod den med noget græs på. A gik jo og slog det op fra åen, som a jo skuldr. Så kom der en mand til mig og sagde: Du skulde slå det ned i åen, det har du lettere ved, og så er du også fri for at rive, for hvad du slår, det skal du også rive. -- Ja, så flyder det væk. Det gjør ikke dig...
En kone blev reven ihjel af ulve tæt her vesten for byen, og de fandt siden blot stumper af hendes rode skjort. Det var. forend byen blev udflyttet (fur 17-70). ø. A. Wulff, Hjortl.
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
Linå gjorde hoveri til Silkeborg under rikmesteren. De var ude at rive hø på Funder holme. Så er der en mand fra Linå, der siger: "Her er godt at vær', her er vidt at riv' og lidt at bær'." "Ja, det hover din svend," siger rikmesteren, og så trækker han ham nogle gode nogle over nakken af hans kjæp, og det måtte han vel tie til. Søren Sørensen, Mollerup.
Når en ko har kælvet, skal den stryges tre gange med en rive ad ryggen, og når den får et havreneg, skal den først æde tre mundfulde, inden mau kaster neget i krybben. H. F. F.
De går en dag og river nede i engen. Så kommer Allenip præst ud og ser til dem, og han holder snak med dem. T det samme kommer der én ridende ud fra Allerup. »Det er grov, som ban da rider stærkt«, siger præsten, »han kunde have godt af at komme af og gå en lidt.« I det samme så bliver hesten lam, og karlen står af og ser til benet og føler på det. Men...
I den vestre fløj af Ingstrup præstegård var et loft, som blev kaldet Bar fred-loft, og der havde alle folkene rædsel for at komme op om aftenen, da det spøgede der. Dette sted havde været et fristed for alle flygtninger. Da jeg tjente der, stod dette gamle hus endnu, og man havde i lange tider bødet på det, hvad man kunde, da man ikke turde rive det...
Tårnet ved N.-Fardrup kirke stod på det samme sted, hvor nu våbenhuset er. Det var både stort og stærkt, men havde slået nogle revner, og derfor blev det dømt til at rives ned, endskjøndt det kunde have stået i lange tider. A var håndlanger, da de brækkede det ned, og vi havde nær aldrig fået held af det. peder madsen, n.-fardrup.
En kone gik til fropræken. Så hørte hun, de sang i kirken, og der var lys tændt. Da hun kom ind, gik lyset ud igjen, og da var hendes kåbe reven, men hun vidste ikke, hvem der havde gjort det. De hørte også, de smækkede lågerne og stolene i for dem om natten. Kr. Ebbesen, Egtved.
Man skal forbi Ørum, før de river på r. D3r taler de som her. Imellem Gleesborg og Fjellerup, imellem Ørum og Kastbjærg, imellem Enslev og Ginnerup er grændsen. Grændsen mellem Eugsømål og dette er åen og dalen syd for Ørsted ud til Kattegat. Skjellet for endt og blødt d er dalstrøget syd for Avning, GI.-Lystrup, Pindstrup. Men ved Kolindsund i Sonder...
Der kom en gang en kone til Tisted og vilde smugle nogle æg ind. Hun havde dem jo inden i en pakke. Så kom betjenteren og spurgte hende om,,,hvad hun havde der. Ja, det var nogle klæder og noget andet småtteri. Men han vilde nu se det, og hun skulde løse op. Endelig fik hun det da raffelt op, og sa finder han jo en snes æg inden i det hele. Så siger han:...
Når hundene æder græs, vil det give regn. Anders 11. Povlsen, Lervad mark.
De lever godt, de folk i Forballum. Der var en gang en Jyllandskarl, der sagde, at hvis han var konge, vilde han altid kjøre på et læs bo og æde pandekager. Men hvis ban ikke blev det, sagde han, vilde han være hest i Lringlum eller karl i Forhallum. 959 og 00. Kr. Knudsen, Hedegård, A. Olrik.
Et vildfarende kvindfolk vender sit forklæde, et mandfolk sin hue eller sin trøje. Chr. Weiss.
En mand fra Tøving eller en af de byer der omkring skulde gjore hoveri til TJllerupgård. Så var det i høslætten, og han fik bud om at sende en karl og en pige, men kun karlen mødte. Så kommer jo ladefogden, og han siger til ham: Hvad skal du? der skulde jo være kommen to. Karlen svarede: A skal både rive os; slå. Skal du ikke bide også? sagde...
Mig og en gammel kone fra Fåborg brugte 5 dage for at rive et læs hø. Vi skulde hverre det, men måtte ikke rive det sammen og stakke det, inden ladefogden kom. Så gav det sig altid til at regne, når høet var hverret, og så var det ikke tjenlig at stakke. Vi havde tre fjerdingvej at gå frem og tilbage, og vi skulde jo mode hver dag, til vi blev færdige....
I Gamst boede en mand, som en dag var til molle i lbds mølle. Lav han kom op på River landevej, kom der forst et par ulve efter ham og sa en hel flok. Han kom ikke fra dem og måtte sa skyndsomst spænde hestene fra. Den ene, som var en vrinsker, slog dem nu ihjel. Så blev han fri og kom hjem, men det var så mer. at ulvene var ved at kravle op i vognen til...
