Dronning Margrete sendte en gang sin søn i et ærende over til kong Albrelrf. Men da han var bleven fornærmet på hende, vilde han hævne sig, og derfor slog ban ham ihjel, saltede ham og sendte ham tilbage til hende tillige med eu slibesten. Hvad hun skulde med den, véd jeg ikke. Hun blev grov vred og lovede for, at han skulde komme til at fortryde det. Så...
I Almind, omtr. halvanden mil nord for Kolding, ligger der en høj, hvor der i gamle dage boede en trold. Da så Almind kirke blev bygget, kunde trolden ikke være der længere for klokkeringningens skyld, da klokkeringning og torden er det værste, man kan byde en trold. Af den grund flyttede han til Lejrskov og tog bolig i en høj derovre. Han kunde dog ikke...
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
Almindelige varsler kan alle høre og se; ligtog derimod kun de, der er fødte en helligdag. En kone, hendes datter og dennes kjæreste fulgtes en aften ad. Allerbedst som de går, siger konen, at de skulde skynde sig enten at gå over til den hojre side af vejen (der har ligtog nemlig ingen magt) eller også løbe ned i venstre vejgrøft. Nej, det vilde de...
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
da.etk.DS_02_H_00394
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde...
da.etk.DS_02_H_00371
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
da.etk.DS_02_H_00323
En mand gik stadig i byen hver aften klokken 12. Dette undrede hans kone sig over, men da han så også gik juleaften, listede hun sig bag efter ham. Da så hun, at han gik ind i kirken, hvor alle de døde sad og sang salmer. Han gik op på prædikestolen. Hun listede sig bag efter og plukkede ham i ærmet. Han vendte sig hastig om og råbte (meget hojt): «Hvad...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Nebbegård ligger ikke længere, hvor den for lå, og grunden dertil er følgende: Nebbegård og Odstedgård havde hver sin nisse. Disse to levede ikke i et videre godt forhold til hinanden, da de for at berige deres herskaber stjal korn fra hverandre. En aften traf det sig da hverken værre eller bedre, end at de modtes hver med en god ladning korn. Nu sloges...
Lidt nord for Pjedsted lober en bæk, som overskjærer jærnbaneo, og den kaldes Fesbæk. Der står om natten en eliefrue lidt fra banen og banker toj. Man fortæller en ret morsom spøg fra dette sted. En mand kom en lys aften halende ned ad skrænten mod bækken og hører da ganske tydeligt ellekonen banke toj. Han står i sin angst stille, men da kan han intet...
En rive må aldrig ligge med tænderne i vejret. Kommer et drægtigt dyr forbi, bliver afkommet vanskabt. J. H.
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
Når pigerne gik til hove om morgenen holdt de deres river højt i vejret og sagde: "Vi skal til Fyssettsten til gilde.- Men om aftenen slæbte de riverne efter dem og sagde: "Den forbandede Bøvling hove!" Niels Uglsø, Sønder-Os.
Flyverøn skal rives på et rivejærn, og det skal forheksede have ind, men det må ikke røre ved jorden. Gamle Iver Andersen i ErsUd brugte meget flyverøn. Ersted.
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
