Der gik nogle unge Piger på en Vej og morede sig over, at de faldt hvert Øjeblik. De faldt tre Gange hver. Da kommer en Herre imod dem og tager dem i Armen og river dem til Side: »Kan I da ikke se, at I går midt inde i en Ligskare?« O. Chr. Boye, Vejen.
At signe for Maren. Så siger man: Du, Maren, hvi river du mig? véd du ej, at jeg er født med dig, og du med mig; jeg binder dig ligesom den Mand, der Beelsebub bandt. Sig det tre Gange. En klog Kone, Randers-Egn.
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
Henne ved Rosdal i Vejby Sogn kunde de altid høre, hvordan Ellefolkene de hurrede over deres Børn inde i Højen. Gården lå tæt sønden for den. Så vilde Manden til at bygge en ny Stald, og vilde da tage af Højen og dæmme under den med. Havde det så ikke før været galt, så blev det nu. Bindhunden havde ingen Ro, og deres Heste stod i en Skumsved hver...
Forend man trækker i et nyt klædemon deu første gang, skal man spytte i det og sige: »Det skal slides og rives, og jeg skal lykkes og trives.« k. m. Rasmussen.
Jerpsted skal komme af: her på sted (plattysk: hier op steds), fordi kirken blev reven ned, eftersom man byggede den, og så sat op på et andet: her på sted. a. l.
Der var to gårde og et hus, der kaldtes Sønder-Kjetrup, og der ved dem har den gamle Kjetrup kirke stået, lige for østreenden af den ene gårds rolling, ja, de vil endog sige, at den stod på noget af kirkegården. Sognet og kirken fløj over med sand. Da der nu ingen beboere var til den, blev den reven ned. Stenene, både de hugne og de uhugne, er senere...
Ved åbredden mellem Brede og Agterp lå en mand, der var i fugled, som man her siger, for at skyde vildænder. Som han der ligger og lurer, ser han et kvindfolk komme farende med langt udslaget hår og skrigende: «Red mig, red mig!» Efter hende kom en mand til hest, som så river den jamrende pige op på hesten til sig og iler bort med. a. L.
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
Da landevejen over Tårum kjær og ad Skjern blev anlagt, så spurgte ingeniørerne Niels Dal, der boede i en af de nærmeste gårde, om han troede nu, broerne, de var ved at slå, var vide nok. Han sagde nej, de var for snævre, vandet vilde rive dem med sig, når der kom flode. De blev fornærmede over, at han gjorde sig så klog, og lod ham høre. at de havde...
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
En dag var a nede at slå ved åen, og der var en skrå brink ned mod den med noget græs på. A gik jo og slog det op fra åen, som a jo skuldr. Så kom der en mand til mig og sagde: Du skulde slå det ned i åen, det har du lettere ved, og så er du også fri for at rive, for hvad du slår, det skal du også rive. -- Ja, så flyder det væk. Det gjør ikke dig...
En kone blev reven ihjel af ulve tæt her vesten for byen, og de fandt siden blot stumper af hendes rode skjort. Det var. forend byen blev udflyttet (fur 17-70). ø. A. Wulff, Hjortl.
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
Linå gjorde hoveri til Silkeborg under rikmesteren. De var ude at rive hø på Funder holme. Så er der en mand fra Linå, der siger: "Her er godt at vær', her er vidt at riv' og lidt at bær'." "Ja, det hover din svend," siger rikmesteren, og så trækker han ham nogle gode nogle over nakken af hans kjæp, og det måtte han vel tie til. Søren Sørensen, Mollerup.
Når en ko har kælvet, skal den stryges tre gange med en rive ad ryggen, og når den får et havreneg, skal den først æde tre mundfulde, inden mau kaster neget i krybben. H. F. F.
De går en dag og river nede i engen. Så kommer Allenip præst ud og ser til dem, og han holder snak med dem. T det samme kommer der én ridende ud fra Allerup. »Det er grov, som ban da rider stærkt«, siger præsten, »han kunde have godt af at komme af og gå en lidt.« I det samme så bliver hesten lam, og karlen står af og ser til benet og føler på det. Men...
I den vestre fløj af Ingstrup præstegård var et loft, som blev kaldet Bar fred-loft, og der havde alle folkene rædsel for at komme op om aftenen, da det spøgede der. Dette sted havde været et fristed for alle flygtninger. Da jeg tjente der, stod dette gamle hus endnu, og man havde i lange tider bødet på det, hvad man kunde, da man ikke turde rive det...
Tårnet ved N.-Fardrup kirke stod på det samme sted, hvor nu våbenhuset er. Det var både stort og stærkt, men havde slået nogle revner, og derfor blev det dømt til at rives ned, endskjøndt det kunde have stået i lange tider. A var håndlanger, da de brækkede det ned, og vi havde nær aldrig fået held af det. peder madsen, n.-fardrup.
