Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
For mange år tilbage spøgte det slemt i en gård i Vilslev. I stalden holdt en hvid jomfru således hus, at hestene slog mod døre og vægge, så det dundrede i hele gården, og i karlekammeret voldte hun også på anden måde karlene uro. I bryggerset var det lige så galt. Her stod hver nat en kone med en stor sort kyse på hovedet, lænende sig op mod...
Oppe mellem Kobberø og Randrup i Sydty er der i heden en stor kjæmpehøj, der hedder Hjælpensbjcerg. Ved den er der den mærkelighed, at der på den ene side næsten oppe ved toppen er en kilde, som sjælden nogen siger aldrig bliver tør. I ældgamle dage, da vort fædreland var hærget af fjender, samledes alle de kostbareste skatte sammen i en af...
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Oppe i den vestlige udkant af Nordskoven i Horns herred har der for v
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
Om en mand, der kaldtes den gale Lars Villum, har jeg hørt fortælle følgende. Han skal have boet i byen Vindinge ved Roskilde. En gang var han samrådt med sine bymænd om, at de skulde have dem et nyt vangeled for en af deres marker. Lars Villum lovede, at han skulde nok skaffe det. Han havde hørt, at inde under børsen i Kjøbenhavn skulde de have alt...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
Når hovfolkene mødte om morgenen klokken 2 og skulde slå, stod de langs hen med engen i en line som et regiment og lagde deres arme på draget. Bag ved hver to karle stod en pige og skulde holme. Ladefogden stod oppe i skoven midt for linen, og så råbte han: "Nu må I be gynde!" Da foer de les og var færdige at kvæle hverandre. Det gjaldt jo om,...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Skrås overfor Kjællinghøl på den søndre Side af Gudenå ligger Busbjærg, hvor der opholdt sig en Røverbande, som drev sit Uvæsen rundt om i Egnen, men ingen kunde opdage dens Tilholdssted. En Nat var de på Hvorslevgård for at stjæle, og da en Pige opdagede dem, overmandede de hende, for at hun ikke skulde få Lejlighed til at vække Gårdens Folk eller gjøre...
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
