Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
Kristen Pedersen i Bindeballe har fortalt mig, at lav han var Dreng, da havde de en Karl, der tjente hans Fader, Peder Kristensen, og han var noget klog. Han kunde nemlig binde Munden på Ulvene. Den Gang var Ulvene jo så slemme her. Når to af dem kom efter et Får, så kunde den ene tage i Forbenene, og den anden i Bagparten, og så kunde de formelig rive...
Der tjente en gammel Karl ved min Fader i Kjøbenhavn, og han påstod altid, at der ikke var Spøgeri til. Så kom han til at tjene i en Præstegård på Frederiksberg, hvor der boede en Præsteenke i Gården. Den første Nat, han var der, hørte han det rumstere i Stalden, og han kunde høre, at de striglede Hestene og skar Hakkelse i Foderloen. Han kunde jo ikke...
I Vester-Karleby Præstegård har altid været skyldt for at være galt. En Karl, som tjente der, havde en Kjæreste, og de sad i Kjøkkenet, da de andre var gåede til Ro. Så begynder det som sædvanlig at rive i Loftstrappen og buldre oppe på den, og til sidst kom det ned i Kjøkkenet til dem. Søren Vildsø tjente der for Avlskarl, og Hestene var nu så tossede...
En otte År før min Fader kom til Marvede som Præst, skulde Laden bygges om. Inde i den gamle Lade stod en Spøgelsepæl, som den kaldtes, og den løb Børnene og legede om, når der ikke var Korn i Laden. Den sad meget hårdt, så den slet ikke var til at rokke. Da nu den gamle Lade blev reven ned, blev også Spøgelsepælen gravet op, og underneden fandtes en hel...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
Der var Spøgeri i et Hus i Skjørring, som er brændt for en 20 År siden. I Huset boede en værkbruden Urmager, Jens Mogensen, og en Skrædder, Kristen Sørensen, hver på sin Side af Gangen eller Forstuen. Urmageren havde sit Værksted i det forreste Værelse i den søndre Ende af Huset, og inden for det havde han sit Sovekammer. Norden for Gangen boede så...
Her i Skonager i Næsborg boede et Par Folk, de kaldtes aldrig andet end æ Kok og æ Kone. De havde en gammel Mand, de gav Aftægt, og hvad sker, så en Dag, den unge Mand var ikke hjemme, så bød Konen den gamle Mand ind, han skulde spise Blodpølse. Men så blev han syg og døde kort efter. Der blev ikke gjort noget ved det, og den gamle Mand blev begravet på...
I min Oldefaders Tid var en Bonde i Varnæs en Dag ude på Marken tillige med alle sine Folk for at rive Hø. Der iblandt var også en Kone med et Barn på en tre Fjerdingår. Da de nu kom derud, sagde Konen: »Det er, ligesom der forestår mig noget ondt, jeg véd ikke, hvordan jeg har det i Dag.« Så var der en temmelig rask Karl, der siger: »Det skal du ikke...
Den gamle Anders Karl Teilmann på Nørholm var slem med Hoveri, og mens han byggede Gården, sagde han altid til Hovfolkene, at de kunde komme i Morgen igjen. Han sagde også, at dem, der kom efter ham, de vilde kanske have værre ved at holde Gården vedlige, end han havde haft med at få den bygget. Han kjørte en Dag ud med hans Husholder, og da de kom hjem...
I Stubbergård i Sevel Sogn boede der en Herremand, som fik Lov at rive Trandum Kirke ned, hvis der kun var syv Kj ællingspring imellem Trandum og Sevel Kirker, og det fik han en Hegs til at gjøre. Men da han så døde, spøgte han hver Nat på Gården, så ingen turde overnatte der, og ingen Præst kunde få Bugt med ham. Så var der en gammel Student, der hed...
Da Englænderne gik i Land her 1807 var der en Kone i Løgteskovsgården, der blev så forfærdet, at hun tog sit Liggendefæ, nemlig en stor Pengepose, og benede af med den ad Tessebølle til, hvor hun oprindelig havde haft sit Hjem. Der råbte hun strags, da hun kom, at Englænderne var der. Men som hun nu står og fortæller det inde i Stuen, kommer der en Dreng...
Ravnsby Bakke ligger lige ved Stranden uden for Ravnsby By. Den er sammenbåret af Mennesker, der havde Jorden i Sække. Her skal have stået en Sørøverborg, som kaldtes Ravnsborg og skal være bygget af Grev Johan den milde, som havde Lolland og Falster i Pant. Senere er den reven ned og bygget igjen på Slotø, idet Stenene er ført ud til Fæstningen...
A har hørt Tale om tre Kirker, der er blevne revne ned i Odder-Egnen. Den ene har ligget imellem Oldrup og Håderup. Vi kaldte Pladsen den øde Kirkegård, og a kan huske, der var Tegn til Grave, det var som store Muldskudder. Den anden lå på Fildrup Mark, og Kirkegårdsmuren ved den har a set så tit. Det har vist kun været en lille Kirke, da Kirkegården kun...
Da Reformationen skulde indføres, sendte Kong Kristian den Tredje Bud efter Præsterne her på Egnen, de skulde komme og skrive under på, at de vilde prædike den nye Lære. Men det vilde Præsten i Endrupskov ikke, han hed Thomas Fyen. Han blev ved at holde sig stiv, og uagtet det blev forbudt ham at præke, så tvang han sig alligevel til det og blev ved,...
For en 1012 År siden, et Par År efter at vi var flyttet herover, skete det på en Vej lidt øst og nord for Vester-Lindet By, at en Slagter Johansen en Aftenstund kom gående og vilde hjem til Vester-Lindet. Pludselig ser han et Stykke henne på Vejen en Mand springe fra den ene Side af Vejen til den anden og udstødende et Skrig ligesom i usigelig Rædsel....
I Bræstrup blev ejeren af Vellinggård og så ejeren af den største gård i byen uenige om en eg, som fældedes af Vellinggårds ejer. Den stod lige i skjellet af deres skovdrifter, og de kunde ikke blive enige om, hvem der skulde have den. Den anden troede jo, dether var et overgreb. Så begyndte der på gården i Bræstrup et helt spøgeri. Det begyndte med, at...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
Der boede en mand i Krustrup, som kaldtes Stor-Thomas. Han havde en god hestebesætning på 7, 8 stk.; men så blev de syge én ad gangen og døde alle sammen. Mange dyrlæger og kloge folk havde kureret på dem, men intet kunde hjælpe. Da hestene var døde, begyndte køerne at dø, og tre af de bedste var døde, da endelig en mand sønden Ålborg fra fik sygdommen...
I en gård i Glostrup levede foren menneskealder siden en karl ved navn Morten, som for sine udyders skyld fik navnet Morten Gal. Han kunde vende synet for folk og gjøre sorte kunster, derfor frygtede alle for at komme i kast med ham, og især børnene var meget bange for ham og lob deres vej, når de så barn. En gang skulde han krybe igjennem en tromleknop,...
