En tærskemand, der gik silde til sit hjem, modte natjægeren, der tvang ham til at holde hans hunde. De hylede og skabede dem, rev og sled i lænkerne, men de havde dog ikke magt til at gj'øre manden noget, ikke heller til at rive sig løs. Imidlertid var det dog trælsomt at stå der hele timer. Da manden slap og kom til andre folk igjen, klagede han sig...
Også inde i landet, hinsides Odense, har den vilde jæger haft sin fart. Om det nu har været Fynshoved-manden, der, som en kone mente, kom ovre fra Slesvig, skal jeg lade være usagt. En husmand der på egnen gik en aften hjem fra herregården, hvor han havde tærsket. På vejen mærkede han, at den vilde jagt var efter ham. Han stikker i en hast sin plejl i...
St. Nikolajbjcerget i Sebberkloster skal fjorden en gang ganske have omskyllet. Nogle siger, at der har stået en røverborg, men de fleste, at der har været en kirke. Da denne kirke med megen umage og bekostning var bleven færdig, og klokkerne begyndte at lyde, blev de underjordiske så vrede, at de gik til klosteret, som dengang beboedes af nonner, og...
Henne ved Sorø gik en mand og pløjede sin banke. Han blev da så sær forunderlig over, at der fra banken og ned til hans gård var en sti, som han aldrig før havde set; men da fandt han en vante, som var så stor, at fingrene kunde rumme en tønde sæd, og nu havde han opløsning på gåden. Han tog da vanten med sig hjem om aftenen. Men om natten kom en røst...
På Peder Mortensens lod i Stude ligger en høj, som vat beboet af trolde. De gjorde mange knuder, men frelste dog en gang gården fra at brænde. Der var nemlig gået ild i køllen om natten, da alle folkene lå og sov. Døren ind til sovekammeret blev da reven op, og en stemme råbte: "Her ligger I og snuer, og der er ild i eders stuer!" Alle mand kom da straks...
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
Døve-Jens i Ødsled skulde giftes. De kommer til kirken for at blive viede. Da tiden kom, gik han hen til stolen og lukkede op for bruden. Hun trådte ud, og nu vilde han følge hende ned i tårnet, for han var af den mening, at vielsen skulde gå for sig der nede. Det er fejl, Jens., sagde hun, vi skal der op, og så pegte hun op i kirken. Nej, det kunde...
Min bedstefader var gartner pa Vonnæsgard, og det var i den tid, de havde skriverdrenge på godskontoret. Så kommer han en dag ned på kontoret til forvalteren, og da skulde forvalteren netop til at diktere drengen noget, han skulde skrive. Nu skriver du, hvad jeg dikterer;. Jo. Så gik han og bedstefader op og ned ad gulvet og talte både om det ene og...
For mange år siden, da ulvene var her i landet, gik en kone fra en gård ben til et andet sted en aftenstund. Så kom der en ulv til hende og greb fat i hendes klæder og trak af sted med hende hen til en høj, der lå ikke så kort fra gården. Nu slap ulven hende og gav sig til at klappe på jorden med sin pote for at give til kjende, at hun skulde sætte sig...
Jeg kan huske don tredje kirke i Vihnrij. Den stod der, hvor nu Tauseus minde er, og kaldtes Gråbrødre kirke. Men i min ungdom brugtes den til vognskur og til at tørre tobaksblade i, for man sagde, at der var for mange kirker i byen, og der var endogså tale om at rive domkirken ned, da den ingen nytte var til. Prækestolen stod nede på gulvet, og en dag...
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
De var til hove en dag og skulde kjøre ho. Der var mange vogne tilsagt til at kjøre hjem, og nogle skulde være i æ joggel (o: høgulvet). Så havde de en kone med. de kaldte Birte Spiukes, hendes mand kaldte de Enevold Spink, og hende har a kjendt. Så sagde folkene til hende: "I dag er ladefogden ikke hjemme. Nu skal du sta for æ gab i dag, Birte, og så...
Min Moster tjente som Pige i en Præstegård i Silkeborg-Egnen. Præsten var en grumme flink Mand, og han havde en Mængde Bøger. Da min Moster skulde gjøre rent i alle Værelserne, havde hun jo Lov til at komme over alt i Huset, og så kom hun også tit ind i Præstens Studerekammer. Men Præsten havde strængt forbudt hende at røre ved hans Bøger, og hun måtte...
For tolv År siden brændte den gamle Herregård Filipsborg i Ullerup, og da forsvandt noget Spøgeri, som var i Kornladen. Herremanden havde en Gang lejet sig nogle Tærskere fra Avnbøl, og de blev en Dag enige om at rive deres Frakkelommer itu, så der kunde gå meget mere ned i dem, og så fyldte de hver Aften deres Frakkeskjøder med Korn, når de gik hjem....
I Longeise på Langeland har jeg ved Begravelse set Liget få Hørfrø med i Kisten. Denne blev ført ud af et Hul i Muren, der blev lavet for det samme, og Hullet blev strags efter muret til igjen, så snart Kisten var ude af Syne; så Væggen var tilmuret, så snart Folkene kom tilbage fra Kirken. Nogle gamle Huse, der var sat op af Grundmur, havde en foroven...
