252 datasets found
Danish Keywords: redde Place of Narration: Darum
Kjærgård er nu nedbrækket, men forhen var det den største Gård her på Egnen, lav den var i sin fulde Kraft. Det er ikke så forfærdelig længe siden, den blev splittet ad. Hunderup S., Gjørding H. Morten Jensen, Darum.
da.etk.DSnr_03_0_00791
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01348
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Imellem Holsted og Brørup er en lavning med en stenkiste, og der rider en mand med sit hoved under armen på en trebenet hest. frk. astrid keilberc.
da.etk.DS_05_0_00195
Der var nogle folk, der fik et barn. Lidt efter, at det var fodt, slog klokken 12. S
da.etk.DS_02_G_00180
En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H„ L-Tåning.
da.etk.DS_06_0_00096
Degnen i Blegind vilde mane, men kuude ikke redde sig. Det mærkede Slanter-Lavst, og han kom så ubuden og hjalp ham. Da sad degnen oppe på loftet. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.DS_04_0_01076
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, “men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre.” — “Nej, Vorherre kjender ingen skarren til,” siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret,” sagde manden. N. J. Termansen.
da.etk.JAH_06_0_00053
Præsten i Vilslev klagede sig for hans hjelmede Stud, da Vandfloden kom. Han havde fået en Daglejer ud for at redde den, men ham klagede han sig ikke for. Hans Andr. Wulff, Hjortlund. Vilslev S., Gjørding H.
da.etk.DSnr_03_0_01280
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
da.etk.DSnr_02_J_00265
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_04_0_01137
Der er tre kirkeklokker sunkne i Gub sø, nemlig dem, der var bestemt til Balle, Kragelund og Bording kirker. Kun den ene blev reddet, nemlig den i Bording, den er så almindelig stor Og dygtig. søren jørgensen, engesvanc.
da.etk.DS_03_0_00526
Siem kirke var den første, der blev opført i Danmark, og det var grunden til, at den i sin tid blev reddet fra nedbrydelse. kl. gj.
da.etk.DS_03_0_00363
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
da.etk.JAH_06_0_00017
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
da.etk.DS_04_0_01610
En mand kom under stormfloden her hjem til sogne og da traf han her ude i den østlige del af dette, over 5 fje ding vej fra havet ved den gamle landevej, at se noget farvet ude i ismasserne. Først kunde han ikke blive klog på, hvad det var, men så gik han derhen og opdagede, at det var en lille pige, der havde været oster på i et besøg og nu søgte til...
Der var en tyv nede i Skjern, der hed Kræ Ves Et sted brød han ind og fik en seng bjærget ud i gården, men der fik de fat i ham. Så spurgte de, hvad han vilde have den derud til. “Ja”, svarer han, “a er i vane med at gå til denher gård og ligge ved konen, og nu er vi kommen i tanker om at rede seng her ude, for at have det for os selv”. Så fandt de en...