Provst Alsing i Dalsgård stillede en stor ildebrand i Nibe. De gik til ham og bad, om han vilde ikke stille den. Men han svarede: Det var ikke en naturlig ild, men det var Guds vredes ild, den skulde rase. Omsider fik de ham dog til det alligevel, og så stod han op ad det hus, der var nærmest ved kirken, og stod og pirrede sammen ved ilden med hans kjæp....
Her i gården druknede alle folkene 1634 undtagen 1 mand, der reddede sig oppe på hanebjælkerne, og så sad han der i to dage. I Blæsbjærg bandt en brud og brudgom sig selv sammen, og de strandede ude i Fædsted mose, Hygum sogn. frands mikkelsen, MEJLBY.
I Bjarup mose er et sted, de kalder Tyrens hul. Der er ikke et sted til i hele Danmark, 0der ligger så højt som det hul, for vandet derfra løber både til Århus og til Randers. Det var en mandvolm tyr, der kom efter et kvindfolk, og så reddede hun sig ved at rende runden om det hul. Da tyren blev kjed af at rende der rundenom, satte han tværs over, og så...
Når der skal et skib strande, står der en skygge for det. Står det stille med sine master, skal al ting blive reddet, men hvis de kan se en blå ildflamme over havet, lige efter at de har set skibet, så går det til grunde og slås i stykker. Anders Kristensen Istrup, Hedegårde, Ørum.
De har også snakket om ellefolk på denher bymark her ude ved skoven. Det er i noget, de kalder de dojer eller, og har al tid kaldt dem sådan. De skal have været efter en hjordedreng og vilde have ham med dem, og havde en grumme tummel med ham. Men så kom moderen og fik ham reddet. Ole Povlsen, Jævngyde.
Min oldemoder tjente i Årup præstegård, og hende var en gang en af nisserne efter, og hun løb tværs over agrene for at undgå ham. Så faldt han over hver agerren, cg derved reddede hun sig. Lærer Andersen, Husby.
Det var en gang, da Anders Mortensen var ude på Mannehyw hede i Borris, at han kom i nærheden af Møgélhøj, og da tykte han, at det var, lige som det smedede inde i højen. Det kunde han snart vide var vætterne, og han lagde da en daler og sagde: "Læg nu en le for den daler, til jeg kommer tilbage.* Da han kom igjen, lå der også en le. Denne tog han, og...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
