162 datasets found
Danish Keywords: raab Place of Narration: Hemmet
Jeg var i Vejarbejde for en Entrepenør, der hed Per Akesen og var Svensker af Fødsel, men ellers var Gårdejer. Da vi en Aften kjørte hjemad med en Vognmand, han havde lejet, og kom forbi Fladhoj. der ligger nordligst i Hemmet ved Siden af Vejen, gjorde jeg en Bemærkning om det overnaturlige, der i de gamle Sagn gjærne knytter sig til Højene, og det gav...
Pastor Kålund giftede sig forst på sin Sygeseng. Han vilde have haft hans Husholderske, men hun vilde ikke have ham. Så fik han hendes Søster. Hun var noget formuendes. Hemmet S., N. Horne H. Niels Jensen, Hemmet.
da.etk.DSnr_04_0_00505
Kristen Fjord har i flere År i Træk set et Lys om Aftenen skinne i ikke lang Afstand fra hans Hus i Sydvest. Det var i Nærheden af Møllen. Mølleren vilde sætte en Vindmølle på det Sted, men da Kristen nu fortalte, hvad han havde set, vilde Moderen have den et kort Stykke derfra. Men forskjellige Forhold tvang ham til at sætte den på det Sted, hvor Lyset...
En Kone og hendes Mand i Hemmet besøgte a sidste Juledag om Aftenen. Så siger hun til mig: »A så' i Dag tidlig, før det blev lyst (altså Julemorgen), et Lys oppe hos Jeres.« Og da a vidste, at vi intet Lys havde haft tændt, som var synlig derfra, sagde a, at det altså måtte betyde, at der snart måtte én dø, eller at der vilde blive bygget noget....
da.etk.DSnr_02_J_00102
En Aften, da en Kone, der boede i Hemmel, og hendes lille Son var gåede til Sengs, men endnu ikke faldne i Søvn, siger Drengen : »Moder, hvad er det for en sort én, der sidder henne ved Kakkelovnen?« — »Ti stille, Dreng,« siger hun, »og læg dig og sov.« Men nu kunde han ikke sådan falde i Søvn. Kort efter keg han atter op og sagde: »Moder, den sorte én...
da.etk.DSnr_02_H_00343
Kristen Fjord tjente som Karl i Præstegården, og han kunde da tit høre, førend der blev Dødsfald i Sognet, at der blev slæbt med Seletøj i Hestestalden. Den første Gang han hørte noget, var, da han tjente som Dreng på en Gård. Over Stalden lå nogle Brædder, og han hørte da stundum, at det tumlede stærkt med dem. Efter en Tid døde den gamle Mand i Gården,...
da.etk.DSnr_02_H_00301
Det var en Aften Fodermesteren på Hverringe han stod ude et Stykke fra Gården og samtalede med en anden. Da kom han til at se hen efter Gården, og da så' han den overalt stå i lys Lue. Han vilde så til at råbe om Hjælp. Men da han så et Øjeblik efter igjen så' hen til Gården, var der ikke noget at se, den stod, som den altid havde stået. Ollerup...
da.etk.DSnr_02_J_00207
Ved Volstrupgård skal der gå et Gjenfærd på et Stykke Mark hver Nat og råbe, te det Mark var taget til Volstrup med Vold og Uret. Det Gjenfærd har gået der i mange År. Hjerm S., Hjerm H. Mads Krist. Madsen.
da.etk.DSnr_05_0_00861
En Aften, som vor Nabo Jens Ibsen og hans Kone og Søn sidder inde i deres Stue, rejser Manden sig og siger højt: »Ja!« Så siger hans Kone: »Hvorfor siger du ja?« — »Jo, der var én, der kaldte på mig ved Vinduet.« Han gik så ud, men der var ingen. Nogle Dage efter døde min Søster, og en mindre Søster af mig skal da løbe der over for at kalde på ham. Han...
da.etk.DSnr_02_H_00198
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
da.etk.DSnr_02_H_00070
Overtro nok hersker der i Henseende til Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og hvert År at fordre et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage to i det følgende.
da.etk.DSnr_02_D_00040
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
da.etk.DSnr_02_H_00128
A lå i min Seng om Aftenen, og så hører a én komme igjennem Gården og om ad Haven til Sovekammervinduet og råber og siger: »Bærtel!« A sagde: »Ja!« og løft mig på min Rov og så' efter det, men der var ingen. En 8 Dags Tid derefter så kommer den samme Tur igjen. Jens Kristians Kone i Vester-Lem lå for Doden, og så kom hendes Mand hen til mig, da de var...
da.etk.DSnr_02_H_00196
Men dårligt blev det at ville tale om Folks Superstition derved med Åmanden ved Odense, som siges at råbe om Natten og at fordre hvert År et Menneske, ja og, om han ingen får i dette År, da at tage tvende i det efterfølgende.
En Mand fra Stavning kjørte en Dag til Ganer Mølle, for den Tid var der ingen Mølle i Stavning. Da han kommer for østen i Sognet, kommer han til en Nordmand, der går hen ad Vejen. Så råber han til ham: »Kan du hegse, du.« — »Det skal du med Tiden få at vide,« svarte Nordmanden. Da han havde kjørt en lidt, begyndte Vognen at vippe op og ned, og der faldt...
Nede ved Korshuset mellem Astrup og Terndrup er der i Kanten af Skoven et Dige, og ved det går til visse Tider og på et vist Klokkeslet én og råber: »Atten AH innd i Siem Skov«. Det bliver råbt højt flere Gange. Man mener, Skjellet er sat galt. Else Marie Sørensen, Møltrup, Gårdmandskone. Siem S., Helium H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Provst Bagger i Linå var en Karl til at præke. Han sagde altid: Fanden far i mig. Han kom ind en Dag, og så råber han: »Fikke!« Nej, intet Svar. »Rie!« Heller intet Svar. »Trine!« Nej! »Jeg tror, Fanden har taget dem alle sammen!« Linå S., Gjern H. Hans Nielsen Fisker, Skjørring.
da.etk.DSnr_04_0_00479
I Skjoldborg Kirke har på den gamle, men nu længst forsvundne Degnestol været malet følgende: »Her er Degnens Pulpitur, her er Degnens Kirkerede, her kan hvert et Kreatur høre, Degnen er til Stede, hvert et Ord han råber ud, stiger lige op til Gud.«
da.etk.DSnr_03_0_00331
Sorø Sø kræver et Offer hvert År. Enkelte har hørt en Stemme der ude, der råber, at nu er Tiden kommen, men Manden er endnu ikke kommen. Når så én er druknet, så hører de ikke Stemmen mere det År. Særslev Højskole. Niels Kristian Jensen, Flakkebjærg Mark.
En Herremand var sådan en Elsker af Jagt, og så bad han Vorherre, om han måtte ikke få Lov til at jage i Luften, når han kunde ikke længere jage på Jorden. Det blev ham tilstået, og mange har hørt ham fare i Luften, og Hundene har pebet. De har også hørt ham råbe på Hundene. Han kaldes Huens Jæger. Jens Pedersen, Mammen.
da.etk.DSnr_02_C_00002