Om Kristen Spåmand, i Ty fortælles, at han var en stor slagsbroder, der kunde sætte sig i respekt i kroer og værtshuse, som han jævnlig besøgte, og det må da vel have været efter hans affære med heksene i Hørdum, der jo fik ham forført til et vildt levnet. Gode kræfter havde han til enhver tid, men når det kneb for ham, drak han af en lille flaske med en...
Der var en præst i Ringive, der hed Anker Bork, og han havde en søn, der hed Anker. Han og en mand fra Smedstrup, der hed Niels Sørensen, de fulgtes ad på en vej, og så kommer der én ridende om ved dem, og han red så meget rask. Så siger Anker til manden, han fulgtes med, om han troede ikke, de kunde nå ham. »Hvordan skulde vi kunne nå ham, han er kommen...
Den gamle herregård Kjærgård, der nu er nedlagt og bruges som fattiggård, ejedes i slutningen af forrige århundrede af en Gersdorff. Om ham fortælles, at han deltog med ære i krigen og altid vandt sejr. Dette havde sin grund i, at alle dem af hans folk, der i timen, før solen stod op, kunde ride under hans sværd, som han, siddende på hesten, rakte ud til...
Til tingstedet i Røde kro blev der for mange år tilbage stævnet en mand fra Rugbjærg og én fra Hjarup på grund af en proces, der havde varet i flere år og angik to brune heste. Sagen var den, at disse to mænd havde været kjørende i Åbenrå td marked, og så. solgte han fra Nørre-Hjarap to heste til ham fra Rugbjærg på den betingelse, at de skulde leveres...
I en gård i Ørby sad en nat fire piger og brød hør, ved hvilken lejlighed de blev en del foruroligede af spøgeri. Først hørte de tre slag på væggen, og kort efter hørte de et forskrækkeligt rabalder, der lød, som om en mængde lænker og andre jærnvarer kom raslende ned ad loftstrappen, og alle fire piger blev så forskrækkede, at de løb hen og satte sig i...
da.etk.DS_05_0_01631
En trolovet pige, hvis kjæreste var rejst langt bort, gik tidlig og silde og tænkte på ham. Sådan gik hun også en mørk aften på en ensom sti langs med en eng, og pludselig kom én til hende og begyndte at følges med ad stien. Hun blev så underlig ved det, for hun syntes, at det var hendes kjæreste, og så syntes hun alligevel ikke, at det var ham. Den...
Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
På Bækmark gik der en hvid jomfru ude i haven, og hun lod sig særlig se imod de højtidsaftener, navnlig juleaften. Så var det en juleaften omkring ved klokken 10, at folkene sad inde i folkestuen og spillede "i brudeseng". Da hændte det, at en af karlene ikke kunde vinde nogen. Så sagde han: "Ja, så bliver der ikke andet for, end at jeg må ligge ved den...
I Dronninglund storskov boede en kone, Birret Løgtved, i et lille hus. Da hun døde, blev hun så slem til at gå igjen. En anden kone kom til at sidde til leje i huset, Birrit Landet kaldte vi hende, og så kom Birret Løgtved og stod uden til vinduet, som Birret Landet lå. Hun blev mere og mere nærgående, kom endelig ind i stuen til hende og stod og rakte...
I en præstegård var det så galt en gang med gjengangere. De tumlede og myslede der både nat og dag. Flere havde set en gjenganger der, men ingen var så dristig at turde gå ud til ham ved aftenstid. Så havde de dog en avlskarl, som vilde se efter, om han kunde ikke opdage noget. Han gik til smeden og lod sig gjøre en jærnhånd, og så skulde han ud en aften...
En gang, de havde kastet en grav på Egtved kirkegård, stødte de på et helt lig. Kisten var så rådden, te den smulrede, men liget så ud, som om det kun var få dage siden, det blev jordet. Det var én fra Torsted, der havde været jordet i nogle år, og han havde haft en kjæreste, der boede i et hus i Egtved. Det var lige tæt til jul, og så blev liget lagt på...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
I Tønder var en præst, som forstod den kunst at mane, og den kunst lærte han også sonnen, i.i, denne blev endogså dygtigere end faderen. Da faderen døde, blev sonnen præst efter ham, men den gamle gik igjen, og sonnen skulde så til at mane ham ned en aften oppe ved præstegården. Han var iført sin præstedragt og gik med bibelen i hånden, som han bestandig...
Kammerjunker Hvas, der har været på Bælum en gang, han var desuden herredsfoged. Så var der en pige, der tjente der, og hun gik i byen en aften sådan for fornøjelse, som der er mange unge, der gjør. De havde også en karl, han var så forfærdelig drikfældig. Da pigen nu gik hjem om aftenen, så kunde hun høre, der var én, der gik bag efter hende, og hun...
I en gård i Ørby sad en nat fire piger og brød hør, ved hvilken lejlighed de blev en del foruroligede af spøgeri. Først hørte de tre slag på væggen, og kort efter hørte de et forskrækkeligt rabalder, det lød, som om en mængde lænker og andre jærnvarer kom raslende ned ad loftstrappen, og alle fire piger blev så forskrækkede, at de løb hen og satte sig i...
I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
I en by lå der en smedje, hvor ingen turde komme om natten, for der fortaltes, at der gik en sort mand, som kunde gjøre sig så stor, at han nåede langt over skorstenen, og så lille, at han kunde krybe ind i et musehul. En gang kom der en fremmed vandringsmand til byen, og han forlangte at blive i smedjen natten over. Smeden rådede ham fra det, men den...
Der skal have været 14 gårde i byen Hjortels, og nu er der egentlig slet ingen by, der har det navn. Der er kun tre beboelser (højst regnet fire, nemlig når Hedegård regnes med) der kan høre til det, som forhen har været nævnt Hjortels by. Den by har da ligget nordvest for kirken ud ad Svineklov til. På den strækning har de da også fundet grundsten og...
Rotbøl har været en enlig gård, og den sidste mand hed Anders Nielsen. Den hørte til Tølbøl, der har været tolv gårde. Rotbøl strand kaldes nu Ørum strand. Det er ikke 200 år siden den gård gik under, men det rækker hen imod. Skovsted var forhen en by. Skovsted ligger lige her vester på og osten for Lyskjær og grændser ned imod Storkjær. En fire, fem...
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have...
