En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Nogle Drenge fra Martofte så en Aften, da de gik fra Skolen, en Skikkelse, der foer hen over Mads Larsens Løkke, og han var gloende oppe i Hovedet og gik og rækkede Armene ud. Men jeg kan ikke huske, enten den kom fra Kirken eller vilde til Kirken. Det var Mads Larsens Fader, der var begravet kort i Forvejen, og som skal have været en Heks. Drengene...
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
Et steds boede der en præst, som havde den skik, at han tog barnet under den venstre arm, medens han øste vand på med den højre. En kone fra nabosognet, der ikke kjendte den skik, trådte tilbage med barnet, da præsten rakte efter det. Hid med ungen! brolede præsten. Kunen vilde dog ikke give slip på den lille. Præsten lod hende også beholde den, men nu...
Forhen var der mange store ørreder i aløbene, men siden der er blevet anlagt lagsegarde, stampmøller, sluseværker o. s. v., er ørrederne forsvundne. Da kunde man i den tid, de legede, lægge sig ned på brinkerne, række armene ind og klø dem under maven, og så kunde man også smide dem op på land. Ørrederne lavede sig med finnerne huller i sandet, mens de...
En Mand, der hed Klavs, ejede Tornby-Bjærg og han havde en Karl, der hed Jens. Så en Morgen siger han til ham, han skulde ud og brække Sten op på Bjærget, som han da også gjorde. Da han nu havde brækket flere Sten op, kom han til en stor flad Sten, og da han letnede den, fandt han et Gravkammer underneden. Der blev han klog på, der sad en gammel Mand...
KoldeJcon' havde undlivet syv, og de tre var hendes mænd. Hun narrede sig til det og hug dem ned med en okse. Ude i laden havde hun gravet et hul, og så siger hun til den mand, hun vilde undlive, om han vilde ikke komme der ud. Siden han så kom, siger hun til ham : »Vil du se ned i det hul?« »Hvad er der?« siger han. »Ja, se nu rigtig vist til.» Så...
I nederste trappetrin af Tranebjærg kirkes tårntrappe findes et af muren dækket rum, der synes at have været et hemmeligt gjemme. Det er så stort, at en mand ikke kan nå dets grændser, når han rækker sin arm ned igjennem et hul, der fremkom ved at tage et par mursten ud af trappen. n. p. olsen.
En gammel dame nede på Gammel-Estrup havde hørt, at det var slemt at spinde lille-juleaften; men hun troede ikke, det havde noget at betyde. For nu at trodse overtroen, gjorde hun det så, men blev straffet hårdt derfor. Hun blev nemlig domt til at skulle efter hendes død gå omkring på hele det store gods og se efter, om nogen spandt den aften. På et...
Man må ikke stå og spænde med armene i en dør, for skulde der i det samme komme en kvinde, som var frugtsommelig, vilde hun få dørspænd. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.DS_04_0_02262
En karl fra Kragelund, der hed Hans Lav, tog en dag, han var i Silkeborg, to tønder rug, én under hver arm og gik gjennem byen med. En anden gang kjørte han 200 mursten og 3 mennesker et godt stykke på én gang på en trillebor. J. Jensen, Refshalegård.
Noget syd for Hjanhøw ligger en stor, bred Kampesten på en Mark. Den vilde Manden, som ejede Marken, have bort og sendte derfor fire Karle hen med store Stålstænger, at de skulde brække den op og få den bort. De fik da Stængerne under Stenen og var ved at lette den; men da så' de til deres store Skræk, at Stenen lå på andre store Stene og dækkede over en...
Nord for Torup nede i Mosen brændte der om Natten tre Lys, der stod i en Række. Folk troede, at der var gjemt en Skat på det Sted. Lærer Obel, Vrejlev. Tolstrup S., Børglum H.
Da Karen Lundbjærgs mand blev begravet, han hed Anders Pedersen, da var præsten med til begravelsesgildet, det var den gamle Storm. Om aftenen sad han med de Ammidsbøl mænd og drak kaffepunser, og de sad og klinkede. Så lagde en mand fra byen sig ind over bordet på armene og lå, som han sov. Præsten tager og rusker i ham. Jeg tror, Gud straffe mig,...
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
Når mon ingen hvide halvmåner har ved grunden af neglene, da er man ikke rask. Postbud Pederseu, Fred.
Kristen Sø og så en anden mand, der hed Skrædder-Niels de var sammen i en mergelgrav, og så kom de lidt imellem, og Skrædder-Niels fløj ind på Kristen So, og han var nu ikke vred, men tog lige så stille ved ham og løftede ham op i den ene arm, idet han sagde: Du skal ænt strutti, æ proopsæk, få du hå Guds pinedø wæær a et". Kristen Sø var fra Tyland,...
da.etk.JAH_02_0_00411
En mand i Lindknud, Mikkel Gert siger, at det er let at stille løbske heste, for det har han selv gjort. Det går sådan til, at man trækker sin trøje af, vender den vront og holder den op over hovedet i begge armene, som strækkes i vejret. Så standser de straks. Iver Lavrsen, Egtved.
Niels Møllegård i Trunderap forstod den kunst at vise sig på to steder til samme tid. Man har således set ham stå og lægge armene på ladedøren og til selv samme tid være ude i marken hos andre folk der. P. J.
Henne i Fole var det også galt med en gjenganger. Så kom de ridende med en præst, og en karl skulde holde ved hestene så længe. Det var inde i en skov. Langt om længe kom præsten tilbage. Han hed Nebelrød, og hans arm visnede. dortea kristensd atter, grønnebæk.
da.etk.DS_05_0_02113
