Peder Bråd sagde til mig en dag: »Da kan du tro, a blev ræd i aftes, lige da a vilde til at putte mig i min seng. Det var, ligesom der var gloende ild i jer bopæl, men så kom det skridende hen mod Lushøj med den gi. landevej, og der standsede det. Det var akkurat ligesom et bål ild. Det skal vel henregnes til ham på Tjele, der somme tider kommer...
Min fader tjente i én af de store gårde, der er på Yænø, det var enten Sønder- eller Osterslcov. Konen dér gav ham et stykke brod og en tør røget sild, når han var ude at passe fårene. Så gik han gjærne ind hos en gammel kone, der boede ude på marken, og spiste hans meldmad. Huu plejede da bag efter at dyppe et stykke brød i fiødebøtten og give ham. Det...
Den gamle Peder Lang i Vinkel var en halv heksemester, og han havde også Cyprianus. Men så vilde han af med den. »A puttede den Dælen bræk mæ i kakkelovnen, så den var helt brændt op, men kort efter lå den i mit skab. Så gik a med den ned på Tapdrup sø og bandt en stor sten ved den og puttede den ned under isen, men da a kom hjem, lå den Dælen bræk mæ i...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
Kancelliråd Skov på Randrup kom en dag listende ud af døren og gik og stødede sig hen til vedkastet. Der lå gamle Palle og var fuld. Så skjældte Skov ham ud for et fuldt svin. Palle kikkede lige op og sagde: "Som herren er, så følger ham svende." Skov var nemlig selv meget slem til at drikke, og det var derfor, han måtte gå og støde sig til husene. Der...
A kan buske nogle Bvin, der stammede fra vildsvinene. De var blå bade for og bag, men hvide midt over. Nu var de lige godt blevne tamme, da de havde væretved menneskene så længe. Niels Simonsen, Vejrum.
Km mand skulde sidde ved en ager boghvede og passe pa den for vildsvinene. Sa gik han hen til den ene ende af den og satte sig. Noget efter kom en hel flok og lob ind i hveden, og han blev sa ræd, at de drev ham for ved dem helt hen til den anden ende af hveden, og alt imens sa sagde han : Jøsse Kristi kas, Jøsse Kristi kàs. Da det nu ikke lod ti! at...
Det faldt en gammel kjælling til at lægge noget på ulvegraven, og så havde hun kun en gås. Den lagde E. T. Kristensen: Det jyske aluiueliv. I. 7 hun, men kunde jo ikke godt ofre den, hvorfor hun siden vilde hente den tilbage. Men da faldt hun i graven ned til ulven, som allerede var kommen. Folk fandt hende siden siddende der nede ved siden af ulven....
Det er ikke skjæmt at komme i den stilling at holde ved Lushøj på Vejrum hede, når det er morkt, og det regner, te det dråser, og så sidde pa bunden af en stor vogn med et par trætte helmisser og et par omme albuer (dem har en jo stødt fordærvet ved at rykke pa krikkerne). Den gamle Randers-landevej gik lige forbi Lushøj, og da var der ingen beboelser...
Der var en kone i Nørre-ATissum, hun vilde forhekse hendes mand. Så strøede hun pulver, han skulde gå over. Karlen stod imidlertid ude i lodøren og så det, og for at prøve det gjennede han hønsene hen over det, og så skabte de dem som besatte og blev helt rasende. I nabogården var også en pige, hun forgjorde, og de klagede så over hende til præsten. En...
Dronning Margrete sloges nede ved Jordbro mølle på noget hede, der er på Tàrupgårds ejendom. Gården hedder endnu Dronning Mærgo. Hun lod hestens sko vende baglænds, for at fjenderne ikke skulde se, hvad kant huu var rejst på. N. Sim.
Om Lushøj ude i heden fortælles, at der skal en konge og hans hest med mundering og det hele være begravet. Det er Lyskongen. Niels Simonsen, Vejrum. På den høj skal man kunne se Himmelbjærget med de blotte øjne.
Der har været skov over det hele her hen ad bakkerne fra Randrup skov og hen til Skjern bro. Min fader sagde, at der i hans tid stod et grumme stort skovtræ oven for vor gård. niels simonsen, vejrum.
da.etk.DS_03_0_01998
Vejrum by skal have ligget sydvest for Lushøj ved den dam, der nu hedder Vejrum grønmose, og nordvest for højen på min mark har været en kirkegård. peder stærk, vejrum.
da.etk.DS_03_0_01495
Da Rom og Asp kirker skulde bygges, tog to bjærgmænd sig det på, og de havde væddet om, hvem af dem, der kunde blive først færdig. Så blev Rom først færdig, og da den anden ser det, tager han en stor sten for at kaste efter tårnet, men den nåede ikke så langt, den faldt en fjerdingvej sydost for kirken på Rom hede og har ligget der indtil for kort siden,...
Der skal gro en torn op i Nordmanddal, som Holger Danske skal binde sin hest ved. A kan huske, der var nidrig et træ i den dal. Niels Simonsen, Vejrum.
Man siger: En halv snes gindinger kan stikke en hest ihjel. Niels Simonsen, Vejrum.
da.etk.DS_02_E_00195
En herremand vilde have fedtet af en hugormekonge. Den skal koges, og det er det allerførste, der skal virke. I det samme kom der en lille gåsepige ud i kjokkenet, og hun var sulten og fik et stykke bart brod, som hun dyppede i gryden. Så blev hun synsk, og da hun kom ud i nødset, kunde hun se kalven i koen. Men herremanden blev gal. Niels Simonsen,...
Eliekvinderne var i elle og moradser. De var så slemme efter karlfolkene, og når de kom til at gå til dem, så var der ingen mulig råd for, at de kunde lade det være. Så gik de og tærtes hen. De kvinder var kjonne fortil, men bagtil hule som et droftetrug. Niels Simonsen, Vejrum.
Hor nede i Vesterland var en kristen kone, som bjærgmanden havde fået hold i. Så skulde hun gjore barsel, og der skulde et kristent kvindfolk til hende. Dem, der boede oven på, vidste ikke af, at der var sådan nogle underneden dem. Da nu bjærgmanden kommer og forlanger konen til at folge med, spørger hun om, hvor de boede. Ja, det var deres næste nabo....
