Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
I Visby ved Trøjborg var der en kone, som mange anså for en heks. Vor nabo påstod, at han havde fået troen i hænde ved at prøve et spil med hende. Hun kom der en gang, og da hun vilde gå, sagde han: "Gud være med jer!" Så kom hun tilbage igjen og kunde ikke komme bort. Nu talte de om ligegyldige ting, og hun gik igjen, men han gjentog ordene fra første...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
I Fussing Skov har været et Træ, hvor de puttede Børn igjennem, når de var syge. Det har de gamle fortalt mig. Bjerregrav S., Sonderlyng H. Torvald Tøtrup, Bjerregrav.
da.etk.DSnr_04_0_01088
Når man vil putte barnet igjennem en torv, kan man også lægge tørven op på noget, og så putte barnet ned under den. J. M.
da.etk.DS_04_0_01807
Sønden for Sindbjærg Kirke på Uglkjær Mark har stået et Lys. En Karl, som kom der forbi, smed hans Kniv hen på det. Om Natten, som han lå i sin Seng, kom der noget udenfor og talte til ham. Men han turde ikke rejse sig og puttede sig under Dynen. Grejs.
Sau-nam bet dat. Disse ord puttes i oret på en ko, der har rasselbråend. II. 1*\ F.
I Himmelbjærg-egnen bruger man endnu ved jordefærd at bære den døde en gang rundt om graven, før han puttes ned, for at han ikke skal gå igjen. T. j.
Har man fået skarn ved en finger, skal manblotgåned på en eng og putte den i jorden og holde den lidt der, så skal den nok komme sig. Jørg. H.
For død edder er det godt at putte det sølle sted i et nvng gj°rt æg- Mollerup.
Når man bar kjøbt en gris, skal hovedet af den puttes forst ned i posen. Chr. Møller, Ringive.
Pastor Såby i Skjoldelev stod og puttede sig ved enden af kirken, for at folk ikke skulde se, han var der. Så skulde degnen gå hen i våbenhuset og se efter, om der var nogen. Strags efter kom han tilbage. Nå, var der nogen ? Ja, der var to. Nå, ja så kan vi sågu godt ga hjem. Fru Kelp, Fårup.
Der var en mand, som havde en slem tådpine. Så var der en klog kone, som flyede ham en seddel, han skulde putte i ilden, men der måtte ingen se det. Lige som inauden var ved at putte seddelen i ilden, kom hans søster og så det. Men så blev der og sådan et spektakel, det var, som man kjørte heu foi vinduerne med et stort læs krat. S. J.
A fik Kjesten til at putte tre lus i kjærnen for at få smør. Vinkel
Mens jeg tjente på Albæk og lå oppe i et staldkammer, hørte jeg én komme gående ude i stalden og sætte en kjæp hårdt ned i stenene hen til min dør. Jeg puttede hovedet under dynen og tænkte: "Lad dem nu komme ind." Den kom så og gik ind i et andet kammer og lidt efter tilbage igjen med sin stok. jens hansen, sønderup.
Har nogen tandpine, skal han om foråret tage den første skarnbasse, han finder, ligegyldig hvor, og putte i siu mund, og lige så mange agre han kan rende tværsover med den i muuden, lige så mange år er han fri for tandpinen. Ersted. e. T. K.
Når en har en bulden finger, skal en putte den i et naversborhul, eller stryge den på en kalket væg, så bliver det ikke til noget. H. F. F.
Jeg lå hos min broder om natten i en seng inde i stuen. Så en nat, som han sov, men jeg lå vågen, kom der én hen og famlede ved hovedet af mig og vilde op i sengen. Den kom op over os begge to og puttede sig ned ved siden, og da den havde ligget lidt, rejste den sig og forsvandt. Jeg hverken hørte doren gå op eller i og blev meget for-faer og turde ikke...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
