Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
"Den gale Kallager" på Tustrup kom en dag midt i hans mark til en pottemager, der kjørte ad en vej. Så spørger manden om vej: om det var Tustrup, der var? "for det skal nok være sådan en gal mand, der bor der." "Ja, a vil nu ikke sige noget ondt om ham, for a kjender ham ikke, og han har hverken gjort mig ondt eller godt." Så gjente Kallager ham til at...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Min Oldefader og Oldemoder boede i Gammelby, og a var ved dem. Så en Aften kom vor gamle Degn, som havde holdt Skole for mig, og sagde, om a ikke vilde gå op til Kroeret og hente en halv Pot Brændevin, ham og min Oldefader vilde have en Puns sammen. A gik jo, men lav a så gik tilbage, da sidder der en stor sort Kat på et Toftedige, og den havde så store...
I Hornstrup ved Vejle var der en Kone, som havde et Barn, og det var så slatten og så sølle, at det kunde hverken det ene eller det andet, og der var ingen Doktorer, der kunde kurere det. En Dag kom der en gammel Kone derind, og så kom Pigen og skulde give hende en Almisse, og hun gik med dether Barn. Så vilde Konen have at vide, hvad det skadede. Ja,...
Et andet Sted havde de en Nisse, som skulde have Sødgrød om Aftenen, og Pigen skulde bære den ud til ham, men hun var gode Venner med Karlen og gav ham Grøden, og så gjorde hun bag efter hendes Behov i Potten. Så blev Nissen fornærmet og vilde have hende af med Livet. Der var en Kjelde med Bulværk om, og så lagde han en gammel rådden Fjæl over det, og en...
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
I min faders hjemmen mistede de mange hoveder, både køer og øg, og så snart de var døde, blev der jo sendt bud efter natmanden, han skulde komme og slæbe dem ud. Nàr han så havde slæbt dem uden til gården, var det højre øre skåret af dem, det havde vel den taget, der var skyld i deres død, men de mærkede ingen ting til, endskjøndt de sad vagt ved de døde...
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
I min fødeby, Kjolby, er der et stort rundt bjærg, Vårbjcerg, og oppe på den højeste pynt er eu høj. Al det første om foråret, fårene kunde komme ud, da søgte vi fårehjorder op på det med fårene, det horte ellers til herregården, men lå for det meste udyrket. Så sad vi der oppe ved højen for at sidde lidt i læ, og da kunde det give sådanne skrald i...
Når to knive ligger overkors, eller man skuer hænder, da spørges der snart lig. Marie Poulsen, P. K. M., Jørg. H.
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
Da min mands forældre kom til Kjællinghøl, var det yderst fattigt for dem. De havde ingen ting i huset. Konen måtte gå med til Rouge en god fjerdingvej østcn for og låne en potte at koge deres mad i. Men da så potten til al uheld gik i stykker for hende, fandt hun på at gå til Viborg (3Va mil) med nogle knapost, hun havde lavet, sælge dem der og for peng...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
