98 datasets found
Danish Keywords: postbe Place of Narration: Fredericia
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01660
“Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe”. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_01573
Når ilden falder ud af kakkelovnen, vil der snart komme fremmede, og dersom noget af det udfaldne røger, kommer der én, som ryger af en pibe. 55 og 56. Postb. Pedersen,
da.etk.JAT_03_0_00056
Når der kommer en loppe på ens håndled, er delen god ven, der gjærne vil tale med én. Postb. Pedersen, Fr.
da.etk.JAT_01_0_01403
Kyndelmis knude holder herude, faste vind kommer herind. 616 og 617. Postb. Ptdewen, Freder.
da.etk.JAT_01_0_00617
Æ mueskuen brogger i awten. i måån vel hun tylld. (o: det vil regne dagen efter). Postb. Pedersen. Freder.
da.etk.JAT_01_0_00385
At fordrive holdfeber. Følgende formular skrives i skorstenen eller på den syges kammerdør: N. N. (den syges navn) er ikke hjemme, koldfeberen blive borte. Postb. Pedersen, Fredericia.
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
da.etk.JAT_03_0_00388
En kone, som sidder inden kirke, må ikke gå over dørtærskelen, når fejeskarnet ligger på den, ti det er slemt. — Heller ikke må hun gå over vejen, og går hun ind et fremmed sted, slår de alt deres lertøj i stykker. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00905
Den, som havde pattet en myndehund før sin moder, kunde se, hvor der lå skjulte skatte. C. Sørensen, Auh.
da.etk.JAT_03_0_00781
Man hikker tit, fordi ens gode venner taler om hannem, men når man tænker eller gjætter på den, da holder det op. Petr. sept. De vulgi erroribus.
da.etk.JAT_03_0_00355
Når små børn ler i sovne, leger Vorherres engle for dem. Lars Frederiksen.
Vil man vide, fra hvilken kant, man skal have sin tilkommende ægtefælle, så tager man en tændstikke, sætter den opret på et bord og tænder ild i den; når den er udbrændt, falder den omkuld, og fra den side, den falder, kan man vente sin tilkommende. Falder den omkuld, før den er opbrændt, betyder det, at vedkommende ikke bliver gift. Vendsyssel. Påbøl....
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
da.etk.JAT_06_0_01278
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: “Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01591