361 datasets found
Danish Keywords: plov Place of Narration: Nykjøbing Mors
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
da.etk.JAT_03_0_01028
På Torshøj pløjede en mand, Søren Kristensen, for en 20 år siden. Da kom et kvindemenneske ud af højen i sorte klæder og sort i ansigtet, om han ikke vilde fære en skade, hun gik med, så skulde han få en kage. Så kom hun med en, og da blev en dreng, som kjørte ploven, syg. Torshøj er tæt ved S o 1 bj æ r g præstegård. Deri er fundet en offerkniv. A. H....
da.etk.DS_01_0_00404
Gregorius med bliid da skal ploven ud å skriid. J. Schørriug.
da.etk.JAT_01_0_00686
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_05_0_00006
Sortehøj i Plovstrup skal være hvilestedet for SortePlov. Om den høj siges der, at der hver nat klokken tolv skal kjøre en ildvogn tre gange rundt om højen og derpå op på den og lige op i luften. mette katrine hansen, plovstrup.
da.etk.DS_05_0_00299
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: “Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du”. — “Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du”. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
da.etk.JAT_06_0_00844
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
da.etk.JAT_05_0_00378
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
da.etk.JAT_04_0_00146
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_01354
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
da.etk.JAT_03_0_01352
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Børn, som bar været i kirke til dåb, skal sove i kristentojet, hvilket derefter hænges op, ti så vil det blive roligt og godt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00863
Når gudmoderen vender sig fra præsten, og det er et pigebarn, må hun ikke vende sig om imod mandfolkene, så bliver barnet letfærdigt, C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00857
Når den, som holder barn over dåben, læser hvert ord efter præsten og holder det vel under bagen, skal det blive nemt til at læse. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00853
Får barnet patten længe, skal det blive løsagtigt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00780
At, sole klæder på Kristi himmelfarts dag er godt for mol. Kommer der dug på linned st, Hans nat, skal det blive jordslået, C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00304
Når svalen kommer den sort1, så er vinteren bort'.
da.etk.JAT_01_0_01492
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
Når det er mørkt og taget i juledage, skal man få en tør sommer, derfor siges: julemorke, sommertørke, c. Sch.
da.etk.JAT_01_0_00939