Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Gregorius med bliid da skal ploven ud å skriid. J. Schørriug.
da.etk.JAT_01_0_00686
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_05_0_00006
Sortehøj i Plovstrup skal være hvilestedet for SortePlov. Om den høj siges der, at der hver nat klokken tolv skal kjøre en ildvogn tre gange rundt om højen og derpå op på den og lige op i luften. mette katrine hansen, plovstrup.
da.etk.DS_05_0_00299
En pige kom en dag op at age med skalken fra Mjels. Sa gav han sig til at snakke med hende og spurgte hende, om hun kjendte ham, de kaldte skalken fra Mjels. Nej, men hun havde nok hørt tale om ham, og han havde hverken gjort' hende ondt eller godt, og gav sig så til at fortælle, hvad hun havde hørt. Så kjørte han midt ud i Mjels vad og sagde: "Nu kan du...
I Torsted siger man: Taste, stark, men her i Ersted siges: Toste, stoerk. Ersted.
da.etk.JAT_06_0_00797
Her i Ersted sagde de forhen: En tuds, en kabuds, en trædsku, fladsken og gladsed, hwads, i Ædste (Ersted), Jakob.
da.etk.JAT_06_0_00796
Der går en stor dal, de kalder Vintønden, inde i Rold skov, den går fra Sorte mose og så vester på, og det er skjellet imellem Ravnkjeld og Årestrup sogne. Det er tillige med sprogskjellet, og Rold å gjør også skjellet. Øster på fra Sorte mose går Skjeldalen. I Ræbild siger de søen, bette, nøddes (kohus). Nord på i Hornum begynder de at sige: kan for...
Provst Cilius i Smårup sagde i en præken: "Herre, du gav mig lam, men hvordan var de? nogle var hvide og sorte, røde og rage karnaljer". I en bøn for regn sagde han: "Herre, du gav os regn, men det faldt i Nørlund skov og Sorte-Mose; de yderste dråber kom næppe til Sundsig på min mark, derfor står mit byg nu med lappen for øret". Til en, han var henne at...
Der skal en gang være bleven én manet der nede i Sørvad. Min moder kom en aften sjent gående fra Torstedlund og skulde der forbi, da så hun sådan en sær glitten forved sig, og det blev ved et langt stykke, indtil hun endelig nåer det. Hun gik jo og tænkte: "Nu kommer han (gjengangeren)", men da var det ikke andet end degnen i Årestrup, Niels Krafsen. som...
Der var en gammel mand her på egnen, som bildte sig ind, at han var noget bibellæst, og han sagde til min moder en gang, om hun vidste, hvad Adams anden kone hed. Så bandte hun ja, vidste hun så, for hun hed Kjesten Mosskovs. Hun kjendte jo en mand, der hed Adam, og han havde hans anden kone. Jens Kristensen, Ersted.
En gammel kone her nede i Ersted, de kaldte hende Kragekonen, hun havde en bibel, som hun sagde var skreven i den tid, Vorherre og Sant. Peder vandrede på jorden. jens Kristensen, Ersted.
Et andet sted i Ersted kom der en stodder og tiggede. Så gav konen ham et par æg, og dem puttede han i hans pose med de ord: "Hvor min pose dog blev tyk af disse to æg". Manden lavede træsko, og idet nu stodderen vilde gå og vendte ryggen til, tog manden den træskoklump, han stod og hug på, og slog ham over nakken med, te han fløj på næse og mund ud af...
Der kom en stodder til en gård i Årestrup hvor Jens Smed boede, og vilde tigge. Jens Smed tog da kagen og skar en meldmad og gav ham. Men han smed den op ad bordet og sagde: han kunde ikke æde ene brød. "Kan din slubbert ikke æde ene brød! a har været på de steder, hvor vi måtte æde råt hestekjød og være glad ved, at vi kunde få det". Han havde nemlig...
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
Peder Hjort, Skjærslipper-Lassen og BitteFanden plyndrede en gang hos en mand i Ersted. De kom ind ad et vindue. Konen skred ud af sengen imellem benene på dem. De fik fat i hendes pandeklæde, og det tog de så og bandt hendes hænder med, men tog sig ikke i vare for, at det var for på hende. Så tog de hende i nakken og slog hende en tre gange ned i gulvet...
Ham der var fader til min moders gamlemo'r, han var fra Nysum kro og havde været henne og tjent kongen i 11 år. Han hed Jens Smed. Så drømte hans moder, at han kom hjem. Hun satte sig om aftenen på bordet og gav sig til at karte. Hendes mand sagde til hende: "Hvad, vil du ikke i seng?" "Nej", siger hun, her vil a sidde, til vor Jens kommer hjem. Han...
Søren Østergård var en gang til Nibe marked, og så havde han kjøbt noget karmon og fade og sådant. Desuden fik han et læs sild på, og så kom han jo til kjøren hjem med dether. Men fuld var han bleven, og det var ikke sådanne veje at kjøre på, som de har nu; nok er det, han vælter. Hans kone var med og så hans broder. "Hvad skal vi nu gjøre", siger han,...
