Nordligst i Tisted plantage har ligget en gård, der hed Bisgård. Engen norden for kaldes endnu Bisgård eng. Der har gået en jomfru nede i plantagen, og hun skulde have født i dølgsmål og smidt barnet i gårdens brønd. Der gik hun så og søgte efter det. Brønden er til endnu, men tildækket. lars peter eriksen, hassing.
Ude på Oksenvad Hede har der stået to Sten, der kaldtes Store-Lars og Lille-Lars. De var måske højst en Fjerdingvej fra hinanden. Det var i Nærheden af Plantagen. Men jeg har ikke hørt noget Sagn om dem. Hans Lindorff, Sommersted. Oksenvad S., Haderslev Øster A.
Lige ved den vestre Side af Plantagen her norden for var forhen som en lille Sø, hvor en kunde svømme Heste, men nu er der aldrig Vand. Tæt ved er en Høj, der kaldes Stagehøj, og hver Aften, lige når Solen gik ned, gav det et Dunder som et lille Kanonskud i Højen, og de Heste, der var tøjrede der omkring, de blev da løse og kom løbende hjem. Der gik også...
A gik ude i Lønborggårds have en nat, og da kom der noget susende om ved mig ligesom et stort hjul og så ad en låge fra haven og ud til vejen og derfra ind ad en låge til en plantage, og det gik dump dump. ebbe smed, torstrup.
Ret ude i klitterne finder de endnu møddingssteder og kålgårdsdiger og pikninger uden for dørene, når de graver ned og kommer til mulden. Det har været en stor by der. Når de graver i plantagen osten for St/ærnehøj finder de spor af den, og sidste sommer fandt de mange gårdssteder. uarie kirstine kjærgård.
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Præster har jo tit været hårde ved degnene. En præst på Hannæs sagde nok så flot: Degnen er skam præstens dreng. Men præsten i Sønderkå må have haft et fint øre og ikke været meget ømtfolende, ti da han en gang havde præket i Harring, hvor kirkesangeren nok ikke var så særdeles dygtig, skildrede præsten hans sang således: En gryntende, snøvlende...
Amtsprovst Bendix i Vestervig ordnede alting efter sit eget Hoved. Han havde altid Førsttjeneste i Agger. Til sidst vilde han slet ikke præke der og førte de hellige Kar til Vestervig Kirke. En Dag kom han kj ørende, og da lå Peder Nin fra Agger nede i Vejgrøften og var fuld. Så siger Provsten: »Bestandig fuld, Peder Nin.« »Bestandig Førstpræken, Hr....
Der har været to Vandmøller i Lødderup på Mors, og hvad der blev stoppet ned i den ene sin Bagdam, det kom op i den anden sin Mølledam. Det skal have været prøvet med en levende And, der blev sat ned det ene Sted og kom op igjen det andet. Lodderup S., Morso Sonder H. Lars Peder Eriksen, Hassing.
En klog mand i Sønderhå sad for hans bordende og kunde ingen steder gå, for han havde nemlig besøg af den Slemme, som han havde kaldt til sig, og for at blive ham kvit skikkede han bud efter Hans Plovmand i Skyum. Men denne sagde, at det hastede ikke. Lad ham bare drages lidt med ham. Endelig kom han og drev ham væk. »No hår a ræjet dæ tåw gånng, kommer...
I bispegraven på Sjørring kirkegård er begravet en biskop, som menes at have ført pesten ind i landet. Det havde været storm i flere dage, men så blev det godt vejr. To mænd fra Dollerup vilde nu gå ned til stranden for at bjærge, og da træffer de på et ruf, hvori lå en pænt klædt mand. De vilde først have dræbt ham, men så bad han dem om at lade ham...
En Harbokone kommer til en druknet sømand, der er skyllet op på stranden og har et par gode bukser på. Så stårhun og seer på ham og siger så: »Løwer do, så for do minsæl nåk bowwser ijæn, å døer do, så hår do engen behåw.» Derefter føjer hun til: »A wel ha di bowwser,« og så giver hun sig til at trække dem af ham. Lars Peter Eriksen, Hassing.
Min fader lå i Agger den første nat, han var på Tylands grund. Da kom der en fisker løbende og sagde: »Ae, der kommer en stranding.« Så gik folk ud på bakken for at se, hvordan det gik, men den klarede sig. Da sagde fiskerne: »Ae, de fåbandede røwer! han snøed wås endda.« Ellers plejede de at sige, når det kneb for et skib: »Skakan stråånd, så Gu la ham...
Der har været rovere i Bedsted hede, og de havde en røverkule med strikker over vejen. Der er endnu en grøn plet, der kaldes Roverkulen. Lars Peter Eriksen, Hassing.
Sjøring slot har ligget ude i søen lige ned for Jannerup. Det kaldes endnu æ Borg. Der boede rovere og gamle vikinger. De bavde en gang været ovre på Mors på røveri og bavde der rovet en pige, en velhavende mands datter, som var forlovet med en fattig karl. Han vilde bave fat på hende igjen, tiggede færgemanden til at færge sig over Vilsund og fulgte så...
Ved Troldgab norden for Tøgers kilde er en høj, der kaldes Trolleshøj, og den bærer navn efter en svensk anfører Trolle, som der ligger begravet. I do senere år er der gravet en hel del hesteben og en gammel stigbøjle af messing op nede i kjæret i Troldgab, det kaldes nu Hassing Grønne. Man mener, at Svenskerne der bar søgt en overgang, og så er blevne...
Man skal i gamle dage have kunnet sejle ind i Limfjorden fra Vesterhavet gjennem Ove sø. Indsejlingen var ved Lillebjærg nede ved fjorden, og sejladsen gik syd for Hassing og Villerslev byer. Der skal have været en borg i gammel tid, som hed Lilleborg, tæt ved indsejlingsstedet, og der har stået et oltidsslag, idet de mange småhøje der nede tydelig...
Der er et hul med vand i på Gultrup mark, Mors, og alt hvad de kyler i det hul, det bliver væk. Én mand fra Gultrup kom en aften ridende fra Nykjøbing og forbi hullet, og da han så lys der, vilde han jo hen og se, hvad det var. Da stod der nogle, som var så nederdrægtig til at stjæle, for han kunde kjende dem, og de var ved at slagte en stud af hans. De...
Oldtidens tingsted skal have været i Grunip. Der er en gammel vej fra Hassing af op gjennem Hassing hede ad Grurup til, og den kaldes Tingvejen. Siden flyttedes tinget til Visby og endelig til Vestervig. Der boede en gang en herredsfoged i Gammelby i en gård, der endnu kaldes Tinggården. lars peter eriksen, hassing.
da.etk.DS_03_0_01656
St. Tøgers kilde i Hassing er betragtet for et helligt sted, hvor de syge har kunnet hente lægedom. Om st. Tøger fortælles, at han vandrede om fra sted til sted for at finde husly, men dette blev ham nægtet. Træt og mødig lagde da den hellige vandringsmand sig til at sove i en dal vest for Hassing by, og til vidne om hans hellighed udsprang der, da han...
