Den gang a var 14 år, vilde a en juleaften lige gå hjem fra Vive Brogård, hvor a tjente, efter noget nyt tøj. Det var ved midnatstid. Mine forældre boede nemlig tæt ved Ringelsig i Vive. Nu var a jo kjed af at gå ene, og så slog a lænkehunden løs og tog den med. Så kom a igjennem en plantage, og der var en korsvej. Da a var kommen dertil, kom hunden, som...
da.etk.DS_05_0_00063
Ude på Oksenvad Hede har der stået to Sten, der kaldtes Store-Lars og Lille-Lars. De var måske højst en Fjerdingvej fra hinanden. Det var i Nærheden af Plantagen. Men jeg har ikke hørt noget Sagn om dem. Hans Lindorff, Sommersted. Oksenvad S., Haderslev Øster A.
Lige ved den vestre Side af Plantagen her norden for var forhen som en lille Sø, hvor en kunde svømme Heste, men nu er der aldrig Vand. Tæt ved er en Høj, der kaldes Stagehøj, og hver Aften, lige når Solen gik ned, gav det et Dunder som et lille Kanonskud i Højen, og de Heste, der var tøjrede der omkring, de blev da løse og kom løbende hjem. Der gik også...
A gik ude i Lønborggårds have en nat, og da kom der noget susende om ved mig ligesom et stort hjul og så ad en låge fra haven og ud til vejen og derfra ind ad en låge til en plantage, og det gik dump dump. ebbe smed, torstrup.
Ret ude i klitterne finder de endnu møddingssteder og kålgårdsdiger og pikninger uden for dørene, når de graver ned og kommer til mulden. Det har været en stor by der. Når de graver i plantagen osten for St/ærnehøj finder de spor af den, og sidste sommer fandt de mange gårdssteder. uarie kirstine kjærgård.
Der skal ride en Mand på en gloende, hovedløs Hest fra en Plantage ved Albæk og så ned til Havnsirup Bro, og der farer han med en hel Del Hunde efter sig. I Plantagen går nogle med gloende Knive, og nede under Broen går en Person uden Hoved med en blodig Kniv. Snejbjærg S., Hammerum H. Testrup.
Min Fader var Spillemand og var en Gang ovre i Roerslev at spille. Da han nu skulde hjem til Bederslev og gik over den Mark, hvor Dalene var, og hvor nu Dalskoven står, da hører han noget, der klimrer. Så tænkte han, det var Kasper Jæjer, der foer i Luften med hans Hunde, men han vilde da se sig ret for, og så tog han Fyrtøjet op og slog Ild. Da var det...
da.etk.DSnr_02_C_00017
Der er et sted ude i Tykhøjt plantage, der kaldes Storetorn. Det er en grov høj banke, og der skal gå to hvide jomfruer. Gamle Mikkel Tykhøjt var en gang en aften kommen ind i krattet, og så greb deher jomfruer ham oppe ved Storetorn og dandsede med ham, til det begyndte at dages i osten. Så gik han hjem, men han var så træt og så sølle, te han kunde...
Nordligst i Tisted plantage har ligget en gård, der hed Bisgård. Engen norden for kaldes endnu Bisgård eng. Der har gået en jomfru nede i plantagen, og hun skulde have født i dølgsmål og smidt barnet i gårdens brønd. Der gik hun så og søgte efter det. Brønden er til endnu, men tildækket. lars peter eriksen, hassing.
Der var en møller i Borup mølle, der var noget vittig. Han kommer en dag til præsten, den gamle Laurent, og så siger han: God dag, hr. pastor. God dag! hvordan går det? Ja, hvordan går det her, de unge de går i lakkomsæs om aftenen her. : Hvad er det? siger præsten. Det er med andre ord her, de går og kjærestes. Niels Lund, Astrup.
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Niels Kristensen, som var uhrmager i Rostrup, var et helt mekanisk geni, der havde lært sig selv det hele. Han udtænkte og konstruerede en maskine*]til at slibe uhrglas på og lavede den selv. En gang var uhrværket i Hobro kirke gået i stykker, og byens uhrmager, der var tilkaldt for at gjøre det i stand, kunde ikke. Så siger en mand i byen, at dersom...
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
Majfesten blev forhen højtideligholdt med ringridning omkring majbogen. Så blev der sunget følgende: Goddag, goddag, du ærlig mand, Maj er velkommen. og giv et par skilling eller to. Glæder os Gud og så den søde sommer. J. H. Jensen-Malle, Astrup. Til 3. Ride sommer i by m. m.
Manden i Harritslev bed Niels, og konen bed Maren. Hun var sådan noget dårlig i bendes husholdning og kunde ikke lave noget ordentligt smør. Når han kom ind og så smørret, sagde han: De æ pløe, we Maren. Hun svarede: Åå, de ka sæel vææ de samm, wàe Niels, få vi ka eed ed sjæl. Somme tider sagde han: Wåe Maren hon ær it sondele te huushåldniugen,...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
På Sebbcrkloster tjente en Gang en Jomfru, som døde der. Siden gik hun igjen. Der var en Karl på Gården, som var sjønsk, og han stod en Aftenstund alene ude på Gårdspladsen. Der kom en anden Karl, som hed Have-Kristian, gående hen i Møde med ham, og så råbte den anden til ham: »Gå dog af Vejen, kan du ikke se, der kommer Jomfruen svævendes.« Nej, han...
da.etk.DSnr_05_0_00720
Indenfor Borggården i Bjørnsholm skal ligge en stor Sten, som efter Sagnet skal være brugt af et Gjenfærd til at knække 3 Bjælker i en af Stuerne. Det var en af Gårdens fordums Ejere, der gik igjen, og da han så skulde nedmanes af Præsten, fik han, forinden det skete, Lejlighed til at knuse de nævnte tre svære Egetræsbjælker. Hvem af Ejerne, Sagnet...
