I Birkebæk i Givskud sogn har der været en klog mand, kaldet Jørgen Birkebæk. Om ham siges'der, at han aldrig knappede sin vest. Han gik gjærne med en rød lue på og havde ofte en hat oven på. Han var en særling. En gang var han til marked med en ko. Så kom der én hen til ham og spurgte: »Hvordan er den ko tilfarres?« »Den er gået på sine ben,« svarede...
De kunde aldrig holde deres kreaturer bundne i stalden i den sydostlige gård i Egitslevmagle. Men når de om morgenen kom derned, var der aldrig noget løst. Så fik de en karl at tjene, som ikke troede på sådant spøgeri. Men en aften syntes han dog, det blev for slemt, og gik da derind, og så var alle hestene løse. Der blev nu helt rolig, da han kom, og...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
I Sølsted sad en væverpige til huse hos en broder. En gang var hun gået over til Brydegård, og som hun om aftenen vendte sent hjem ad og kom lidt forbi Søby kirke, mødte hun noget på vejen. Hun syntes, det var et menneske, og troede så, det var hendes kjæreste, der havde lovet at gå hende i møde. Hun havde et brød og nogle gryn at bære på. Men skikkelsen...
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
I Nørre Snede var en præst, som hed Jørgen Pedersen en mand af tysk herkomst. Han var en anset mand, men plagedes af syner, hvilket også skal have været tilfældet med hans børn. Hans efterfølger Niels Lauritsen ombyggede præstegården fra nyt år 1580 og inddrog en lille høj, som han jævnede med den øvrige jord, og ved at undersøge den fandt han en stor...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Der var en herremand her på Boller i Tårs, det var en stor kjæltring, og så slem til at plage hans bønder med hoveri og skatter og tiender, og så jog han dem fra deres gårde og turede med dem. Han blev så slem til at gå igjen der på gården, så den nye mand, som var kommen der, ikke kunde være der. Så fik han en klog præst til at komme og mane ham. Han...
På Tjele boede engang en herremand, som piute og plagede sine fæstebønder; da han var død, blev der sådan eu tummel og spektakel på gården om uatten, at man måtte have bud efter præsten. Det kneb hårdt i førstningen, men han fik til sidst magten og manede ham nede ved engen. Efter den tid fik man ikke fed på gården, hver midnat kom en stor sort hund med...
Den svenske general Vrangel lå i Oster - Aslund, og han kastede hele Alunds ejendom ind fra Gjer å og til Limfjorden, for den vilde han have haft til residents. Han plagede bønderne så meget at Øster-Hassing kirke var fuld af korn og klæder. Manden i Oster-Aslund var bleven så udsuget af dem, at han havde ikke uden et eneste får tilbage. Men så kom der...
En karl, der var ilde plaget af mareridt, fik en aften drengen til at hjælpe sig. Han stoppede alle huller ind til kammeret så nær som et, for der skulde maren komme igjennem, mente han. Så skulde drengen rejse sig, når han mærkede, det blev galt, og stoppe det hul også. Dernæst skulde han kalde på karlen, så han kunde komme til sig selv igjen. Det...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
Da en forpagter i Fovlum, præstegård kom og skulde tiltræde sin plads, skulde han jo have sine kreaturer derind. Så sagde folk ham, at der var en bås, hvor ingen kreaturer kunde være om natten. Men det vilde han ikke høre noget om og befalede sine folk: "Bind nu den plag i båsen." Om morgenen efter var deu los og gik nede i grævningen. Han kommanderede,...
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
For såvel 50 år siden var Tyholmboerne slemt plagede med lotter, men så kom der en Nordmand, der vilde tage sig på at forvise rotterne fra Ty holm på 50 år, men til belønning vilde han have en vis lille sum al liver bosiddende på halvøen. Alle med undtagelse af en gårdmand var villige til at betale ham, hvad han forlangte, og han forviste da rotterne fra...
I en Gård her ude nør på, i Store-Vorde, hørte Folkene en Nat, da de lå i Sengen, en Piben og Klynken oppe på Loftet. De brød dem ikke om det, for de troede, det var Katten, der havde fået fat i en Mus. Men Natten efter kom det igjen, og da var det meget værre og gik ned i den ene Ende af Huset, så det rystede og knagede, og det gik alle Stuerne...
Ved at gjøre en Udkjørsel til en Vej blev der i 1862 fundet Liget af en Mand ude i Bjærg her i Udbynedre. Skelettet hængte sammen endnu, så Manden havde ikke siddet der så længe. Han var put ned i et smalt Hul og sad der sammenbøjet på hans Hæle. Skelettet lå længe, inden det blev begravet, for Øvrigheden sagde, at det skulde ligge, indtil et andet Lig...
